Svar: Separationsangst? - 15 mdr.
Kære Mia
Tak for dit brev :)
Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:) Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu - han bruger sig selv rigtig meget motorisk, han er måske begyndt at rejse sig ved tingene, går mere og mere rundt og det gør at han også søger jer rigtig meget. Han er i gang med at adskille sig fra jer, øve det at være mere og mere på afstand af jer og han kan ikke adskille sig, hvis han ikke er knyttet til. Derfor kan man lige nu tale om en separation-gentilnærmelses-fase.
I 13-15 måneders alderen oplever man ofte at børn klynger sig lidt mere, de vil gerne op, sidde på skødet eller bæres på arm, - og ofte sidder de kun kortvarigt, så vil de ned igen - igen kun kortvarigt, så vil de atter op. Han har altså lige nu både brug for at mærke dig, have dig helt tæt på fysisk og vil samtidig også prøve at skubbe dig væk, prøv selv. Og det gør det naturligvis svært at være ham - og også svært for jer at hjælpe ham, fordi det er svært at vide, hvad I helt præcist skal.
Sygdom - og den årstid vi har lige nu er jo tidspunktet for forkølelse, smerter, påvirket vejrtrækning, hoste osv. Det spiller naturligt alt sammen ind og hvis han ikke føler sig helt frisk, så vil han naturligt også blive mere klyngende, grædende og søge jer ekstra meget.
Oplevelser i hverdagen - det at I er flyttet, at han er startet i en ny dagpleje osv. det er alt sammen med til at give ham en uro og gøre at han søger dig ekstra meget lige nu. Han er stadig så lille at han ikke helt forstår, hvor du går hen, når du går. De fleste børn er 16 måneder før de begynder at få lidt hjernemæssig bevidsthed om at vi ikke er forsvundet, selvom de ikke kan se os - og han ligger aldersmæssigt lige på grænsen, så nogle gange vil han naturligt blive oprigtigt ked af det, når du går, andre gange vil det gå bedre og han vil begynde at ...
... forstå, at du kommer igen, at du ikke er forsvundet.
Det bedste du kan gøre er at give ham så meget fysisk kontakt og nærhed som muligt når I er hjemme. Jeg plejer at sige at hans "mor-depot" skal fyldes op, så han har noget at tære af, når I ikke er sammen. Det er derfor vigtigt at du lige nu prioriterer at sidde lidt mere med ham, nusser, krammer, kæler, putter osv. så han mærker, at du er der for ham.
Og det samme om natten. Børn i denne alder vil ofte drømme om adskillelse og derfor vil han godt kunne have brug for at putte sig ind til dig, når han skal sove og hvis han vågner om natten - ligesom han måske kan ligge og græde om natten, fordi han drømmer at du bliver væk... Derfor hjælper det ham netop, når du tager ham op og putter med ham, fordi han så der mærker, at du er der, at du ikke er forsvundet og han kan trygt sove videre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er som du skriver en periode :) Det er dog stadig en god idé at holde fast i at han så vidt muligt skal falde i søvn i sin egen seng og forbinde sin seng med stedet, hvor han sover og at det er trygt og godt at sove der - så I ikke for skabt en vane med at han skal sove hos jer - hvis I altså ønsker at han fremover skal sove selv. Han bliver som sagt mere og mere bevidst og vil naturligt helst sove hos jer, så hvis muligheden er der, så vil han fortrække dette. Derfor vælger noget at sove på børneværelset i en periode, for at lære ham at blive på værelset om natten, men samtidig give ham den nærhed og fysiske kontakt, som han lige nu har behov for...
I skal gøre det, som virker bedst for jer - bare han er tryg :)
Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling". Den giver et meget godt billede af, hvad der sker med børn og hvordan de oplever verden, hvorfor de reagerer som de gør - og hvordan vi forældre så kan støtte dem videre.
Fortsat held og lykke og fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.