Svar: Bestemmerpinden

---

Kære Malene

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og jeg håber, at noget af det så passer på jer og vil hjælpe lidt videre på vej.

Mads lyder til at være en rigtig dejlig dreng. Han er rigtig godt med motorisk og sprogligt og gennemgår lige nu en stor udfordring - som du selv skriver, så er det naturligt svært at blive storebror og svært at bedstevennen er rejst fra børnehaven.

Jeg tænker at det må være svært for Mads at finde sin rolle lige nu. Derhjemme er han den store, men i børnehaven hører han sandsynligvis til en af de yngste og nu hvor bedstevennen er rejst, så skal han til at skabe nye relationer. Og det er hårdt. For på mange punkter kan han godt følge med de store drenge, lege deres lege og er verbalt og motorisk stærk - men andre gange så gider de ham ikke og det gør ondt at blive afvist - og når han bliver afvist, så reagerer han naturligt med at blive ked af det, gå for sig selv, eller ved at slå fra sig... Han er rigtig god til at sætte ord på, siger f.eks. at han slår fordi "han elsker dem" - og jeg tænker at det er udtryk for "jeg vil jo så gerne lege med dem, men de vil ikke lege med mig og så bliver jeg ked af det og slår"... Det kan man ikke fortænke ham i, for han er jo stadig en lille dreng:)

Jeg er helt enig med jer i at jeres dreng skal hjælpes til at tackle de situationer, som er svære for ham og at der ligger en vigtig pædagogisk opgave her. Det er netop en fordel at han er godt med sprogligt, fordi han jo så kan forklares ting, når situationerne opstår. Han skal hjælpes med at forstå, hvorfor nogle af børnene siger nej, ligesom han skal lære at spørge ind, så de måske siger ja... De andre børn skal i situationen hjælpes til at forstå Mads og hvorfor Mads siger det han gør og reagerer som han gør - så alle parter føler sig lyttet til og mødt. Lige nu lyder det som om at han ofte ikke føler sig forstået og derfor bliver ekstra frustreret ked af det og ender med at forløbe sig, hvilket gør situationen meget værre.

Det at kunne bestemme en leg er naturligt vigtigt og de fleste 3 årige nyder at kunne styre en leg. De har ikke fornemmelsen for at man skal blive enige om hvad man skal lege og at flere lege kan være spændende - hvis de vil lege ét, så er det sådan, også selvom andre vil noget andet.

I spørger om jeg kan anbefale nogle lege og generelt vil jeg sige, at det for mange børn er let at lege med voksne og større børn. Voksne og større børn vil naturligt ofte lege og tale med barnet på barnets præmisser. Jeres dreng kan styre en leg, når han leger vil han f.eks. sige "så siger vi at du sagde ...", hvilket I som voksne så gør.

Det er altså lettere at lege med voksne og vi gør ikke 'onde' ting eller 'uforudsete ting'. Når jeres dreng leger med de andrebørn, så kan de måske finde på at skubbe til hinanden, de tager legetøjet ud af hånden, de bestemmer meget "det er min!", "du må kun være med, hvis du vil være hunden", osv. og nogle gange gør de ting, som man slet ikke er forberedt på. Jeres dreng skal naturligvis lære at agere i dette og han skal lære at agere, når han møder en anden modstand, end når han leger med jer - og jeg tænker at det måske netop er det, som han lige nu har brug for ekstra hjælp til - altså at finde ud af at lege flere lege, lege med flere forskellige og at verden ikke går under, fordi de skal lege noget andet end det han fandt på.

Jeg synes ikke at I bevidst skal give ham modstand, han får modstand nok i børnehaven og i samværet med de andre børn, men I kan måske godt overveje om I nogle gange skal prøve at markere tydeligt at "her bestemmer I" eller "det her vil I eller vil I ikke" og hvornår jeres dreng så bestemmer. I må godt sige direkte "det bestemmer du", så han hører at hans ...

