Svar: Ammestop og putning
Kære Mælkepigens mor
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af, hvad du tænker og hvad I har forsøgt af forskellige ting hos jer :)
Det er rigtig fint, at I har forsøgt at gøre overgangen gradvis og stille og roligt få indført substitut for brystet - i form af f.eks. grød og mælk i køkkenet og en godnathistorie ... men jeres datter er så gammel nu, at hun er meget bevidst om brystet og naturligt kræver det, som hun er vant til at få - og ikke lige acceptere, at du synes amningen om aftenen skal være slut. Du kan ikke med den alder hun har nu, regne med at hun selv siger fra -det er en beslutning som du er nødt til at tage og som naturligt godt kan give lidt gråd og protester, for hun vil ikke være enig.
Derudover fortæller du at hun ofte ammes 2-3 gange - det er ikke kun før putning, men også tidlig morgen og nogle gange i løbet af natten. Det går desværre ikke - hun kan simpelthen ikke forstå, hvorfor hun nogle gange må og andre gange ikke må. Hun kan ikke kende forskel på døgnet, kender ikke klokken og forstår naturligt ikke, hvorfor hun ikke må ammes kl 20, når hun godt må om natten og kl 07...
Og så er der også det problem, at du faktisk selv nyder amningen - du nyder især at amme hende tidlig morgen og har egentlig lyst til at bibeholde denne amning. Som jeg læser dit brev, så ville du egentlig rigtig gerne, hvis denne amning kunne bibeholdes, for du synes det er en dejlig måde I så starter dagen på. Og det er det også, det forstår jeg godt, men det lyder for mig som om at du sender tvetydige signaler - du signalerer at du er glad for amning og gerne vil amme, samtidig med at du også signalere, at du gerne vil stoppe - og det forvirrer naturligt din datter. Hun kan ikke forstå, om I skal stoppe eller ej og hvad du egentlig vil ...
... ...
Og ja - derfor tænker jeg, at det er nødvendigt at du stopper helt. Og det vil være rigtig fint at bruge ordet "slut" og gestikulere slut i løbet af dagen. Det er f.eks. når bogen slutter "snip, snap, snude .. slut - der er ikke mere historie", det er når mælkekartonen er tømt - slut, der er ikke mere mælk", der er når maden er spist - "slut der er ikke mere mad" ... Og så overføre dette til brystet, så når hun efterspørger brystet så siger du slut og gestikulerer slut med dine hænder "slut, der er ikke mere, det er slut".

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når hun mærker dette, så bliver hun naturligt frustreret og ked af det. Hun vil ikke være enig med dig i den beslutning, det er et valg som du træffer og det vil hun naturligt protestere over - det kan man godt forstå, for du fjerner jo noget, som er det hun har kendt i længst tid og det som gør hende mest tryg og det er voldsomt svært for hende. Men trygheden sidder jo ikke kun i brysterne - den sidder også i din favn og I din stemme, din varme, din ro og det er derfor umiddelbart en god idé, at det er dig, som tager beslutningen og som stadig er der for hende - så hun får alt det hun plejer at få, så hun stadig får mor, men så hun ikke længere får brystet.
Jeg forestiller mig at hun ville føle det ekstra hårdt, hvis far tog over og du ikke var der, for så fjernes ikke kun brystet men alt det andet, som hun er vant til ... Er det for svært for dig, så må far dog tage over og være der for jeres datter. Hvis han bedre kan rumme hende og de stærke følelser der kommer, så må det være sådan. Det er ikke nogen god idé, hvis du ikke føler dig sikker og egentlig helst vil amme, for så signalerer du dette og hun vil naturligt blive ved med at søge brystet...
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.