Svar: Amning, mælkeproduktion dag og nat
Hej med dig
Tak for dit tekniske spørgsmål :)
Din krop er så smart indrettet at den tilpasser mælkemængden efter din drengs efterspørgsel - så jo mere han dier, jo mere mælk producerer du og jo mindre han dier, jo mere sættes din mælkeproduktion ned. Du skal dog ikke være bange for at din amning stopper - med den alder din dreng har, er det helt normalt at mælkeproduktionen langsomt skal nedsættes, og de fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 amninger i døgnet (det vil sige ca hver 6 time).
De fire amninger vil ofte ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Når de ligger sådan, så ligger de spredt ud over hele døgnet og brystet stimuleres således over hele døgnet og samtidig giver de plads i maven til mere rigtig mad.
Det er også sådan at du producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin om natten, så det giver ekstra mælk at amme f.eks. sen aften og tidlig morgen - og det er også derfor du oplever at din mælkemængde er ekstra stor først på dagen. Stille og roligt i løbet af dagen, så nedsættes ...
... mængden af mælk lidt og den mælk du producerer om aftenen vil være mere koncentreret. Her vil man ofte opleve at barnet derfor spiser lidt hyppigere, fordi det derved fylder sig op med koncentreret mælk og herefter er i stand til så at sove et lidt længere søvnstræk - igen rigtig smart, fordi både mor og barn har brug for at sove om natten.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er helt normalt at dine bryster nu kan føles mere bløde og "slappe". At du ikke længere får samme brystspændinger som du havde i starten. Det hører med til det naturlige ammeforløb, og når du lægger til og lader din dreng die og han tager fint fra, ja så har du masser af mælk til ham :) Og faktisk lyder det som om at du nok skal til at sætte antallet af amninger ned, så din dreng begynder at få lidt mere rigtig mad i maven, for det lyder som om at du ammer rigtig meget og han får sandsynligvis en del mere mælk fra dig end du lige umiddelbart tror og det kunne godt være forklaringen på at du synes det er svært at komme igang med skemaden...
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder