Svar: Urolig søvn om natten - 3 mdr.
Kære Signe
Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre at du har min bog om børn og søvn og at du har fulgt med på sidelinjen og nu har fået lyst til selv at skrive:)
Det som umiddelbart falder mig i øjnene, når jeg læser dit brev er præcist det du selv slutter brevet med - din drengs søvnrytme: Han sover 6-7 timer om dagen og 7-8 timer om natten. Man kan sige at han samlet får de 15 timer søvn i døgnet, som han har behov for, men ofte får han måske reelt mere. Det kan være forklaringen på, at han sover meget let sidst på natten, liger uroligt, klynker, sparker, græder - og derudover også har meget let ved at vågne og faktisk virker frisk, når han vågner om natten.
Det kan derfor godt være en overvejelse værd, om hans 3. lur om aftenen bør afkortes lidt, så hans nattesøvn bliver lidt længere - modsat, så er det meget normalt for børn i hans alder at gå i seng kl 22, og det kan naturligt godt være en idé at bibeholde dette, for at se om hans søvn i løbet af natten ikke bliver bedre. Egentlig er det derfor dagssøvnen og dagsrytmen der bør ændres lidt, men det er spørgsmålet om det kan lade sig gøre med den alder han har - det kan nemlig være rigtig svært...
Jeg er faktisk lidt fortaler for at I i jeres situation forsøger at se tiden lidt an. Han er stadig en meget lille dreng, og der sker rigtig meget udviklingsmæssigt med ham lige nu. Det som er vigtigt er, at du lige nu forsøger at holde fast i rytmen med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Det lyder rigtig fint at han typisk er vågen ca 2 timer, bliver ammet og puttet til lur - den rytme må du meget gerne holde fast i.
Det lyder også rigtig fint med sidste lur omkring kl 17, ...
... men I kan godt prøve at se om ikke to timers søvn er nok på dette tidspunkt og se hvordan han ville reagerer, hvis I vækker ham derefter, så han kommer op ca kl 19 og måske kan gå i seng omkring kl 21 - 21.30...
Når han vågner om morgenen, må du meget gerne tage ham over til dig, som du allerede gør og amme ham i din seng og se om du på den måde kan få ham til at sove bare lidt længere, så dagen ikke starter alt for tidligt. Dette fordi jeres stå op tidspunkt naturligt har betydning for resten af dagens forløb. Det spiller naturligt ind på, hvornår han sover sine lure i løbet af dagen...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal være opmærksom på at du måske skal amme ham lidt hyppigere om dagen lige nu, for at få fyldt ham lidt ekstra op med mælk. Mange børn vil i denne alder have et appetitspring, hvor de dier hyppigere om natten. På den måde får de sat mælkemængden op. Men det er vigtigt, at du hjælper ham med at få fyldt sig op med mælk i dagtimerne, så han ikke behøver søge brystet ekstra om natten. Du kan godt forsøge at amme af to omgange, så du ammer ham, skifter ham og derefter ammer ham igen, hvorefter han så puttes til lur - ikke kun om aftenen, men hele dagen igennem:)
Jeg hælder altså til at I lige nu ser tiden lidt an og se hvad fremtiden bringer. Men I må godt prøve at vække ham fra den 3 lur - naturligvis kærligt, nænsomt, stille og roligt - så han ikke sover mere end ca 2 timer der, kommer op og er aktiv, fyldes godt op med mælk derefter puttes til natten. Jeg håber det vil give lidt forskel, men tænker at tiden også arbejder for jer og især, fordi du allerede har en fin dagsrytme. Og en dreng, som faktisk lyder til at trives ...:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.