Svar: Udfordring med skemad
Kære udfordrede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af alt hvad du tænker og alt hvad du har forsøgt. Og tak fordi du har købt min bog om børn og mad! Jeg vil naturlig meget gerne dele lidt tanker med dig.
Jeg kan godt forstå, at du har det sådan, at det er bedre at din dreng får flaske, for så får han jo noget ... Men det er vigtigt at du nu får skruet lidt ned for indtaget af modermælkserstatning. Jeg vil anbefale dig at du nu giver ham 3 flasker dagligt og jeg vil anbefale dig at de tre flasker ligger inden middagslur, inden putning om aftenen og sen aften. Det betyder i forhold til din dagsplan at flasken, der ligger tidlig morgen, skal væk. Det samme skal flasken om eftermiddagen. I stedet skal han have flaske inden sin middagslur. Når flaskerne ligger her, så giver det større appetit og plads til den rigtige mad. Da han lige nu får flaske kl ca 02 og igen kl 06, så har han naturligt ikke særlig meget appetit til morgen og frokost... At ændre på dette, kræver dog at der ændres lidt på hele dagens rytme... se dagsplan længere nede.
Det er rigtig dejligt at han er glad for mad i hånden. Han er glad for ost, han er glad for pølse, han er glad for tomat osv. Og det skal du udnytte. Det vil være rigtig godt, hvis han kan få mad i hånden til hvert måltid og du må meget gerne tage udgangspunkt i din egen mad.
Det er fint at du har forsøgt med sovs. Det er en god idé. Du må godt give ham sovs på grøntsagerne - da han ikke er så glad for broccoli, gulerod og lignende, så prøv om interessen bliver større, hvis der er lidt sovs på. Det kan også bare være lidt smeltet smør, som du giver ham på de kogte grøntsager - det er okay.
Og så er det super, at du lige nu sætter ham lidt ud fra bordet og sætter dig foran ham, så du på den måde hjælper ham med at holde fokus omkring det at spise og du må meget gerne følge efter med lidt skemad eller prøve med lidt skemad ind imellem, at han så også prøver at spise selv. Det kan f.eks. være en udmærket idé at du starter med at give ham lidt skemad før I selv skal spise - så han starter med at få lidt og derefter sættes han ind til bordet, hvor han så tilbydes mad i hånden og kan sidde og gumle på det, samtidig med at han fornemmer at I så spiser sammen. Og I spiser så jeres mad, lader ham naturligvis smage undervejs osv. hvis han virker interesseret :)
Jeg er helt med på at han endnu ikke mestrer teknikken med at tygge og de er helt okay at du derfor gerne vil have mere skemad i ham. Prøv dog at lade skemaden tage udgangspunkt i jeres mad. Han må gerne få pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, frikadelle (kød eller fiskedelle) moset med kartofler og lidt sovs - ligesom du har givet ham pølse og lignende. Han må få stort set det hele med den alder han har og du skal give ham det, men naturligvis i en konsistens som han kan kapere - mad med sovs er som sagt super fint :)
Du skal prøve at komme ...
... væk fra at servere alt med frugtmos til. Det er helt fint at han får frugt, men det bør gives som mellemmåltid og han må også gerne få bløde frugtbåde i hånden, ligesom du også godt må give ham lidt bær eller små bitte bider af blød frugt i munden :)
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig Morgen 5.30-6.15: Vågner og dagen starter uden flaske
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Puttes til formiddagslur kl ca 8
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, som han kan sidde og gnave på selv og du kan give ham små bidder af, ost i hånden at gumle på, frisk frugt i hånden at gumle på og du supplerer med lidt frugtmos. Vand af kop.
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk og du giver også små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Der kan bruges resten fra aftensmaden og også mad fra glas eller frost - hvad du nu fornemmer vil virke bedst. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl ca 12.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion yoghurt, som han er glad for, vand af kop.
Powernappen springes måske over....
Aften 17: Udgangspunktet er familiemaden, pastaretter, risretter, kød, fisk, kartofler, grøntsager, sovs - moset mad og mad i stykker. Start med at give ham lidt og lad ham så sidde med ved bordet imens I spiser, hvor han får lidt at gumle på.
Flaske og puttes til natten ca kl 19
Sen aften 23: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se, så indgår der i min plan mange små måltider dagen igennem. Derudover har jeg forsøgt at ændre lidt i dagsrytmen, så jeres dreng nu nøjes med to lure og ikke længere tre lure - er det muligt tror du - eller har han brug for sine tre lure? Jeg tænker at hans middagslur måske kan ligge lidt senere, så han på den måde kan undvære sin 3. lur. Modsat, hvis han stadig er nødt til at sove tre lure, fordi han står tidligt op, så skal han naturligvis have lov til dette...
Med hensyn til modermælkserstatning så synes jeg helt sikkert at du skal bibeholde Allomin, som han er glad for. Der er ingen grund til at skifte, når han trives godt med den. Der er ingen grund til at give ham Nutramigen, jeg kan ikke se nogen grund til at skifte - din dreng har ikke mælkeallergi, han stortrives med Allomin og har en alder, hvor jeg ikke kan se meningen med at skifte. Og samtidig vil han højst sandsynligt ikke kunne lide smagen af det.
Med hensyn til Omega-3, så får han de essentielle fedtsyrer som han har behov for gennem Allomin. Derudover kan han tilbydes fisk - han må gerne spise fisk til frokost og aften, det kan være laks bagt i ovnen, lakselasagne, smørbar makrel eller tun, fiskefrikadeller osv. Og får på den måde det han skal have. Samtidig vil han, når han spiser rigtig fisk få Selen, D-vitamin og andre gode ting, som han ikke vil få via fiskeolie.
Jeg håber du kan bruge dette videre. Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet