Svar: Bordskik, slik og udebesøg
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen tilbage - hvor dejligt at høre fra dig igen og hvor skønt at I nu har fået en lillebror, stort tillykke med det:)
Du har naturligvis helt ret i at den rutine du har haft med at løbe efter din dreng og give ham mad uden for middagsbordet, naturligt "bider jer i halden nu" og derfor skal I ændre rutiner.
Med den alder han har, vil det være rigtig godt, at han er med i madlavningen, borddækningen osv. Jo mere han er med i forbedredelserne til det at I skal spise sammen, jo mere vil han forstå, at dette tidspunkt betyder noget for jer. Han kan sagtens være med til at dække bord, han kan sagtens være med til at komme udskåret grønt i skåle og sætte det på bordet osv.
Det vil også være rigtig fint at du nogle gange beder ham om at give dig andre besked om at det er spisetid "kan du sige til far og lillebror, at vi skal spise?" - så det er ham der beder jer om at komme til bordet og ikke jer der "jager" med ham.
Og så må du gerne stille nogle små krav omkring madindtag før han går fra bordet. Ikke kræve at han spiser op, eller gøre det til en magtkamp, men prøve ligeså stille og roligt med "spis lidt mere frikadelle, så kan du gå fra bordet bagefter" eller nogle gange bare sige "det er for tidligt at rejse sig, vi skal lige blive siddende til alle har spist - se mor har slet ikke spist sin mad endnu" eller lignende. Så han hører at det er sådan reglerne er og så han lærer at lægge mærke til, om andre stadig spiser.
Jeg er ikke tilhænger af at sige f.eks. "hvis du ikke spiser op nu, så får du ikke mere mad før i morgen". Det er en trussel, som han slet ikke kan forholde sig til og som er synd for ham. Og han er måske mere sulten om eftermiddagen eller har måske brug for en kold frikadelle eller et stykke brød før han puttes, for at sove godt og putningen bliver en hyggestund...
Det skal være hyggeligt at sidde ved bordet. Det er vigtigt at I ikke sidder og snakker "voksensnak", som han naturligt ikke forstår og derfor ikke kan se idéen i at han skal høre på - prøv derfor at tale om hans dag, hvad han har lavet og oplevet, så han føler sig inddraget. Han behøver naturligvis ikke blive siddende ligeså længe som jer, men længe nok til at få spist lidt og også blive set og talt med. Sørg for at slukke for fjernsyn, mobiltelefoner, iPads og computer - spisetid er spisetid.
Med hensyn til hans store behov for slik, så er det i princippet rigtig fint at du tager 10 små vingummier fra og giver ham dem "de her er til dig, dem må du spise", så du på den måde lytter til hans behov, men samtidig også har lidt regler for, hvor meget han indtager. Når det går galt, så tror jeg faktisk det handler om, at han bliver lidt overgearet af hele situationen, måske fordi han også er blevet storebror. Han vil rigtig gerne vise sig, han vil gerne ses og han ved slet ikke, hvad han skal gøre ved sig selv og derfor gør han nogle af de ting, som han jo godt ved er forkert.
Han har højst sandsynligt svært ved at finde ud af sin rolle ...
... lige nu. Det er rigtig svært at blive storebror og selvom han er glad for sin lillebror og nyder at I nu er en familie på fire, så kræver det også rigtig mange ressourcer af ham og han er jo selv stadig en meget lille dreng på kun tre år.
Når han ser du sidder med lillebror, så kan det godt gøre ondt i ham - amme, pusle, nusse og kæle - jeres kontakt er meget intim og det kan være rigtig svært at være en treårig, der befinder sig i periferien af dette, det er svært at være tilskuer til den nærhed du og lillebror har.
Man sammenligner det ofte med at din mand bragte en ny kvinde ind i familien, han han kyssede hende, nussede hende, kærtegnede hende og så skulle hun forøvrigt også sove i soveværelset ... Alle omkring jer sagde "Nej, hvor er hun sød, nej hvor er hun yndig osv." og spurgte tilmed dig om ikke du også syntes hun var fantastisk og dejlig...
Hvordan ville du egentlig have det? Hvilke følelser ville der vælde op i dig, hvis en anden kvinde pludselig bare skulle bo i jeres hjem, være en del af jeres familie ...?
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er nogle af de følelser som storebror har. Det er følelser som er svære og som han ikke kan fortælle dig om, både fordi han mangler ord til at beskrive, hvad han føler, men også fordi han er bange for, hvordan du vil reagere, hvis han fortæller hvor svært han synes det er - han føler jo tydeligvis det modsatte af alle andre...
Og han er i tvivl - han er i tvivl om hvorvidt han har samme plads i familien som før, om I nu elsker ham ligeså meget nu, som tidligere. Han er usikker på, om han har en ligeså stor plads i dit hjerte... Og denne usikkerhed viser han ved måden han pfører sig på, han prøver lidt mere grænser, afprøver dig lidt ekstra, gør ting som han godt ved han ikke skal gøre - f.eks. putter kagen hurtigt i munden, før du kan nå at reagerer, for at se om du stadig er der for ham, om du ser ham og vil ham... Og fordi han lige nu øver sig i at finde ud af at være "stor" selvom han på mange måder stadig er "lille".
Prøv derfor at medtænke hvordan du reagerer overfor ham i hverdagen. Om du ser ham, lytter og er der for ham - forsøg at vise ham masser af forståelse, kærlighed og omsorg - naturligvis også sætte grænser, for visse regler skal overholdes, men de er vigtigt ikke at skælde ud, ikke stille alt for store krav lige nu.
Prøv om I nogle gange kan få prioriteret tid kun med ham. Det kan være at tage på legepladsen, en tur i svømmehallen eller lignende, så han får "dig og mig" tid. Det behøver ikke være noget stort eller noget som kræver særlig planlægning - nogle gange er det fint bare at sige "kom skal vi to ikke gå en tur". Prøv at være 100 pct. tilgængelig, så han mærker at du stadig er der. Far kan så samtidig bruge lidt tid sammen med lillebror, så de to kan lære hinanden lidt mere at kende, det har også stor værdi .... Hvis han på den måde mærker at du prioriterer ham og han føler sig set, så vil han højst sandsynligt også være bedre til at lytte til dig:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.