Brev:
Søvn - gør vi det rigtige?
Kære Helen,
Nu får jeg endnu engang brug for din gode vejledning og ekspertise.
Bertram runder de 16 måneder om et par dage. Han er en glad dreng!! Fuld af krudt, og elsker at være ude og lege.
Vi har, i en længere periode haft en dreng, som har været rigtig ked af det, når han skulle sove. I vores hjem skal man ikke være ked, når man skal sove, så vi har valgt at lade ham falde i søvn i vores favn og derefter båret ham ind i seng, når han var faldet i søvn. Vi var egentlig lidt bange for, at dette skulle blive en vane, men hellere det, end at have en ked og ulykkelig dreng ved puttetid. Det blev IKKE en vane.
Bertrams mor lurede efter noget tid, at Bertram ganske enkelt var overtræt, når han skulle sove. Vi er gået over til, kun at sove én lur om dagen. Han blev sværere og sværere af få til at sove eftermiddagslur, og endte med, først at falde i søvn til sen lur omkring kl. 15.30. Jeg endte derfor ud med, både at vække ham fra formiddags- og eftermiddagslur, for at få dagen til at hænge sammen.
Vi har nu en døgnrytme der ser ud som følger:
6.30/7.00: Godmorgen – morgenmad
9.00/9.30: Formiddagsmad.
11.00/11.15: Frokost.
11.30/12.00: Middagslur (sover til han selv vågner)
Nogle gange sover Bertram 1,5 times middagslur og andre gange 3 timer.
15.00/15.30: Eftermiddagsmad.
18.00: Aftensmad med efterfølgende aftenbad – herefter godnatgrød, såfremt han ikke har spist så meget til aftensmad.
19.00: Nattøj på, tandbørstning, godnat-læsning, puttes, synger godnatsang og taler lidt om ”dagen der er gået”.
Sover mellem 19.30 – 19.45.
Efter en periode gik det op for mig, at Bertram er nødt til at blive puttet kl. 18.45, de dage hvor han kun har taget 1,5 times middagslur. Det var derfor, at han græd så hjerteskærende, når han skulle sove. Det, selvom han havde været glad hele eftermiddagen/aftenen.
Nu er vi tilbage til, at han igen falder i søvn i sin seng. MEN, samme mønster som før, gentager sig nu igen.
Vi kan ikke gå fra hans værelse – han bliver rigtig ked. Som oftest bliver jeg på hans værelse, og lægger tøj sammen, tørrer støv af eller læser til eksamen i gyngestolen.
Han rejser sig op, kaster sin sutteklud (Karen Ko) ud på gulvet, hvorefter han siger ”ko ko ko”. Jeg samler koen op og giver ham den. Han kaster sin sut ud. Han får sutten. Han lægger sig ned. ”Sparke, sparke, sparke – vov vov vov – rejse sig op – smide Karen Ko overbord – kaste med sutten”… siger ”Ko ko ko”. Får ko og sut. Jeg beder ham lægger sig (hvilket han godt forstår og sagtens kan, men ...
... sjældent gør).
Han siger ”Ahhh”, han får lidt vand… ”sparke, sparke, sparke…. Vov vov vov… mijav…. Ahhh”. Får lidt vand, kaster Koen overbord, får lidt efter ko og sut igen… osv. osv.
Dette kan tage 45 min. Jeg bliver i rummet, men jeg laver en masse andet, end at opfordre til leg, og det virker faktisk heller ikke som om, at han synes vi skal lege, når han kaster Karen Ko og sut ud på gulvet. Det er ligesom bare blevet til, at han kaster, og mor samler op. Jeg taler løbende med ham, og beder ham lægge sig ned. Nogle gange lægger jeg ham ned, hvorefter jeg beder om en ”godnat-møsser”, som jeg får.
Jeg har forsøgt at sidde hos ham, lige ved siden af sengen, og prøve at synge og nusse ham til ro/i søvn, men så virker det til gengæld som om, at han tror vi skal lege.
Skal vi fortsætte som vi gør, eller er det noget vi kan gøre anderledes? Vi har for længst bare accepteret, at det tager 30-45 min. at få ham til at sove. Så længe han ikke er ked, så er vi glade. Jeg lader mig ikke irriterer af det. Ofte sidder jeg også bare i rummet og læser, mens jeg ind i mellem lægger ham lidt ned, og kysser ham godnat (igen igen), hvis ikke jeg da laver nogle praktiske ting på hans værelse.
Han er endnu ikke klar til, at vi igen kan forlade rummet. Vi forsøger kort hver aften, men kan godt mærke, at det ikke er nu, at vi skal til praktiserer det.
Hvordan får vi ham til at stoppe med at rejse sig hele tiden, og kaste koen og sutten ud på gulvet?
Der sker rigtig meget med Bertrams forståelse for tiden. Han siger ikke så mange ord, men han forstår alt. Han forstår også at ”køre om hjørner” med os :-)
F.eks. kommer han tit ud i køkkenet og beder om vand ved at sige ”ahh”. Når han så kommer op på armen for at få lidt vand, så er han slet ikke tørstig, men vil bare hive i ovenskabs-køkkenlågen, som han elsker at åbne og lukke.
Han er i en længere periode blevet passet hos sin farmor og farfar i dagtimerne, og ind i mellem har de lukket døren fra køkkenet til 1. salen, da han kan tilbringe timer med at gå op og ned af trapperne (sammen med enten farmor eller farfar).
Han lurede hurtigt, at hvis han bad om ”Ko”, så er de nødt til at åbne døren ud til trappen, for at hente ”koen” ude i barnevognen. Men, det er slet ikke koen han vil have – han vil have døren åbnet ud til 1. salen, så han kan komme ud og gå på trapper – og missionen lykkedes som regel :-)
Så, jeg kan alligevel godt blive lidt i tvivl om, om han ”leger”, når han kaster med ko og sut hver aften?
Hvad tænker du om det hele?
Mange hilsner,
Maria
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.