---

---

... mening nogle gange tæller, så det bliver tydeligt for ham, at I bestemmer forskellige ting og at det er okay.

På samme måde kan man prøve at tale med ham om at han kan deltage i de andre børns leg, at deres leg måske er sjov. Man kan give ham idé til, hvad rolle han kan have i legen og også hjælpe de andre børn til at se, hvordan Mads kan være med. Nogle gange når børn siger nej til leg, så er det ikke fordi de ikke vil lege, men fordi de ikke ved, hvad den ekstra person skal i legen, så hvis man kan foreslå hvad man kan lave i legen, så vil alle måske synes at det egentlig er okay...

Der findes en række bøger, som kunne være gode at læse højt. Der findes en gammel serie, som handler om følelser hos børn - den kan I højst sandsynligt låne på biblioteket. Der er titler som "Jeg er ensom", "Jeg er glad", "Jeg er genert", "Når jeg bliver mobbet", "Jeg keder mig", "Det er uretfærdigt", "Når jeg er i dårligt humør", "Jeg viser respekt" og "Jeg er noget særligt". Den er lavet til højtlæsning for lidt ældre børn, men da han er så godt med sprogligt, så vil han måske godt kunne få noget ud af det.

Der findes også en ny bogserie fra Dansk Psykologisk Forlag. Den er til børn fra 4 års alderen... Her er titler som "Skal vi være venner?" og "Gal på alt og alle" som måske kunne være noget at læse hos jer.

---

---

---

Det er som sagt helt naturligt at han i en alder af 3 år gerne vil bestemme. Det hører med til alderen og udviklingen. Han har lyst til at prøve selv, afprøve nye færdigheder og han forsøger sig frem - og nogle gange er han nødt til at afprøve overfor jer, andre gange overfor andre børn - og nogle gange vil han naturligt møde modstand. Det er helt okay, det er vigtigt at han lærer at verden ikke altid er, som han gerne vil have det - han er igang med at finde ud af, hvordan han påvirker verden og hvordan verden påvirker ham, han øver sociale kompetencer.

I fortæller at I er rigtig gode til at sætte grænser og er ret enige om, hvad Mads må bestemme og hvad I bestemmer. Det er super godt. Men i hverdagen, når han leger med andre børn, skal de også have hjælp til at løse deres konflikter - og det når konflikterne opstår. Det er vigtigt at alle børn, der er med i konflikten, føler sig set, mødt, lyttet til - det er vigtigt fordi deres konflikter ikke må udvikle sig til magtkampe og Mads må ikke få rollen som den ingen gider lege med, fordi han bestemmer.

I konflikter mellem børn skal man helt konkret sætte sig ned på hug, være i øjenhøjde, og lytte til hvad der er sket. Det er vigtigt at signalere ro og vise børnene at man er der for at hjælpe, at der nu er en løsning på vej. Det er vigtigt at sætte ord på, så begge børn hører, hvad der sker - hvis Mads f.eks. har slået ud efter et andet barn, så er det vigtigt at Mads ikke per automatik får skæld ud, for selvom det er forkert at slå, så gør han det måske fordi den anden tog bilen fra ham... Og i en sådan situation skal Mads lære ikke at slå, men det andet barn skal også lære ikke bare at tage legetøjet fra en anden.

Derfor er det en god idé her at sætte ord på"Av, Mads slog dig, det var ikke rart, det gør ondt, når nogen slår", så barnet føler sig trøstet og så Mads hører, at det var forkert. Men man skal også sige til Mads "du kom til at slå, fordi xx tog bilen?", - igen så begge børn hører, hvad det handler om og så Mads føler sig forstået og ikke kun får skæld ud. Og så skal man naturligvis hjælpe dem med en løsning "Mads leger med den blå bil og du leger med den røde bil" eller lignende. Ligesom man kan give forslag til en mere hensigtsmæssig handling til næste gang "næste gang kan du prøve at sige stop! i stedet for at slå", eller "næste gang skal I hente en voksen".

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---