Brev:

Hjælp til vores søvnuvaner søges

Kære Helen

Min datter hader at falde i søvn, ikke bare sådan med lidt brokkeri, nej hun græder hjerteskærende som om nogen har bildt hende ind at der er monstre under sengen og det har hun faktisk næsten gjort siden vi kom hjem fra hospitalet. Fra 7 morgen til 8 aften sover hun i armene på en af os, om natten sover hun i sin egen seng, som er en bedside crip, tæt på mig, også det har hun gjort siden hun blev født. Dog har der været mange nætter hvor hun lå svøbt ved siden af sin seng, i min seng endnu tættere på mig.

Allerede da hun var helt lille, vågnede hun grædende om dagen, som regel, efter godt 20 min hvis jeg lagde hende fra mig og hun var ikke mere end blot 5 uger da jeg måtte hjælpe hende videre i søvnen i dagstimerne. Et hvert forsøg på at svøbe og lulle hende i søvn, råd fra bl.a. din bog, endte i gråd. Barnevognen sover hun heller ikke i, det er ikke fordi vi ikke har prøvet. De første uger af hendes liv gik vi ture i den, men lige så snart hun af bevægelserne var ved at falde i søvn, så græd hun og vi var nød til at tage hende op og så snart hun kom på armen, eller i vikle og senere bæresele, så faldt hun til ro og i søvn. Hun er født i juli, det var varmt og jeg havde ingen lift hun kunne ligge trygt i – da en eller anden sælger havde bildt mig ind at jeg kunne nøjes med en voksi pose. Det ved jeg så nu var dumt!

Da Anna var godt tre uger gammel fik hun ’kolik’ om aftenen, hjerteskærende timer med mavekramper og nærmest utrøstelig gråd. Vi gav hende Gaia dråber, gik til zoneterapi og min mand fandt en måde at gå rundt med hende i armene og hoppe prutterne ud af hende, og på den måde så lette smerterne og få hende til at sove. Siden da har hun kun yderst sjældent faldet i søvn uden at være i bevægelse hos os og det er først nu 5 md senere og ved indførelsen af rutinen fra dig, at hun igen falder i søvn ved mit bryst når vi ammer. (mere om det senere)

Aftenerne var grådfyldte i mange måneder og vi gik rundt med hende til hun faldt nok til ro til at vi kunne svøbe hende og så bruge den famøse pilatesbold til at få hende til at falde i søvn. Den er nu det eneste der får hende til at falde i søvn. I dagtimerne kunne hun dengang godt falde i søvn i mine arme, men det er for længst en saga blot, siden hendes 12 uge har bolden været fast bestandel af hendes søvn ritual og vi opgav at have barnevognen med rundt, da hun alligevel altid endte i bæreselen.

Jeg har på fornemmelsen af det var kolikkens smerter der har gjort hende så ’angst’ for at falde i søvn og jeg ved ikke hvordan jeg skal få hende tryg igen.

Med til historien hører også, at bolden den virker. Fanger vi søvntoget, så tager det 5-10 min at få hende til at falde i søvn, er hun blevet overstimuleret eller overtræt, så kan det tage en små 15 min med gråd og vrideri, indtil hun overgiver sig. Men fordi den bold virker, har vi heller ikke prøvet så meget andet. For 1½ md siden virkede bolden pludselig ikke hun skreg hver gang vi satte os på den, og så var gode råd dyre. Det blev tre døgn hvor hun måtte græde sig i søvn i mine arme og eller sove meget lidt fordi hun faldt i søvn ved mit bryst og powernappede en ½ time. Det var de værste døgn ever, hun græd så hjerteskærende og jeg kunne ikke hjælpe hende. Til sidst satte jeg mig på bolden, og hun drattede omkuld på 1 min og sov.

Men det her har vi prøvet siden vi skrev til dig sidst: Barnevognen, jeg har prøvet at pakke hende sammen og drøne ud med vognen efter dine foreskrifter, dog er det krop umuligt at amme hende i voksiposen, så lange bryster har jeg slet ikke ;) Men hun er simpelthen for træt og det ender lynhurtigt i gråd nærmest før vi når ud af cykelkælderen og så er det op på 2 sal igen, med grædende barn og pakkenelliker og på bolden. Så har tanken været at komme af sted inden hun bliver for træt, sætte en pude i ryggen på hende (det ved jeg godt man ikke anbefaler, men hun vil altså ikke ligge ned i vognen) så hun kan se hvad der foregår og så måske den vej lulle i søvn. Det har hun villet før, men 1 det er en anden vogn, hun var vokset fra den første. 2 så er det svært at tilpasse med maden og de 3-3½ times intervaller 3 hun har endnu aldrig sovet mere end 40-50 min i sin vogn, så det skulle gerne være en af de to kortere lure og det er lidt svært at passe til. Godt råd søges.

Så har vi, inspireret af hvordan du anbefaler afvænning af slyngevugge i din bog, forsøgt at sætte hopperiet ned i fart. Det er ...

