Brev:
På vej til at brænde ud
Kære Helen.
Så blev det min tur til at tegne abonnement og søge råd hos dig.
Fødslen: Jeg har en søn på 15 uger. Han blev født til termin. 3030 gr og 51 cm. Graviditeten var hård fra dag et og var præget af mange smerter og besvær for mig. Fødslen var lang (24 timer med kraftige veer og korte pauser fra starten) og han dykkede flere gange i hjerterytme men den rettede sig op. Det endte dog med, at han blev taget med kop, da det pludselig skulle gå stærkt. Efter fødslen var jeg temmelig fysisk medtaget og kæmper stadig med, at få kroppen i gang igen. Det skal lige siges, at jeg i forvejen lider af Fibromyalgi og Hypermobilitetssyndrom, så har mange fysiske smerter.
Den første tid: Jeg har vægtet hud til hud kontakt, amning og tryg tilknytning meget højt. De første par dage var han kun ved mig og hans far. Vi har ikke haft for mange besøg, sørget for ro og regelmæssighed. Bare fordybet os i ham og hengivet os fuldstændig. Han har fået lov at amme alt det han lystede og sover sammen med mig om natten. Vi har hele tiden forsøgt at lægge ham i liften eller sofaen om dagen når han sov, men han har og vågner stadig meget nemt. Det har ikke været den store succes, at få ham til at falde i søvn i liften, trods vuggen, sut og nulreklud.
Vi har været samen med ham konstant og ikke ladet ham alene, frem til ca. 7 ugers alderen, hvor han har ligget lidt alene i kravlegården og sidder i sin skråstol når jeg er i bad om dagen. Jeg øger gradvist tiden jeg er i et andet rum end ham f.eks. ved at gå på toilet når han er i kravlegården og så snakker jeg med ham, så han ved jeg er der.
Frem til han var 2 mdr. boede han nærmest på mig. Han sov ved mig om dagen og jeg kunne ikke lægge ham fra mig.
Mareridt: Den første halvanden måned havde han mareridt om natten. Ligesom om, at han skulle bearbejde fødslen og jeg har enkelte gange måtte vække ham, da det virkelig var voldsomt. Han har mange lyde om natten, vågner meget, basker rundt, virrer frem og tilbage med hovedet for så at sove igen.
Sensitivitet: Han er en sensitiv dreng og reager meget på lyde, lys og gæster. Er vi sammen med andre børn så sympati græder han også. Jeg er også selv blevet vildt sensitiv, græder over ingen ting og har et par gange grædt når vi har været nogle steder, da det simpelthen er så hårdt både for mig og ham at komme ud.
Jeg har fra dag et af lige som kunne føle hvordan han har det, så når noget er for meget, så kan jeg mærke det på egen krop. Når han græder, så græder jeg og så græder han fordi jeg græder. Min ammehjerne er helt ud over det sædvanlige og jeg kan først nu begynde at høre nyheder elles har jeg været i en symbiose klokke. Nu er den ekstreme sensitivitet dog ved, at være lidt et problem og en hæmsko i forhold til, at komme ud, da jeg simpelthen ikke kan klare lys, lyde og andre babyer der græder. Jeg får det fysisk dårligt.
Søvn: På nuværende tidspunkt sover han i barnevognen om dagen, men han sover kun når vi kører med den. Når vi stopper så vågner han og vil op. Vi har prøvet forskellige længde turer og ind imellem så sover han, når vi kommer hjem, måske en time eller to og andre gange kun fem minutter, men intet system. I løbet af dagen sover han kun 20 minutter til 1 time. Se dagsskema neden for.
Trivsel: Han er i god trivsel. Udvikler sig lige efter bogen og kan det et almindelige et 3. måneders barn skal kunne. Han er nysgerrig og frisk på livet, snakker løs. Han er dog lidt pylret og vil gerne hænge på os hele tiden og underholdes. Vi forsøger at vende ham til, at ligge lidt selv på aktivitetstæppet eller kravlegården.
Han har dagligt 6-8 tunger våde bleer. Han har afføring ca. hver 3. dag. Den har den med at være lidt tynd og ind imellem har han dissideret tynd mave og det er grønligt. Han kæmper med luft i systemet. Masser af prutter og bøvserne kan gøre ham ked af det.
Han tager godt på og vokser fint efter kurven. Han ligger dog lidt i den slanke ende.
Han græder normalt ikke sådan rigtigt, men pylrer/klager bare lidt hele tiden. Ind imellem får han en skrigetur på mellem 5-20 minutter. Dette er som regel når han er overtræt og hovedet ikke kan følge med kroppen.
Han har været ved kiropraktor og var låst i nakken og lænden. Dette er løsnet.
Amning: Jeg ammer med halvanden ...
