Svar: Hjælp til at sove - 8 mdr.
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Det lyder for mig som om at jeres datter har det jeg kalder for et søvnassociationsproblem. Det betyder at hun er blevet uhensigtsmæssig afhængig af de ritualer, de ting hun forbinder med at skulle sove...
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
Jeres datters søvnrutine, hendes søvnassociationer, er at blive vugget i mors favn, at blive ammet og at få en sut og det lyder for mig som om at det er her jeres udfordring er. De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Så hvis jeres datter er afhængig af bryst eller afhængig af at være i din favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Så vil man nemlig kunne komme ind i den problemstilling der ligger i at din datter ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder hende bryst eller vugger hende ... igen og igen.
Og det lyder som om at det netop er det, der sker hos jer. Du ammer din datter, til hun falder i søvn, så giver du hende sutten og bærer hende ind i seng og så sover hun der - men vågner så natten igennem og søger din favn og dit bryst igen og igen. Og hun sover godt og roligt videre når du giver hende brystet - det er tydeligt, at det er dette hun søger.
Det handler altså ikke nødvendigvis om at hun ikke får mad eller mælk nok i løbet af dagen og aftenen, men derimod om at hun forbinder det at sove med at være i mors favn og få bryst...
Det er helt naturligt at hun har mange opvågninger i løbet af natten. Det har vi alle sammen. Faktisk vågner vi ofte mellem 10-20 gange hver nat. Vi vender os om, skifter side, trækker dynen op, sparker dynen lidt af, retter på puden, putter os ind til vores partner osv. Ofte mærker vi slet ikke at vi vågner og gør disse ting, det sker imens vi sover. Jeres datter har også disse opvågninger og hvis hun har lært at falde i søvn i mors eller fars favn, med tæt fysisk kontakt, så vil hun naturligt ikke kunne falde i søvn igen uden at have det. Hun vil søge det indtil det kommer igen.
Jeg plejer at sammenligne det med at du som voksen falder i søvn ved siden af din mand/kæreste og han så forsvinder i løbet af natten. Hvis du vågner og oplever at din mand er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro og du vil begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Du ville først falde til ro, når du havde fundet ud af at der ikke var sket noget, at han bare var gået på toilet, ikke kunne sove og derfor var stået op, sad og læste eller lignende.
Når du putter din datter, har hende i din favn, ammer hende i søvn, så lærer du hende at det er sådan det skal være for at sove godt. Og når hun så efter lidt tid vågner op, fordi hun skifter søvnstadie, så bliver hun naturligt urolig, fordi hun oplever at du ikke er der, at du pludselig er forsvundet. Derfor er det vigtigt at hun nu lærer at sove uden at have brystet i munden og uden at være i din favn.
Hun skal stadig have mælk - det er helt naturligt at hun får mælk som en fast del af sit putteritual, men hun skal ikke ammes til hun sover. Hun skal puttes lige der, hvor hun registrerer hvor du lægger hende. Hun skal lige nå at fornemme, at hun ligger i sengen og hun skal fornemme at brystet er væk fra munden. Lige der, hvor hun registrerer, men stadig er træt nok til at falde i søvn.
Med den alder hun har nu vil det være passende med 3 amninger i døgnet - og jeg kan næsten læse ud af ...
... jeres brev, at hun ammes langt mere. Det er lige nu vigtigt at I forsøger at skære ned på amningerne og hun skal f.eks. ammes inden middagsluren men ikke inden formiddagsluren. Det vil sige at når hun puttes til sin formiddagslur, så skal hun her lære at sove uden brystet.
Det kan være en god idé at øve dette først, fordi det kan være lettere at finde ud af det om dagen, hvor du også selv har mere overskud - og når det går om dagen, så kan de nye putterutiner overføres til om aftenen og natten...
De tre amninger vil jeg anbefale ligger inden middagslur, aften og sen aften. Derudover skal hun naturligvis have mad og vand, så du sikrer dig at hun ikke søger brystet, fordi hun også er sulten :) Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden at blive ammet først
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - hun ammes, men puttes til lur før hun sover helt, så hun registerer, hvor hun lægges. Du må godt erstatte brystet med sutten, da hun er glad for denne.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, frugtmos eller lignende. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Udgangspunktet er familiemad og almindelige børnevenlige retter. Der skal være kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet, ca kl 19.30. Får efterfølgende børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - igen skal hun ammes, men flyttes over i sin seng før hun sover helt.
Sen aften eller først på natten: Ammes rigtig godt og puttes derefter over i sin seng, hvor hun sover videre uden yderligere mælk.
Jeres datter er 8 måneder og derfor lige nu sandsynligvis i separationsfasen og det betyder at hun naturligt søger dig ekstra. Det kan godt være forklaringen på at I de sidste uger har oplevet en ændring, at hun ammes og søger brystet mere og pludselig har sværere ved at sove. Hun har i denne fase rigtig meget brug for din fysiske kontakt og nærhed og har naturligt svært ved at overgive sig til søvnen og svært ved at finde ro om natten. Man kan derfor godt i denne alder komme til at amme hende ekstra, fordi hun søger brystet ekstra på grund af den udvikling hun går igennem - og her er det rigtig godt at du prøver at holde fast i en fast dagsplan og rytme. Det er vigtigt at du sikrer dig at hun får både mad og mælk nok hele dagen igennem og holder fast i at hun godt kan sove uden amning hele natten :)
Hvis hun er helt ulykkelig om natten og det er tydeligt at lige nu er det kun brystet som hjælper, så må du give hende det. Det er her vigtigt at du forsøger at afkorte amningen, så hun får mindre og mindre mælk og ikke fylder sig med mælk om natten - men får trøst og nærhed.
Nogen gange kan det hjælpe at koble hendes seng til mors side af dobbeltsengen. Fjerne tremmerne fra den ene side og sætte de to senge sammen, naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver mulighed for at putte hende i egen seng og samtidig give hende masser af nærhed og fysisk kontakt, lægge en hånd over på hende, lade hende mærke mor osv. men hvor du selv også er i din seng og dermed ikke behøver stå op - og heller ikke behøver tage hende op ...
Jeg vil anbefale jer min bog "Helens bog om børn og søvn", hvor jeg netop beskriver 8-9 måneders alderen og de søvnudfordringer der ofte opstår der og hvordan man kan komme videre på en god og omsorgsfuld måde :) Der er også råd om hvordan man kommer væk fra brystet om natten...
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger