Svar: Søvnproblemer stadigvæk
Kære fortvivlede
Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer.
Det lyder som om at I er inde i en periode lige nu, hvor jeres datter sover dårligt og hvor flere ting spiller ind - hun har haft en svær periode i sin vuggestue og trives endnu ikke med at være der. Hun har haft en periode med sygdom, som naturligt heller ikke bedre hendes søvn. Og så er hun i en alder, hvor hun naturligt lige nu søger jer ekstra meget. Det er først nu, hvor hun er 16 måneder, at hun begynder at få lidt fornemmelse for, at I ikke har forladt hende, når hun ikke kan se jer. Indtil nu, har hun naturligt følt sig forladt og alene, når I går fra hende.
Det er naturligt svært for hende at blive afleveret i vuggestue. Det tager tid at skulle finde trygheden og have tillid til at de voksne kan passe hende, lade sig trøste af andre, lære dem at kende, turde dem. Det er krævende for hende at være der sammen med de andre børn, nye regler og rutiner. Hun er naturligt i en stressende periode og mangler overskud - og hun har rigtig meget brug for at mærke jer, når hun er hjemme. Jeg plejer at sige, at hende mor- eller fardepot skal fyldes op, så hun har noget at tære af, når hun ikke er sammen med jer. For at hun kan klare at være adskilt fra jer om dagen, så er hun nødt til at klynge sig lidt ekstra til jer, når I er sammen, hun er nødt til at mærke, at I er der hundrede procent for hende. Når sygdom så kommer ind over, så skal der ikke ret meget til før de bliver rigtig hårdt både for hende og for jer -og det er der I lyder til at være lige nu. Faktisk på virker det hele jer ås meget, at jeg kan høre at I forældre begynder at skændes, råbe af hinanden osv. og det har ingen af jer glæde af.
Det er et problem, at jeres datters dagsrytme varierer så meget som den gør. Og det vil være rigtig godt, hvis I kan få arbejdet en rytme ind, hvor hun står op til samme tid hver morgen, uanset om det er hverdag eller weekend. Dette fordi stå op tidspunktet ofte vil påvirke hvornår hun er træt og kan puttes i løbet af dagen.
Det er bedre og faktisk vigtigt, at hun sover formiddagslur end at hun så powernapper eftermiddag. Hvis hun sover efter kl 16, så vil det påvirke hendes nattesøvn - søvn efter kl 16 vil "æde" af nattesøvnen på den måde at hun enten bliver meget svær at få til at sove, at hun har en vågen periode midt på natten eller at hun vågner meget tidligt. I skal derfor være meget opmærksomme på at hun ikke sover efter kl 16, at hun ikke falder i søvn i bilen, bag på cyklen eller lignende, når I henter hende i vuggestue. Hvis hun gør det, så er det langt bedre at lade hende få en lille lur om formiddagen og det lyder faktisk som om at hun stadig har brug for denne, for hun er rigtig træt og svær at holde vågen...
Hendes søvnbehov er ca 13.5 time i døgnet, f.eks. fordelt sådan at hun sover 11 timer om natten og 2.5 time om dagen. Det kan f.eks. være at hun sover 45-60 minutter om formiddagen og sover 1.5 times middagslur. Og det betyder at hvis hun kommer op omkring kl 7 hver morgen, så vil hendes puttetidspunkt om aftenen være ca. kl 20.
Det vil være rigtig godt at indføre et aftenbad og en godnatgrød. Grøden giver hende en god fornemmelse i maven og hjælper hende til at falde bedre i søvn (man sover bedst med mad i maven) og badet vil hjælpe hende til rent fysisk at slappe bedre af i kroppen. Badet bør ligge godt en time før putning, for at have effekt.
Mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:
Vækkes om morgenen kl ca 7 og dagen starter stille og roligt.
Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. frugtmos, vand af kop.
Puttes evt. til formiddagslur - sover måske her 45-60 minutter
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, eller varm mad, må gerne få kød, fisk, grøntsager, ris, pasta, kartofler osv. til frokost, vand af kop.
Tilbydes en banan og evt. en kop mælk og puttes til middagslur kl ca 13.30 og sover her måske 1.5 time
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, ...