... meget få gange lykkedes og det er mest om natten det faktisk virker, ellers så ender det i noget med utrøstelig gråd indtil vi sætter farten op igen til noget hun genkender og falder i søvn. Dog skal vi nu, efter vi satte i gang med at få en hverdagsrytme, ikke hoppe hende så meget imens hun sover. Hun sover bedre og tungere, når hun sover. Hvilket også betyder at hun oftere end før vågner grædende og ulykkelig og skal lige sunde sig en 5-10 min før hun kan smile ad dagen igen. Findes der et godt råd her, eller er det bare sådan det er?

Vi har også prøvet at pakke hende ind i hendes voksipose, men den er for det første rigtig uhandy at sidde med og så er den simpelhen for varm, hun kogte nærmest i den. Jeg køber gerne en anden, for at prøve en der måske ikke er så varm og uformelig at sidde med. Men voksi svøberi på bolden, fungerer slet ikke. Har du en anbefaling?

Så har jeg prøvet, kun et par gange skal jeg dog indrømme og se om jeg kan ramme det der øjeblik, hvor hun er lige ved at falde i søvn, men ikke nok så hun stadig kan registrere at hun bliver lagt. Jeg har samme resultat hver gang, en helt og aldeles ulykkelig pige der bliver frustreret og ked af at hun bliver forstyrret i sin søvn. Her føler jeg mig meget splittet mellem, hvor vigtigt søvn er for hendes udvikling og hvor meget jeg kan tillade mig at forstyrre søvnen. Vi prøvede også at hoppe hende i søvn og så ligge hende fra os, den ene dag lykkedes det ok. De næste så vågnede hun 5 min efter hun ramte hendes seng og så opgav vi der også.

Vi ved godt at Rom ikke blevet bygget på én dag og at ændre Annas vaner og mønstre heller ikke kommer som et trylleslag. Men hvor længe skal jeg forsøge at ligge hende fra mig, efter din metode, førend jeg kan give op med god samvittighed – hvor længe kan hun tåle at få rod i hendes søvn, førend det begynder at gå ud over hende og nattesøvnen. Eller det lykkes?

Efter vi begyndte arbejdede på en dagsrytme, så er hun for første gang siden hendes 8 uge begyndt at falde i søvn med mit bryst i munden. Det ved jeg godt ikke er hensigtsmæssigt og hun tager heller ikke en lang lur på ammepuden, 30-40 min og så vågner hun helt desorienteret og det er på bolden for at få hende til at sove videre. Det virker heller ikke som en god søvn, hun bliver hurtigere træt igen end hvis hun sover på bolden. Men det er da et godt tegn at hun nu ikke begynder at kæmpe grædende mod søvnen med mit bryst i munden og derved forstyrre sin spisning. Jeg griber i det halmstrå og tænker der er håb forude!

Men hvad er næste træk? Sagen er den at hun måske skal starte i noget dagpleje inden for de næste 3½ md. Og hende kan vi nok ikke få til at hoppe på bolden og skræk senariet er at hun lader mit barn græde sig selv i søvn.

Nu har vi implementeret en dagsrytme og arbejder videre på den, når vejret tillader det så vil jeg rigtig gerne arbejde videre på at vende hende til barnevognen, så hun måske med tiden kan sove længere lure der. Vi tænker begge at næste skridt mod at komme helt af med bolden er at hun skal sove for sig selv. Jeg trænger til lidt mere frihed i dagligdagen. Men hvordan?

Gode råd har vi fået til højre og venstre, veninden i USA bruger godnat og sov godt metoden, den bryder jeg mig ikke om overhovedet. En kusine har haft succes med op/ned metoden og en hjemmeside som ligger sig op af Attachment Parenting (som jeg nu godt kan li’ dele af) taler om ’gråd i armene’ metoden. Noget med at det godt kan være sundt for et barn at græde stress og angst væk i armene på sin mor. Jeg synes bare det hele handler om en hel masse gråd og det har jeg det rigtig svært med. Anna må godt græde, det kommer hun ikke uden om i livet, men vi har altid sagt, så må hun græde hos sine forældre og aldrig alene. Men er der en vej til en hyggelig måde at falde i søvn på, uden al den gråd?

Vi har et fast søvnritual. Vi skruer ned for tempoet ca en ½ time før vi går i gang, hun bliver gerne svinget i et tæppe eller vi synger sange. Så starter jeg med at amme hende også selvom vi ikke har ramt et 3-3½ time interval, hun bliver puslet, vasket og får nattøj på, så børster vi tænder og så ammer jeg igen. Så synger jeg se min kjole for hende imens vi går rundt og slukker lyset, så siger vi godnat, hun bliver svøbt i sin dyne og på bolden. I dagtimerne næsten samme opskrift, dog uden tandbørstning og svingelege.

Jeg fristes til at spørge, hvad gør vi nu lille du :-D

Kærlig hilsen
Annas Mor

Læs Helens svar »

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar

19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar

17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar

17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: