Brev:
14 måneder og har stadig soveproblemer
Hej Helen.
Jeg er ny her på siden, men har haft meget gavn af at læse dine svar til andre. Nu føler jeg bare behov for at få et mere personligt svar, på vores problemer.
Vores skønne datter er nu 14 måneder, men har altid været svær at få til at sove. I hendes første år, har jeg stort set brugt hver eneste aften med at få hende til at sove - det har altid været mig, fordi hun blev ammet i 11 måneder og efter natamningen, var det bare nemmest, at det så blev mig der puttede. Nu er jeg kørt ret sur i det, så det er oftest min mand der putter hende nu.
Vores datter er en rigtig glad, charmerende og meget kommunikerende lille pige. Hun er kommet i trodsalderen, er ved at lære at gå og har sagt sine første ord.
Hendes dag ser sådan ud:
06.00-06.15
Står op, hun vågner ofte selv, er frisk og klar til at lege med det samme. Nogle morgener er hun virkelig morgensur og "skælder ud" det meste af tiden til formiddagsluren.
06.30-06.45
Spiser stor portion øllebrød
07.30
Kommer i dagpleje
08.00-09.00
Sover formiddagslur
Får formiddagsmad
11.15
Spiser frokost
12.00-15.00 (nogle gange 16.00)
Sover middagslur
15.30
Eftermiddagsmad
18.00
Aftensmad
18.45
Kommer i bad
19.15-19.30
Spiser ½ banan og tilbydes lun vælling
Børster tænder, læser historie og kommer i seng.
20.15-21.00
Falder i søvn
Vi holder den samme rytme for hende om det er hverdag, weekend eller ferie.
I dagtimerne har hun altid været nem at få til at sove i barnevognen. Der er heller ingen problemer med det i dagplejen, men når hun er hjemme i weekenden, kan hun godt brokke sig lidt over at skulle sove til formiddagslur og falder efterhånden først i søvn 8.30. Ved middagsluren er der ingen problemer overhovedet, der kan man bare ligge hende i barnevognen, så falder hun i søvn.
Når hun skal sove til natten ligger hun meget uroligt, rejser sig, kaster med sutten, tager strømper af, tager gentagne gange sutten ud af munden, med en ordentlig smæk-lyd, for så at sutte på den et par gange og så ud igen osv.
Hun holder også meget øje med om vi går ud af rummet, og bliver meget ked af det, hvis vi gør, så derfor går alle aftener med at være hos hende, til hun er i dyb søvn.
Den ...
... seneste måneds tid, er hun så også begyndt at vågne i løbet af natten, fordi hun kan se at vi ikke længere er der - så skal vi sidde og holde i hånd læææænge, før hun sover. Selv ved den mindste lyd vågner hun op, og bliver så ked af det, hvis hun ser at vi er på vej ud af rummet. Derfor ender det som regel med, at en af os, lægger sig på en madras ved siden af hendes seng, og sover der resten af natten.
Det er desværre en uholdbar situation for os. Vi sover dårligt og føler ikke overskud til at besøge eller få besøg af venner, fordi hele vores aften går med at få vores datter til at sove.
Jeg ved at hun i øjeblikket er inde i en stor udvikling og at det kan være derfor, men jeg føler at det med, at vi ikke kan gå fra hende, når hun skal sove, startede ved 8-9måneders alderen og har fortsat lige siden.
Vi har forsøgt med stryge-tøj metoden, men hun bliver meget ked af det, selvom vi står lige uden for hendes værelse og hun tydeligt kan se os.
Jeg er meget i tvivl om vi bør forkorte hendes middagslur til måske kun at vare fra 12-14? For med alle de timer hun sover i løbet af dagen, kan man jo også godt forstå hvis hun ikke er så træt til aften (til trods for at hun ofte begynder at virke og se træt ud, rød om øjnene, gnider øjne og brokker sig lidt mere allerede omkring kl. 18)
Vores dagplejemor mener at det er for tidligt for hende at droppe formiddagsluren. I sidste uge forsøgte vi at dagplejemoren skulle vække hende kl. 14.30, men dette havde ikke nogen særlig effekt.
Da hun var lille, havde vi nok for svært ved at give hende tid til bare at ligge og observere verden, vi snakkede og legede meget med hende, men det var desværre nok for meget. Da hun er vores første barn og vi er så sindsygt glade for hende, tror jeg stadig at vi har svært ved at give hende tid for sig selv. Derfor er vi nu også meget opmærksomme på, at få givet hende tid i løbet af dagen, til også at lege selv, fx på værelset med musik, eller hvor hun følger vores gøremål rundt i huset. Det har hun det helt fint med.
Håber du har nogle gode råd, for jeg frygter at vi får givet vores datter en rigtig dårlig vane med at det skal tage 1½ time hver aften før hun kan falde i søvn.
Venlig hilsen
Den fortvivlede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.