Svar: SØVN! Forstår ikke hvad der sker
Hej med dig
Tak for dit brev - og nej, jeg kan desværre ikke trylle ... men jeg vil gerne give dig lidt tanker og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge:)
For det første lyder jeres dagsplan rigtig fin. han vågner af sig selv om morgenen og det er udtryk for at han der er udhvilet og ikke behøver sove mere. Det lyder også rigtig fint at han sover middagslur hos dagplejer mellem 12-14/15 - da han står meget tidligt op, så er det naturligt at han sover en tidlig og en længere middagslur og så lyder det meget fint, hvis I kan holde hans puttetidspunkt til omkring kl 19, så han ikke går tidligere i seng. Dagsplanen og rytmen om dagen er som den lige nu skal være.
I skal være opmærksom på hans flaske. Måske skal den nu erstattes af en godnatgrød og en kop mælk i køkkenet, så han stille og roligt kommer væk fra at skulle have flaske i munden for at sove... Ligesom I skal være opmærksomme på sutten. Det er helt okay at han har den som en del af sit putteritual, men pas på ikke at give ham den igen og igen hele natten, for så kan han få det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn, hvor han vågner og ikke kan komme videre i søvnen uden at I kommer sutten i munden på ham. Hvis det er tilfældet, så kan det være en god idé at lære ham at finde sutten selv, så det ikke er en service I yder...:)
Det kan være en god idé at introducere en godnatbamse nu. De fleste børn er mellem 12-18 måneder når de begynder at bruge en sådan bevidst. Fordelen ved en puttebamse er, at det er ham der styrer behovet. Han kan putte med den, nulre sin næse osv. når han har behov for det - det kan han ikke med jer og bamsen kan følge ham uansete om han er hjemme eller i dagpleje, om I er der eller ej.
Den skal indgå som en fast del af dagen, både være der som trøst, når han er ked af det og også som putteting, når han skal sove. Den skal bruges fast hele dagen igennem og skal stille og roligt erstatte jer (og dagplejer), så ingen af jer behøver at sidde hos ham, til han sover helt eller have hånden på hans mave hele natten igennem så han stille og roligt lærer at komme videre i søvnen med sin bamse i stedet for jer.
Tag ham meget gerne med ud selv at vælge en bamse, det betyder ikke så meget, hvad det er for en - det der er vigtigt er, at han selv viser interesse for en bestemt og ofte vil han godt kunne signalere, hvis der er en ...
... i butikken, som han synes særlig godt om :) Det er et forsøg værd.
Lige nu kan I altså bibeholde den nuværende puttemåde, men prøv at få introduceret en bamse mere og mere og få behovet for flaske og for jer og jeres hånd trappet mere og mere ud. Giv godnatgrød i køkkenet, mælk af kop, trap langsomt ud af mælken i flasken, put med bamsen, læse historie, syng godnatsang.. så I stille og roligt får ændret hans ritual, så han ikke behøver jer så meget - og overvej så også om det er tid til at flytte på eget værelse.
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng, og det at han nu motorisk bevæger sig rundt på sine ben gør at verden opleves større, og han nu er langt mere bevidst. Og det betyder at han drømmer rigtig meget. Han drømmer om alt det han oplever, og han drømmer også om at være adskilt fra jer. Han savner jer, når han er i dagpleje om dagen og han er stadig for lille til at forstå, hvor I er, når han ikke kan se jer. Han forstår ikke, hvad det er at gå på arbejde, og han kender ikke klokken og ved ikke, hvad tid I kommer igen. Og han kan naturligt godt søge jer ekstra meget, søge jeres fysiske kontakt og nærhed, fordi han savner jer - og derfor have brug for at mærke jer om natten. Men han drømmer - og derfor kan det nogle gange også være en god idé at lægge ham på eget værelse, så han får lov til selv at komme videre i søvnen og så I også har en mulighed for at få sovet lidt, uden at blive forstyrret af hans lyde.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Om det skal være lige nu eller måske om en lille måneds tid må I prøve at vurdere. De fleste børn vil begynde at få lidt bevidsthed om at vi ikke er forsvundet omkring 16 måneders alderen og det kan være en idé at udnytte denne alder - for når han bliver 18-20 måneder, så kommer der ofte en urolig søvnperiode igen og det kan derfor være en god idé at arbejde på nye vaner inden...
I skal naturligvis også sikre jer at han ikke vågner, græder, søger jer, klynker mange gange i løbet af natten fordi han har ondt - tænder har han masser af og det kan naturligvis være en forklaring, men også ørerne kan give problemer. Og det at han er startet i dagpleje, sammen med flere børn, møder nye vira, årstiden osv. vil alt sammen kunne gøre at han får et eller andet og dermed ikke er helt rask - og igen naturligt sover dårligt...
Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.