... times mellemrum hele døgnet rundt. Han beder konstant om brystet. Min sundhedsplejerske sagde at jeg bare skulle give ham hvad han lyster og i starten har jeg nok været meget hurtig til, at give ham brystet også som trøst og tryghed. Om dagen har jeg ind til nu bare givet når han ville have, men forsøger nu at udskyde det lidt, ved at aktivere med leg eller sang mv. Jeg kan ikke strække den til mere end max to timer mellem måltiderne. Om natten siger han til hver time eller max hver anden. Jeg kigger hver gang på klokken og når det kun er kort tid siden, så forsøger jeg med sutten, nulrekluden, DooDoo (apparat der siger som livmoderen og hjertelyd) jeg putter ham osv. Men han knokler rund og ender med, at græde til han får brystet. Ofte ammer han kort og falder så i søvn. Han er ikke lige til at holde i gang. Vi har så forsøgt at skifte ham så han vågner mere op. Selv om han så spiser godt igennem, så melder han sig efter ca. en til halvanden time igen. Er klokken efter 03 og vi skifter ham, så vågner han for meget op og kan ikke sove igen. Nu er han begyndt at vågne mellem 04 og 05 og er frisk som en havørn og vil gerne ud at lege/stimuleres.
Natten er simpelthen noget rod. Jeg ligger ned og ammer og så falder han i søvn bagefter og jeg triller væk, så han ikke ligger i duften af mælk, men ved at mor er lige ved siden af. Han kunne sikkert godt ligge i egen seng, men vi har valgt at han ligger hos mig, da det giver tryghed, men ikke også mindst fordi det er nemmere for mig, da jeg simpelthen ikke har energi til, at bære ham i egen seng efter måltidet, når han melder sig så tit.
Jeg er fuldstændig udmattet nu. Er pt syg med influenza, har fået mavesår (har i forvejen tendens) og dårlig ryg og nakke af manglende søvn og de mange timer i amme stilling. Vi forsøger at præsentere lidt modermælkserstatning for ham nu her om eftermiddagen for, at se om han kan sove lidt længere på det. Det er meget imod min vilje, men jeg brænder simpelthen helt ud, hvis jeg ikke får noget søvn. Jeg hører alt om natten og falder ikke lige i søvn, så ofte får jeg 20 minutter her og 20 minutter der. Ingen rigtig sammenhængende søvn, så kan mærke at jeg er stresset og ramt.
Døgnrytme:
Ca. kl 04/05 han vågner. Far står op og der leges i 1-2 timer. Han er i godt humør.
Ca. 06/07 jeg ammer og han sover 1-2 timer. Gerne med en amning midt i, så han kan sove videre.
Ca. 08 Amning. Vi står op. Sidder i skråstol imens jeg er i bad, Kommer i tøjet, synger, leger. Godt humør.
Ca. 09.30 Ammer, gør klar til lur.
Ca. kl. 10.00 Kommer i barnevogn og går en time hvor han sover.
Ca. 11.00 står op. Ammes. Leger, synger mv i ca. to timer. Han pylre hurtigt og vil ikke ligge og lege alene.
Ca. 13.00 Ammes og puttes. Sover 20 minutter til 45 minutter.
Ca. 13.30 Står op, leger, hygger ca. to timer med 1 til 2 amninger. Han pylre hurtigt og vil ikke ligge og lege alene.
Ca. 15.30 Puttes. Sover 20 minutter til 45 minutter (sover somme tider to timer)
Ca. 16/16.30 Ammer, leger mv. Han pylre hurtigt og vil ikke ligge og lege alene.
Ca. 19.00 Jeg går i seng sammen med ham (nogen dage allerede 17.30-18.00)
Ca. 22.00 Ammer plus bleskifte
Ca. 24.00 Ammer
Ca. 02.00 Ammer plus bleskifte
Ca.03.30 Ammer og han har svært ved at falde i søvn igen
(Ca. 04.00 Skifter ofte ble)
Jeg forsøger virkelig at være den perfekte mor og give ham en god tryg tilknytning. Jeg vil så gerne at det hele går godt og han trives. Det er hårdt at det ikke lige går så nemt, som jeg havde forestillet mig og jeg kommer hurtigt til at føle mig som en fiasko som mor. Jeg syntes at han er svær at aflæse, i og med at han hele tiden pylre lidt!
Mine spørgsmål:
1) Hvordan får vi noget struktur på søvnen?
2) Hvordan får vi ham til at sove i barnevognen uden at trille tur hele tiden?
3) Kan vi strække natten noget længere, så vi ikke skal op kl. 04? Hvordan?
4) Når han vågner kl 04, er det så ok at lade ham ligge og pludre og jeg ligger og sover (hvis jeg kan uden at interagere)?
5) Hvordan får jeg noget længere interval mellem amningerne?
6) Hvordan får jeg ham til at spise mere igennem og ikke sjat spise?
7) Er det en god ide at vi forsøger med modermælkserstatning?
Hilsen en træt mor.
PS: Vi har dine bøger omkring søvn og barnets udvikling.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.