... grøntsager, ris, pasta, sovs. Mad som I andre spiser, almindelige børnevenlige retter, vand eller letmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød ca. kl 19.30-19.45, får børstet tænder
Puttes til natten ca kl 20
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tror ikke at jeres datter ikke vil sove - men at hun lige nu ikke kan sove, fordi der sker så meget i hendes liv og hun har rigtig svært ved at slippe det hele og finde ro. Og det er her vigtigt at I hjælper hende til ro, ved at have så fast en dagsplan som muligt. Det er naturligvis synd at vække hende fra formiddagsluren, hvis hun pludselig sover godt der og således begynder at kunne sove i vuggestuen - og derfor kan det godt være at hun nogle gange vil sove kort formiddagslur, andre gange springe den over, atter andre gange sove en lang formiddagslur og en sen middagslur - men I skal prøve at arbejde på et fast stå op tidspunkt og forsøge at skabe en rytme, hvor hun ikke sover efter kl 16 - så uanset om hun sover to lure eller en lur eller hvilken længde lurene har om dagen, så kommer hun altid op til samme tid og hun kommer op af sin lur, så hun ikke sover efter kl 16. Og på den måde så også arbejde på, at hun altid puttes til samme tid om aftenen.
Du spørger "Bør vi sætte fastere grænser for hende og vise hende hvem der bestemmer og lade være med at lade os styre af hende og hele tiden tage hende op, gå rundt med hende, tage hende med ind i seng osv. Eller skal vi lade hende selv bestemme hvad tid hun skal sove og hvor henne?" - og mit svar på dette er, at I skal hjælpe hende til at sove ved at skabe en fast dagsplan, en fast rytme, så hun naturligt begynder at føle sig parat til at sove, når hun puttes. Det er ikke et spørgsmål om "hvem der bestemmer" - det er et spørgsmål om at I skaber nogle rammer, som hjælper hende til at sove, når det er sovetid. Og I skal naturligvis også se på hende og de signaler hun sender - men hendes signaler bliver naturligt tydeligere, hvis I får hjulpet hende til mere rytme i hverdagen.
Og ja - så er der det med at "gøre det som nemmest får hende til at sove" og hvis det lige nu er, at lade hende være på sofaen, putte med jer og derefter blive flyttet i seng, så fred være med det. Det er rigtig vigtigt at hun er tryg ved at sove. Hvis hun ikke er tryg, så vil hun naturligt protestere mod søvnen igen og igen. Og hvis i gentagende gange hver aften, putter hende i seng, hun græder, protesterer, kommer op, kommer i seng igen, hun græder, protesterer - ja så bliver sengen noget hun ikke bryder sig om, det bliver et sted hun ikke vil være. Og det er bestemt ikke nogen god idé at bruge 3 timer på putning, hvor I alle tre bliver mere og mere frustrererede og kede af det. Så er det langt bedre at sidde med hende i stuen, hjælpe hende til fysik ro, gøre hende helt tryg og lære hende der, at det er okay at skulle sove. Og når hun så er tryg ved dette, og I igen har lidt mere overskud, fordi aftenerne er forløbet uden gråd, råben og frustration, så kan I prøve igen at putte hende i seng og lære hende at sove der.
Hvis I fornemmer at det går bedst, hvis I er tæt fysisk på hende (hvilket jo er naturligt for alderen og hendes behov lige nu), så må I godt lægge jer med hende i dobbeltsenen og læse bogen for hende der. På den måde kan hun lære at ligge stille, lytte til at I læser, hun mærker at I er der, passer på hende og stille og roligt lærer hun så at det er sådan det foregår, når man sover. Altså at man ligger stille og lytter til det der læses højt. Stille og roligt kan I så begynde at sidde op, imens hun ligger ved siden af jer, så hun stadig mærker at I er der og at I ikke forsvinder. Og når hun kan dette, så kan I flytte hende over i hendes seng, men stadig sidde der, læse højt osv. På den måde følger ritualet hende og hun kan være tryg hele vejen med små skridt der passer til de signaler hun sender. Det er derfor aldrig et spørgsmål om at "tage kampen" og tvinge noget ned over hende, men derimod om at give hende nogle rutiner, som hun hele tiden er tryg ved, men som gradvist ændres, så det naturligt også passer til jeres behov og det I gerne vil.
Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.