Brev:
Ammestop og putning
Kære Helen
Nu er tiden ved at være inde til, at min datter på snart 22 måneder skal stoppe med at blive ammet og lære at falde i søvn om aftenen uden amning. Problemet er, at jeg ikke ved, hvordan vi kan gøre det uden at hun bliver enormt ked af det.
Indtil nu er hu faldet i søvn i mine arme efter eller under amning, hvorefter jeg ligger hende over i hendes seng. Inden har der været putteritual med bad, grød og mælk, børste tænder og til sidst på hendes værelse hvor vi synger godnat sang mens hun bliver ammet og har sin putte-bamse i favnen. Så snart vi nærmer os værelset før putning begynder hun at kalde på mælk/bryst og græder, hvis hun ikke får det hurtigt. Vi har forsøgt at indføre godnat historie, men det er hun ikke interesseret i fordi hun er så opsat på at få mælk.
Jeg har skrevet til dig tidligere, da det primært handlede om, at vi gerne ville have at hun kunne falde i søvn uden amning, og jeg prøvede dine gode råd om gradvis at erstatte amningen med mælk af kop mens resten af putteritualet blev fastholdt samt rådet om at ligge mig i sengen med hende. De har desværre ikke fungeret for os.
De gange jeg har prøvet, at vi ligger os ned starter det fint så længe hun bliver ammet, men når hun er færdig med det mosler hun rundt og liver gevaldigt op. Hun kan sågar finde på at stå og hoppe eller danse i sengen, og det hjælper ikke rigtig at jeg prøver at ligge hende ned eller siger at hun skal gøre det. Hun ligger sig nok ned kortvarigt og det virker faktisk som om hun prøver at falde i søvn, men så springer hun op igen. Når hun endelig falder til ro og bliver træt bliver hun igen ked af det og vil have mælk. Det virker som om hun har brug for fysisk hjælp til at falde til ro ved at blive holdt som jeg gør det, når jeg sidder med hende i armene og ammer hende.
Det skal siges, at det ikke er fordi vi putter hende tidligt. Vi går først ind på værelset kl 20.15 og hun er vågnet fra middagslur senest kl 14 (de vækker hende her i vuggestuen efter et par timers lur, da hun de gange hun har sovet længere, slet ikke kan falde i søvn om aftenen).
Efter en længere pause fra forsøget på at ændre putningen har jeg de seneste dage igen startet på lige så stille at få ”nedtrappet” afhængigheden af amning for at kunne falde i søvn. Jeg har ladet hende drikke fra brystet til at starte med og når hun så er færdig i første omgang (der er gerne en pause hvor hun ligger og snakker lidt inden hun til slut lige skal have lidt mælk igen inden hun falder i søvn) siger jeg til hende at nu er vi ”færdige” med at få mælk fra brystet og at ”brystet er tomt” (lige som jeg siger, hvis der er noget hun gerne vil have mere at spise af og der ikke er mere eller hun ikke må få mere fordi det er usundt). Når hun så igen efterspørger mælk gentager jeg det og siger, at hun gerne må få mælk fra koppen. Jeg har i noget tid haft en tud-kop med ind til putning fordi det gør ondt hvis hun for længe ligger og bapper på mine bryster (putningen tager ofte en time). Den kop har så fået en større rolle nu og hun vil vældig gerne drikke også af den og drikker faktisk en ret stor mængde mælk.
Det er således lykkedes mig to gange (dog ikke i træk), at hun som det sidst har fået mælk fra koppen inden hun faldt i søvn. Planen var så at få adskilt bryst og søvn mere ved, når første trin havde fungeret i nogen dage, at lade amningen være tidligere i putteritualet (inden skiftning/tandbørstning) og måske på et andet værelse, så det kun er mælk fra kop jeg giver hende, når hun ligger i mine arme på sit værelse. Og så håbede vi på, at når hun først havde lært det ville det ikke være lige så hårdt for hende efterfølgende helt at skulle undvære amningen.
Men så gnidningsfrit lader det ikke til at ville gå. De sidste dage har hun godt nok ville drikke af koppen også, men så ville hun have bryst igen – og det er ikke fordi jeg giver hende mælk ved det første klynk, men hun kan virkelig blive så ked af det så hun bliver helt rød i hovedet og sveder, ...
