Svar: Introduktion af gluten og madspørgsmål generelt

---

Kære Maries mor

Tak for dit brev :)

Jeg vil prøve at besvare dine spørgsmål i den rækkefølge de stilles.

Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for amning er, at børn bør udelukkende ammes i 6 måneder og først derefter få mad med gluten. Hvis der er Cøliaki, så kan man nedsætte risikoen for at barnet udvikler Cøliaki, hvis man fortsætter amningen efter 6-månedersalderen, når barnet gradvist begynder at få mad med gluten.

At amme længst muligt betyder meget gerne til hun er 12 måneder - men du kan amme hende så længe som både du og hun synes om det.

Da du ikke har mælkeallergi og din læge har anbefalet dig ikke at behandle din datter specielt i forhold til kosten, så er der intet i vejen for at du bruger modermælkserstatning i grød og mos. Hvis du meget gerne vil malke ud og bruge modermælk, så kan du naturligvis gøre det, men modermælkserstatning er også fint. Havde hun mælkeallergi ville anbefalingen være modermælk eller en speciel modermælkserstatning.

At amme fuldt betyder at din datter udelukkende for brystmælk - ingen erstatning, grød eller andet. At amme delvist betyder at hun kan få grød og/eller modermælkserstatning ved siden af. Når Sundhedsstyrelsen anbefaler delvis amning i 6-12 måneders alderen, så betyder det at du her skal tilbyde din datter brystet ved siden af at hun tilbydes skemad og mere og mere rigtig mad, familiemad. Det betyder ikke at hun skal amme lige efter at hun har fået havregrød, men at hun stadig skal ammes x-antal gange i døgnet, for at være dækket ind. Antallet af amninger vil naturligt nedsættes i takt med at hendes indtag af skemad stiger, hun drikker mere og mere af en kop og hun naturligt bliver ældre.

Det betyder at de fleste børn i 6 måneders alderen vil trives med 6 amninger i døgnet, i 7 måneders alderen vil 4 amninger ofte være passende, i 8-9 måneders alderen er det fint med 3 amninger og i 10-12 måneders alderen vil du kunne amme to gange - og ved siden af dette skal din datter så have rigtig mad.

Da din datter ikke har mælkeallergi, så er der ikke umiddelbart problemer i at give hende en flaske almindelig modermælkserstatning, hvis hun f.eks. skal passes. Nogle børn vil dog foretrække flasken fremfor brystet og det kan derfor gå ud over amningen. Andre børn vil slet ikke acceptere en flaske, fordi de er for glade for brystet. Og derfor skal du vælge det og gøre det, som du fornemmer vil være bedst for jer. Jo ældre barnet er og jo mere veletableret amningen er, jo sværere vil det ofte være at få barnet til at tage imod en flaske.

Man kan godt sige at "du laver mælk af den mad du spiserf" - og det er derfor vigtigt at du sørger for at spise sundt og varieret. Det er også sådan, at din mælk tager smag efter hvad du spiser, ligesom nogle fødevarer også kan farve mælken. Det sker - ikke ret tit - men det sker, at børn får konstateret mælkeallergi selvom mor ammer, fordi barnet reagerer på den komælk, som mor indtager. Så ja - der kan i princippet godt komme en reaktion på mors indtag af komælk via modermælken. Om der kan komme en reaktion på et lille indtag af ris- soya- og kokosmælk tør jeg ikke sige, men jeg tror sandsynligheden er meget lille. Det synes jeg du skal drøfte med din læge.

Da du ikke indtager mælk og gluten, så synes jeg også du skal tale med jeres læge om, hvorvidt det vil være relevant at du får et tilskud af vitaminer og mineraler. F.eks. ekstra tilskud af Kalk ...

Gradvist og langsomt betyder vel egentlig det samme - nemlig at du ikke skal introducere en masse nye fødevarer for din datter på en gang, men prøve at servere en ting af gangen og så se hvordan hun reagerer på det. Hvis hun har det fint, så kan du sagtens give det flere gange, evt. bruge den vante grød som basis og tilsætte noget nyt og se om hun så reagerer på dette.

