Svar: Snakker meget!

---

Kære Mette

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Det er, som du skriver, rigtig dejligt, at din dreng har stor fantasi og digter historier. Han har en alder nu, hvor han begynder at opdage, forstå og kunne bruge humor, han pjatter, laver sjov, vil begynde at kunne fortælle vittigheder osv. og som du skriver, så kommer der ofte nogle guldkorn fra ham, det er super skønt og rigtig dejligt og noget I skal nyde - hvilket jeg kan læse, at du også gør:)

Han er dog stadig så lille, at han har svært ved at skelne fantasi og løgne. Børn i 4 års alderen vil ofte overdrive deres historier, finde på ting, som ikke kan lade sig gøre, og det er ikke for at lyve, det er bare naturligt for alderen at overdrive lidt. Og det er det, han gør, når han f.eks. digter historie om "så fik han ild på sig og døde" - det er helt naturligt for hans alder.

Når man er 4 år vil man også rigtig gerne snakke "voksensnak". Det er meget vigtigt at føle sig som en del af familien og føle at man forstår, hvad de voksne taler om og føle sig som en del af det, de voksne fortæller. Det er helt naturligt, at jeres dreng derfor kan spørge ind til, hvad I fortæller eller begynder at digte historier - det er for at være med i snakken, for at føle sig med i det der foregår.

Når det er sagt, så er det dog også helt okay at du nogle gange siger, at du gerne vil have lidt ro, tid til at tænke eller lignende ... vel at mærke, hvis han generelt føler at han har plads, du lytter og interesserer dig for ham, hvilket jeg kan høre er tilfældet:)

Jeg tænker dog også, at du måske skal prøve at lære ham at lytte. En del af det at snakke, afbryde, ville være med og tale meget og hele tiden, handler også om at han skal lære at lytte og give plads til de far, du eller andre fortæller. Så det er ikke et spørgsmål om at stoppe hans talestrøm, skælde ud eller lignende, men snarere at gøre ham opmærksom på og lære ham, at andre har noget de gerne vil fortælle, og at det er venligt og pænt, hvis man lytter og viser dem opmærksomhed.

Det er således helt okay at du/I f.eks. forklarer ham, at far er igang med at fortælle en historie og at jeres dreng lige nu ikke skal afbryde, men at far skal have lov til at fortælle sin historie. Og naturligvis også give jeres dreng taletid, hvis og når han så har noget at fortælle.

De fleste 4 årige vil naturligt bryde ind - de vil så gerne fortælle og føle sig inddraget i det det foregår, det der snakkes om og afbryder derfor ofte voksnes snak. Det er svært for dem ikke at gøre det - men man kan godt på en omsorgsfuld måde gøre barnet opmærksom på at "nu taler far lige, det er din tur bagefter" eller lignende, så han bliver opmærksom på ikke kun at tale, men også på at lytte.

Det kan også være, at du er igang med at sige noget til din mand, at I er igang med en samtale og jeres dreng bryder ind og begynder at digte sin historie ud fra det han har hørt eller tror I taler om - her vil det nogle gange ...

---

---

... være okay at du siger "jeg skal lige sige noget til far, så hører jeg hvad du vil fortælle bagefter". Du skal her naturligvis ikke lade ham vente i lang tid, men fortsætte med at tale lidt med far og så henvende dig til jeres dreng igen - "hvad ville du fortælle?", så du viser, at du gerne vil høre, hvad han fortæller, men så han også lærer at det er okay at vente og at han godt kan regne med at få ordet, som du har lovet.

Det er helt naturligt, at han ikke kan tale og gøre ting samtidig - det kommer med årene, men det er alt for svært for ham lige nu. Og nogle gange skal du naturligvis lade ham fortælle det, som han brænder for at fortælle, andre gange er det helt okay, hvis du siger til ham, at han skal koncentrere sig om at tage tøj på, rydde op eller hvad det nu er, og så kan I tale sammen bagefter. På den måde viser du ham stadig, at du gerne vil høre, hvad han fortæller, men du viser ham også, at nu er det noget praktisk, som skal gøres først - hver ting til sin tid.

Det er også helt okay at du en gang imellem fortæller ham, at du selv lige er nødt til at koncentrere dig om noget andet, og ikke kan høre hvad han fortæller lige nu - men at du gerne vil høre det senere. Det er vigtigt at du, hvis du beder om om at vente med at fortælle/stoppe med snakkeriet, ikke giver ham en følelse af at være forkert og derfor fortæller, at du gerne vil høre det senere - og at du så også husker at spørge ind til det og gerne før der går så lang tid, at han måske har glemt det... Og igen, at du generelt er opmærksom på at lytte, når han fortæller. For børn i jeres drengs alder vil naturligt rigtig gerne fortælle og er spontane - og hvis man altid siger "du må vente, jeg hører det senere", så forsvinder lysten også til at fortælle. Så det er vigtigt, at du generelt er åben og lytter til ham, når han kommer - men naturligvis er det også okay en gang imellem at sige fra:)

---

---

---

Det er ofte også en rigtig god idé at læse bøger om at "snakke" og "lytte" - jeg har søgt lidt på nettet og fundet forskellige titler, som du kan kikke på:

"Hr. Snakketøj" af Roger Hargreaves.
"Rapanden snakker for meget" af Rikke Schrever
"Kan du snakke chimpanesisk" af Richard Brassey
"Shhh!" af Jeanne Willis
"Den sande og sørgelige historie om Veronica og hendes violin" af David McKee

Jeg kender ikke disse bøger, det er titler jeg har fundet, men de står listet som relevante for de 3-5 årige, og det lyder som bøger, som jeg tænker I måske kunne have lidt glæde af at læse. Det at læse om emnet kan give lidt at tænke over og kan være en god måde at komme ind på, at det f.eks. også er vigtigt at lytte - naturligvis hele tiden med respekt for at han er en åben, talende, fantasirig og udadvent lille fyr, og det skal han have lov til at være, det er ikke et spørsmål om at lave ham om, men om at der naturligvis skal være plads til jer alle fire i familien:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---