Svar: Struktur i børnehaven

---

Kære S´s forældre

Tak for jeres brev og godt nytår! :)

Det vækker altid stor frustration, når et barn bider eller slår et andet. Det er frustrerende for jer, der er forældre til det barn, som det går ud over, og det er frustrerende for de forældre, der har et barn som reagerer fysisk. De fleste forældre ønsker jo ikke at det skal ske, og det er derfor en rigtig svær situation for begge parter.

Jeres dreng lyder til at være rigtig godt med verbalt. Han har et godt sprog lyder til at være verbalt overlegen, når der opstår konflikter mellem børnene. Og det er sandsynligvis med til at forstærke problemet - for den dreng der slår, bider, skubber - han gør det fordi han mangler sprog. Han kan ikke sætte ord på, hvad det er der irriterer ham, gør at han føler sig presset i visse situationer og derfor reagerer han fysisk.

Han kan reagere af mange grunde - det kan være vrede, som han ikke kan kontrollere. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer - hvis han på grund af sin tendens til at bide og slå oplever at de andre børn afviser ham, ikke vil være sammen med ham, så kan dette faktisk forstærke problemet, fordi han bliver ked af det, frustreret og vred og går og fyldes op af dette og tilsidst kan han ikke kontrollere det.

Det kan også være at han i nogle situationer føler sig trængt op i en krop, hvor han oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her". Det kan være at de andre børn tager legetøj fra ham eller på anden måde presser ham.

Han kan også slå, bide, skubbe osv. fordi der ikke bliver lyttet til ham. Hvis han forsøger at sætte ord på noget han tænker eller føler og det er svært for ham - og de andre ikke lytter. Eller hvis han generelt oplever, at han ikke bliver spurgt, at han ikke bliver set, lagt oprigtigt mærke til - ja så kan han reagere fysisk, fordi det er en måde at få opmærksomhed på.

Der kan være rigtig mange grunde til at han reagerer som han gør - og faktisk kan han godt risikere at havne i en rolle, hvor han næsten forventes at reagere fysisk. Det kan ske, hvis han får rigtig meget skæld ud, når det sker. Og det lyder faktisk lidt som om at det kunne være tilfældet hos jer. At han er ved at havne i en rolle, hvor de andre børn ikke rigtig gider ham, fordi han slår, sparker, bider, skubber - og han bliver ved fordi nu er han den dreng der gør sådan .. og det er meget problematisk for alle parter.

Jeres dreng skal naturilgvis være tryg ved at komme i børnehave og det er rigtig godt at I drøfter situationen med ledelse og de pædagoger der normalt er omkring børnene. Det er vigtigt at jeres dreng bliver betrygget i at der arbejdes på at skabe nogle rammer, hvor det er rart for alle børn at være i børnehaven, for det skal være rart.

Men den pågældende dreng skal også have hjælp - han skal have hjælp til at tackle situationer på en anden måde, han skal lære, hvad det han gør, gør ved de andre og han skal have redskaber til at handle på en mere hensigtsmæssig måde. Men det skal ske i leg og i fælleskab med de andre - det ændrer sig ikke ved at man kun taler med ham om det, det ændrer sig ved at de voksne hele tiden er omkring børnene og griber ind, når de ...

---

---

... kan fornemme at en situation kan kamme over.

Det handler nemlig om at få afbrudt situationen før den pågældende dreng forløber sig - det er vigtigt at han ikke når dertil, hvor han reagerer så fysisk som han gør og de andre børn bliver bange for ham. Han skal afbrydes og hjælpes før han når dertil, så han stille og roligt komme væk fra disse reaktion og lærer at man kan gøre noget andet. Det kan f.eks. være at to drenge skændes om en bil og den voksne kan sige "det lyder som om at I er gale på hinanden?" og her taler man så med begge børn og hører på dem hver især, de kan komme frem med deres forskellige synspunkter. Så kan den voksne sige f.eks. "Av, den er svær - I er to drenge, men der er kun en bil - hvad gør vi?" og lade børnene være med til at komme med løsningsforslag. På den måde kan de lære at svære situationer kan klares uden at man begynder at være fysisk og at de godt kan nå til enighed. Og det hele løses uden at det ene barn bliver bange og det andet barn kommer til at forløbe sig.

Og hvis det så sker alligevel, fordi de voksne ikke kan være der, så er det vigtigt at være der på en måde, hvor begge børn stadig lærer noget af situationen. Det er vigtigt ikke at skælde ud på ham der bider og slår - han ved godt at det er forkert - og den det går ud over vil naturligt føle at ham der bider er forkert og derfor ikke en man skal lege med, - det kan igen forstærke problemet. Men det er samtidig også vigtigt at trøste den det går ud over, så han føler sig lyttet til og mødt, for naturligvis er det ikke rart at blive bidt, slået eller skubbet.

---

---

---

Derfor kan det være rigtig godt f.eks. at sige "X bed dig, det gør ondt, man må ikke bide andre" og så trøste, puste osv., så han hører hvad han har gjort og så han også ser, at den anden bliver ked af det, synes det er ubehageligt. Men det er også vigtigt at lære ham, hvad han skal gøre i stedet og ikke altid sætte ham væk. Hvis han bider fordi jeres søn tog bilen fra ham, så skal jeres søn jo også lære af dette "X bed dig, fordi du tog bilen" og så lære dem, hvordan man en anden gang kan spørge pænt, hvordan man kommunikere uden at nogen bliver kede af det.

At hjælpe børn med at løse konflikter er en stor pædagogisk opgave og noget de i børnehaven er uddannet til at gøre - og derfor bør børnehaven være indrettet på en måde, hvor man har øje på børnene og har styr på, hvad der foregår, så man netop kan hjælpe dem med dette. Børn skal lære sociale kompetencer og det lærer de i samvær med andre børn og ved at vi viser dem vejen. For mig lyder det derfor uhensigtsmæssigt, hvis institutionen er indrettet på en måde, hvor man ikke kan observere børnene og hvad der foregå imellem dem :)

Der kan naturligvis godt være tidspunkter, hvor børnene har mere "fri leg", men der bør også være samlingspunkter, hvor man lige mødes - f.eks. om morgenen kl 9 kan man mødes, sige goddag til alle, læse historie, synge en sang eller lignende og herefter kan børnene så gå til hver sin stue og lave det, de nu gerne vil. I løbet af dagen vil der naturligt være samling igen, når de spiser osv. og ja, en vis struktur er vigtigt og rart for børn.

Håber I kan bruge disse overvejelser videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---