Svar: Vågner kl. 5
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og søde ord til mig om brevkassen :)
Der kan være flere grunde til at lillebror vågner tidligt om morgenen og det lyder umiddelbart som om at han vågner, fordi han er sulten ... Måske en vane, som er skabt af at I ofte har serveret lidt banan for ham, for at få ham til at sove videre. Det har virket, men har samtidig gjort at han nu vågner for at få banan eller for at stå op og få morgenmad - og jeg kan godt forstå, hvis I synes det er fortidligt kl 05!
Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på at han skal fyldes lidt ekstra op om aftenen, men en bolle er måske ikke nok til ham ... og det lyder heller ikke som om at det er blevet en fast rytme, det er lidt forskelligt, hvorvidt han får mad før søvnen eller ej. Jeg vil derfor foreslå jer, at I nu begynder at introducere en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual. Den kan serveres i køkkenet kl 19.15-19.30, evt. sammen med en kop mælk. Storebror må også gerne få det samme, hvis han har lyst - det er helt okay med et godnatmåltid selvom de nu er 2 og 4 år, - så længe de har lyst og det virker, så er det fint.
Bagefter skal de så have børstet tænder og så skal de puttes.
Hvis dette ikke virker, så kan det være en idé at stille en lille tallerken ind ved siden af sengen, med lidt knækbrød, frugt eller lignende, som kan tåle at ligge - og en drypfri kop med lidt vand. Det handler om at gøre drengene ...
... selvhjulpne, så hvis de vågner kl 05 og er sultne, så kan de tage sig lidt at spise og drikke, uden at de behøver vække jer og kan derefter sove videre.
I skal naturligvis også overveje, hvor meget lillebror sover. Hvis han sover en meget lang middagslur, så kan det naturligt være forklaringen på at nattesøvnen bliver kortere. Det lyder dog umiddelbart som om at han godt kan sove længere om morgenen, hvis I når at tage ham ind til jer og lader ham sove sammen med jer - og dermed som om at han har brug for den søvn og ikke vågner, fordi han er udhvilet. Men hans dagssøvn skal naturligt medtænkes.
Det vil være fint at strække putningen til 19.30, men I skal naturligvis ikke holde dem vågne, hvis de tydeligt har brug for at blive puttet før. Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 2.5 år er 12.5-13 timer i døgnet, ofte fordel med 11 timers nattesøvn og 1.5-2 timers middagslur. Og det betyder at hvis jeres dreng bliver puttet kl 19.30 og sover 1.5 til 2 timer til middag, så vil hans stå op tidspunkt måske være omkring kl 06...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
For storebror vil det gennemsnitlige søvnbehov være 11-11.5 time i døgnet og altså nogenlunde samme mængde nattesøvn som lillebror, men uden at sove til middag. Det er derfor meget naturligt at de går til ro for natten samtidig og står op til nogenlunde samme tid om morgenen...
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med dem begge:)
Og rigtig god jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!