Svar: Udmalkning og opstart på mad
Kære Maries mor
Tak for dit brev og velkommen til - og tak for alle dine spørgsmål - jeg skal forsøge at bevare dem så præcist som muligt, men det er desværre ikke sikkert at der findes et klart og entydigt svar på det hele ... :)
Med hensyn til allergi, amning og modermælkserstatning, så er det sådan, at undersøgelser viser, at det forebygger allergi, hvis man ammer fuldt i mindst 4 måneder. Amning fuldt i 4 måneder kan nedsætte risikoen for udvikling af mælkeallergi, børneeksem og astmatisk bronchitis/astma op til 6-års-alderen, især hos børn der er allergidisponerede. Til børn der ikke kan ammes, anbefales det at man giver barnet en speciel erstatning.
Der er ikke belæg for at sige, at det giver en bedre allergiforebyggende effekt, hvis man undlader almindelig modermælkserstatning eller overgangskost i 6 måneder sammenlignet med 4 måneder.
Ad 1: Da din datter nu er 6 måneder gammel, så er der i forhold til allergi ikke noget belæg for at sige, at du bør lave hendes mad med udmalket modermælk fremfor modermælkserstatning. Med mindre hun har fået konstateret mælkeallergi og derfor ikke tåler den almindelige erstatning.
Om du vil malke ud og lave hendes mad på din mælk, er derfor dit valg og du skal gøre det, som du synes fungerer bedst og som du og hun vil trives bedst med. Det burde ikke være hårdt for brysterne at malke ud - mælken bør komme rimelig let og hvis du synes det er hårdt, hvis det er forbundet med smerter eller lignende, så tyder det på at du måske malker forkert ud - at du har forkert fat på brystet eller brystpumpen sidder skævt. Hvis det er forbundet med ubehag at malke ud, så synes jeg umiddelbart ikke at du skal bruge dine kræfter på dette med en alder din datter har og da hun trives med at blive ammet.
A 2: Med hensyn til bøtterne fra Avent, så er det super godt at du har købt bøtter der er beregnet til opbevaring af fødevarer. Det er vigtigt, fordi du så er sikker på at de ikke udskiller skadelige stoffer.
De kan dog rengøres helt normalt. De kan vaskes op i sulfo, vaskes op i opvaskemaskinen osv. Du skal sikre dig at de er helt rene i kanterne - også i låget - og er der sæberester kan du skolde dem med kogt vand f.eks. fra elkogeren. Men normalt kan du sagtens bare vaske dem op og bruge dem rene. De skal således ikke koges hver gang.
Ad 3: Se svar til spm. 2. Der er normalt ikke problemer med at bruge sulfo - det anbefales f.eks. at sutteflasker skylles i koldt vand, vaskes med flaskerenser, opvaskemiddel (= sulfo) og varmt vand. Det er Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Ad 4: Normalt vil man malke ud i rengjorte skoldede flasker, engangsflasker eller i poser beregnet til formålet. Mælk kræver lidt ekstra i forhold til hygiejne - og du kan købe engangsflasker til udmalket mælk på apoteket og poser i større babyudstyrsforretninger.
Med hensyn til at bruge samme opbevaring til mælk og mad - her ville jeg nok personligt skille det ad, så mælk fryses i bøtter beregnet til dette og mad fryses i andre bøtter...
Om du kan bruge bøtterne fra Avent til udmalket mælk .. måske ... jeg synes du skal prøve at kontakte producenten og høre, hvad de siger:)
Ad 5: Det anbefales normalt at kassere en lille skefuld af den første mælk. Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Det er uden betydning når barnet dier, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at mælken er helt ren. Hvor meget der præcist bør kasseres for at være sikker på at mælken er helt ren, kan jeg desværre ikke sige...
Ad 6: Det anbefales normalt at man afkøler mælken i koldt vand og derefter sætter den i køleskab. Om der sker noget ved at stille den i køleskabet direkte efter udmalkning - tja... jeg tror det umiddelbart ikke, men anbefalingen er at afkøle først og sætte i køleskab bagefter.
Ad 7: Du kan godt malke ud flere gange i løbet af en dag og hælde mælken sammen. Det er dog vigtigt at mælken er nedkølet hver for sig og er opbevaret i køleskab inden det hældes sammen og derefter fryses.
Ad 8: Når man giver flaske, så vil der naturligvis altid være en risiko for at barnet foretrækker flasken fremfor brystet, fordi det er betydeligt lettere at spise af en flaske end af et bryst. Denne risiko nedsættes dog betydeligt i takt med at barnet bliver ældre og jo mere etableret amningen er. Med den alder din datter har, er det slet ikke sikkert at hun vil acceptere at drikke af en flaske. Hun er jo vant til at blive ammet og er glad for brystet.
Modermælkserstatning smager meget anderledes end modermælk og måske vil hun slet ikke acceptere en flaske med mme, fordi hun ikke bryder sig ...