Du kan sagtens give hende havregrød en morgen og dagen ...

---

---

... efter gå tilbage til majsgrøden som hun er vant til og så dagen efter give havregrød igen. Du kan også nogle gange give majsgrød og havregrød blandet, for at give hende noget kendt sammen med noget nyt - der er ingen faste regler og her må du forsøge dig lidt frem.

Det er meget svært at lave en helt fast plan, netop fordi du skal prøve at variere lidt og samtidig give genkendelighed og dermed tryghed. Du kan f.eks. godt give samme grød to dage i træk og så give en forskellig mos til frokost. Du kan også give en ny mos om aftenen og så gemme halvdelen og give den til frokost næste dag, så får hun igen noget kendt, men samtidig så måske en anden mos til aften, så hun også præsenteres for noget nyt...

Hvis hun er helt vild med havregrød, så sker der ikke noget ved at hun får dette flere gange om ugen, bare du så giver hende noget andet til frokost og aften og på den måde sikrer hende en vis variation. Når hun bliver 7 måneder vil det f.eks. være rigtig fint med grød to gange dagligt og mos to gange dagligt - og det kan med fordel så være to forskellige slags grød og mos.

At introducere gluten gradvist betyder at du i 6 måneders alderen kan give havregrød og øllebrød, fordi det ikke indeholder ret meget gluten, hvor flerkonrsgrød kan have et højere indhold af gluten alt efter hvad grøden er lavet med af mel, gryn og flager.

Det betyder også at det kan være en god idé at give ristede rugbrødsbjælker, små rugbrødshapsere osv. i stedet for lyst brød, tvebakker osv, fordi gluten er lavt i rug, men højere i hvede.

Og det betyder også at det kan være en god idé at give kogte ris før du introducerer pasta, fordi der ikke er gluten i ris, men det er der i pasta. Ligesom det generelt vil være en god idé ikke at give en masse grød og brød, men også servere grøntsager, kød, fisk, osv. så hun igen får variation :)

---

---

---

Det er uden betydning om du starter med havregrød eller øllebrød - her skal du give det, som du umiddelbart tænker hun vil synes bedst om og som du tænker vil fungere bedst hos jer. Du må gerne give havregrød en dag og øllebrød den næste dag - ingen faste regler her.

Din datter skal følge de almindelige retningslinjer for børn og kost. Hun skal have grød og mos lavet på modermælkserstatning eller modermælk, hun må dog også gerne få meget små mængder sødmælk og sødmælksprodukter. Jeg vil anbefale at du lige nu holder dig til modermælk og modermælkserstatning og så kan hun hen af vejen få lidt A38 eller lignende - jf min bog :)

Fisk, æg og citrusfrugter - at introducere én af gangen betyder at du ikke skal blandet det hele i en portion mad, men når du f.eks. gerne vil give din datter fisk, så prøv med lidt fisk i en portion grøntsagsmos, som hun er vant til at få og glad for. Hæld det ikke over med citron og kom ikke æg i.. Når du vil introducere hende for lidt æg, så prøv at koge et æg og giv hende lidt af det - ikke blande det med alt mulig andet, men bare give hende æg og se hvordan hun reagerer på det.

Jeg kan godt forstå du synes det er svært, men det er rigtig vigtigt at du forsøger at bruge din fornemmelse. Der er nogle overordnede retningslinjer, som du kan følge - dem kan du læse i min bog og Fødevarestyrelsen har også lavet en række pjecer om allergi, børn og mad - men det er stadig dig der hele tiden skal vurdere, hvad du gør, hvorfor og hvordan :)

Jeg kan godt forstå at du er ekstra udfordret lige nu, hvor du selv skal fjerne rigtig mange fødevarer fra din kost - men det er vigtigt at du forsøger at lave så varieret mad til din datter som muligt og ikke sætter hende på "diæt". Du må også gerne tillade dig selv at købe mad på glas eller frost til hende. Det er helt okay at bruge de færdiglavede produkter en gang imellem og så supplere med din egen mad også. Det vil måske lette jeres hverdag lidt... :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---