... hvis hun ikke bliver ammet, når hun beder om det. Og da hjælper det ikke med bamse og kop; de bliver bare smidt på gulvet, og jeg kan heller ikke trøste hende med sang og kærtegn.
Vi er derfor meget i tvivl om, hvad den bedste måde er at komme videre på. Vi hælder til at droppe den ”gradvise-plan” for selvom den for mig virker som den mest skånsomme, i hvert fald i teorien, er det måske ikke sådan hun oplever det. Den vil jo tage længere tid og hvis hun alligevel bliver rigtig ked af det hver aften er det måske bedre med en plan, der ikke strækker sig over så lang en periode. Måske ved at vi stopper aminingen helt fra den ene dag til den anden og at hendes far så prøver at trøste og få hende til at falde i søvn. Og selvfølgelig giver hende alt den nærhed og fysiske kontakt vi kan for at trøste hende.
Men jeg er meget i tvivl og mit spørgsmål til dig er derfor, hvad du vurderer vil være den mest skånsomme tilgang over for vores datter, givet at hun reagerer som hun gør? Skal vi fortsætte med trinvist at adskille amning fra søvn og trinvis nedtrappe amningen? Eller er det bedre at tage det hele på en gang? Og skal min mand tage over (og jeg måske slet ikke være i huset) så hun ikke frustrerers over, at muligheden for amning er så tæt på og hun alligevel ikke får lov? Eller vil hun derimod opleve det som et svigt, hvis jeg ikke kommer, når hun er ked af det og kalder på mig? For det har hun gjort, når hendes far og en gang også hendes farmor tidligere har prøvet at putte hende.
Jeg har svært ved at se, hvordan det skal lykkes mig at putte hende uden amning lige pt. Hun er jo så stor så hun både kan bede om det og hun løfter op i blusen og prøver at komme til. Derfor hælder jeg mest til at lade hendes far overtage. Jeg er dog bange for om hun vil opleve, at jeg svigter hende, når jeg pludselig ikke er der, når det nu så længe har været mig der har puttet hende.
Det skal siges, at vi længe har gjort det sådan at hendes far ofte står for de første trin i putningen såsom bad og grød og hun er rigtig glad for sin far. Men når hun er ked af det og jeg er der er det mig hun vil trøstes af. Når jeg ikke er der er hun faktisk nemmere at ”passe” for både hendes far og bedsteforældre. Men hvis hun slår sig eller af anden grund bliver ked af det kalder hun på mig – også når jeg ikke er der.
Endelig skal det nævnes at hun på nuværende tidspunkt bliver ammet 2-3 gange i døgnet: Inden hun skal sove, en gang i løbet af natten (hvorefter hun hurtigt sover videre i vores seng) og/eller når hun vågner om morgenen.
Jeg vil gerne inden længe stoppe amingen helt, men det vigtigste for os lige nu er aftenamningen, da det efterhånden er et problem i forhold til arbejde og socialt liv, at det altid er mig, der skal putte. Og det er begyndt at gøre ondt fordi hun vil ammes så længe her. Jeg synes morgen-amningen er rigtig hyggelig, for her ligger vi langsomt og vågner og hun starter dagen rigtig tryg og glad. Men jeg tænker, at det nok vil lettest for hende at forstå, hvis vi stopper amningen helt.
Hvis du vurderer, at det er bedst for hende, at stoppe amningen helt fra den ene dag til den anden har jeg mælkepumpe så jeg kan nedtrappe min egen produktion mere gradvist.
Hun er generelt en glad og fremmelig pige både motorisk og sprogligt. Hun forstår alt hvad vi siger og snakker selv meget, efterhånden også i korte sætninger. Hun har også altid været en meget følsom pige, der i lange perioder har været udfordrende i forhold til søvn, og altid har været meget mor og amme-glad og med et stort behov for fysisk kontakt. Hun er også ganske temperamentsfuld og er typen, der kan slå sig næsten uden at sige en lyd, men derimod kan blive overvældende ked af det og frustreret, hvis der er noget hun ikke må, ikke kan eller hvis man ikke kommer hen til hende eller tager hende op, når hun gerne vil det.
Jeg håber meget du har et godt råd og kan hjælpe os med, hvordan vi bedst griber det an.
Bedste hilsner
Mælkepigens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.