... om smagen. Det kan være svært at få hende til at tage imod en flaske - både fordi sutteteknikken er anderledes og også fordi smagen af mælk er anderledes. Nogle gange lykkes det at få barnet til at tage flasken, hvis der er udmalket modermælk i flasken, fordi barnet så kender smagen og er tryg ved dette.
Andre børn har ingen problemer med at skifte mellem bryst og flaske. De stortrives med begge dele og nyder både smagen af modermælk og smagen af modermælkserstatning - og familien trives med at barnet får begge dele. Der er ingen faste regler her:)
Ad 9: I forhold til allergi er der ingen problemer i at du giver din datter modermælkserstatning i grød og mos og en gang imellem af en flaske. Det er praktisk og let i hverdagen og vi har i DK ikke problemer med rent drikkevand. Børn trives her ligeså godt på modermælkserstatning som på modermælk. Om du vil bruge energi på udmalkning er dit skøn - det er kun dig der kan vurdere, hvad du vil have det bedst med, men som udgangspunkt kan din datter godt få mme i sin grød og mos.
Ad 10: Enzymere i modermælken gør at grøden bliver tynd. Det er ikke fordi du gør noget forkert, det er sådan det fungerer :) Det kan være en årsag til at du vælger at bruge modermælkserstatning i skemaden i stedet for modermælk, så hun lærer at spise fastere grød og mos og ikke kun får "vælling" :)
Ad 11: Du kan bruge mme-pulver direkte i grød og mos - pulvermængde i forhold til den mængde vand du bruger i skemaden, når du koger det op. Du kan også have en flaske stående i køleskabet, hvor du har blandet pulver og kogt vand, så du tager det fra køleskabet som alternativ til sødmælk. Og du kan bruge færdiglavet modermælkserstatning fra brik.
Ad 12: Det anbefales at bruge mælk i grød og mos fordi det er med til at energiberige skemaden ekstra - mælk og ekstra fedtstof, med mindre skemaden er lavet udelukkende på modermælkserstatning. Hun kan ikke spise store nok mængder til at dække hendes energibehov og derfor skal maden energiberiges.
Ad 13: Der vil naturligt ske et lille tab af næringstoffer, når mlæken koges med i grøden - dette tab sker uanset om det er modermælk eller modermælkserstatning. Men tabet er så lille at det er uden betydning.
Ad 14: Det anbefales at du variere mellem forskellige typer af fedtstof, så hun får forskellige typer af olie og også får forskellige typer af smørbart fedtstof (smør, plantemargarine, minarine, blandingsprodukter som bakkedal, kærgården osv.). Der bør tilsættes en tsk. fedtstof per portion hjemmelavet mad.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ad 15: Din datter behøver ikke få sødmælk. Det vigtigste er at hun får modermælk og modermælkserstatning. Når hun kan tilbydes 1/2 dl. sødmælk nu hvor hun er 6 måneder, så skal du forstå det sådan at det kan gøre det lidt lettere i hverdagen for dig. Hun kan, hvis du laver kartoffelmos til hele familien og laver den med sødmælk, spise det samme som dig. Det er praktisk og samtidig lærer hun naturligt at få mad, som tager udgangspunkt i familiemaden. Får hun lidt dårlig mave og har glæde af at få lidt A38, så må hun også få lidt af dette - men sødmælk og sødmælksprodukter er ikke noget hun skal have. Hun skal derimod have modermælk og/eller modermælkserstatning.
Ad 16: Du må godt tage en bøtte frosen babymos op af fryseren og lade det tø op i køleskabet til du skal bruge det senere på dagen. Det er okay. Det må bare ikke tøs op i vandbad eller på køkkenbordet.
Det kan være smart og praktisk at lave en større mængde skemad og fryse ned, fordi du så altid har noget du kan give hende. Men det har også den ulempe at hun risikerer at få samme mos flere dage i træk og måske flere gange dagligt og at hendes mad derfor bliver for ensidig. Nu hvor hun er 6 måneder gammel, så må hun jo tilbydes mange flere fødevarer, skal igang med kød og fisk osv. Og det vil derfor være rigtig godt hvis du bruger mosen fra fryseren som en "basis mos" og så supplerer med noget af den mad som du selv spiser. Hvis du f.eks. laver lidt laks i ovnen, så må hun gerne få lidt af dette ned i sin mos.
Du kan godt lave lidt ekstra grøntsagsmos om aftenen og dele portionen i to, så hun får det samme næste dag til frokost eller næste aften. Det er okay at gøre på denne måde. Men hun bør ikke få det samme hele tiden, variation er vigtigt :)
Ad 17: Når du varmer en mos eller grød op, så skal det varmes rigtigt op - i gryde eller i mikroovn. Du kan ikke bare lune det lidt eller komme lidt kogende vand i.
Jeg håber at dette giver lidt mere overblik og at du kan bruge mine svar :)
Fortsat held og lykke og fortsat god appetit!
Glæder mig til at følge dig og din lille datter :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine