Svar: Hjælp til at skifte søvnstadie
Kære M & A
Tak for jeres brev - og godt nytår :)
Dejligt at høre, at I kunne bruge mit tidligere svar og at det gav lidt ro med på vejen:)
Med den alder jeres dreng har nu, så minder hans søvn meget om den søvn vi voksne sover - han har på samme måde som os flere stadier i sin søvn. I stadie 1 og 2 øger barnet især sine motoriske færdigheder og humøret bliver bedre. I stadie 3 og 4 styrkes primært barnets hukommelse og immunsystem, væksthormon udskilles, knogler og muskler bliver styrket og opbygget, appetitten reguleres osv.
Under REM søvnen, som man kan kalde for det femte søvnstadie, hvor barnet drømmer, vil jeres dreng bearbejde alle dagens oplevelser. De vil blive sorteret og lagret i hans hjerne og han "bliver klogere af at sove" :)
Nogle børn har rigtig svært ved at skifte mellem de forskellige stadier. De vågner op og har brug for at vi hjælper dem til at komme videre - det kan være ved at vugge dem, kærtegne dem, vippe dem lidt i barnevognen eller lignende og så sover de trygt videre igen. Andre børn har lettere ved at skifte søvnstadie - børn er forskellige og ja - nogle børn har brug for mere hjælp end andre, nogle børn lærer det også hurtigere og andre senere og til en vis grad må man vise tålmodighed:)
Det har betydning for vores skift fra et søvnstadie til et andet, hvordan vi er faldet i søvn. Det er sådan at vi alle sammen vågner mellem 10-15 gange hver nat, hvor vi flytter os om på den anden side, sparker dynen af, putter os ind til vores partner, tager dynen på, triller om på maven osv. Og når vi har disse små opvågninger, så registrerer vi ofte også at alt er, som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi roligt videre, hvis det ikke er det, så vil vi ikke kunne sove.
Jeg plejer at sammenligne det med at I forældre falder i søvn ved siden af hinanden og i løbet af natten, så vil I putte jer ind til hinanden -men hvis den ene af jer mangler, hvad sker der så? Så vil I begynde at vågne lidt op, I vil ligge og lytte "er han/hun mon på toilettet?", I vil måske vågne yderligere op, kalde, og tilsidst stige ud af sengen for at lede efter den der er væk - fordi jeres partner jo skal være der. Det er utrygt, hvis personen pludselig er væk. Han eller hun var der jo, da I faldt i søvn og skal derfor også være der, når I vågner op i løbet af ...
... natten.
Det handler om det der kaldes søvnassocationer. Det er de faste rutiner eller ting, vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget og være i tæt favn med mor eller far. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
De rutiner, de vaner og ritualer vi har, når vi putter vores børn - måden de falder i søvn på, er altså vigtige for deres evne til at komme videre i søvnen, når de skifter fra et søvnstadie til et andet.
Og en bamse eller putteklud, som I forsøger at putte jeres dreng med nu, er en rigtig fin søvnassociation. Det er en rigtig god idé, fordi den gør ham uafhængig af jer. han kan putte sig med den uanset om han puttes hjemme eller ude, af jer eller af en anden og det er tryghedsgivende for ham - bamsen kan følge ham altid, hvilket I jo ikke kan. MEN - de fleste børn er dog mellem 12-18 måneder før de begynder bevidst at bruge deres bamse eller klud - der sker dog ikke noget ved, at I introducerer den nu, I skal bare ikke forvente at han kan berolige sig med den endnu:)
Han vil altså stille og roligt kunne lære sig selv at komme videre i søvnen, når han har sine små opvågninger om natten. Han vil naturligt også blive mere bevidst og registrere flere og flere ting - f.eks. at han ligger i sin seng, at han er på sit værelse, har sin sovebamse osv. omkring sig - så han mærker at alt er som da han faldt i søvn og at han derfor roligt kan sove videre:)
Jeg håber ovenstående giver lidt forklaring med på vejen, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre