Svar: Dreng snart 4 år vil ikke af med bleen
Kære H
Tak for dit brev og velkommen til :)
Som jeg læser dit brev, så har jeres dreng lige nu ble på igen og bruger den fast til at tisse og have afføring i. Han kan dog godt fornemme både vandladningstrang og tissetrang - når han hjemme nogle gange løber uden bukser, så tisser han på potten. Og når han mærker at han skal have afføring, så beder han om at få en ble på. Derfor lyder det som om at han har fuld kontrol over begge dele.
Det har gjort ondt på ham og han har derfor oplevet det ubehageligt at have afføring. Det sker for mange børn og det er rigtig godt at I har haft lægen ind over og at I nu via kosten holder gang i hans mave, så afføringen er lidt og ikke for hård at komme af med. Det vil også være helt okay at du smører ham lidt omkring endetarmen, så han ikke er rød og irriteret.
Det at han har tisset i bukserne et par gange, har givet ham et nederlag. Det har han ikke brudt sig om, hvorfor han nu ikke vil gå uden ble. Og det er også helt normalt. Det er dog rigtig vigtigt at få brudt dette, så han finder ud af, at det ikke er ham, der gør noget forkert. Han må ikke føle sig forkert.
Derfor vil jeg foreslå at I nu taler med ham om at det er tid til renlighed og at I vil hjælpe ham, så I sammen får det til at lykkes. I kan forklare ham, at han har en "drilleblære", som nogle gange tisser i bleen, selvom den faktisk skal tisse på toilettet, ligesom han også kan have en drillenumse, der ikke vil lave på toilettet. Det at sætte sådan ord på, kan fjerne skylden fra ham - det er ikke hans skyld, at han nogle gange tisser i bleen - det er drilleblærens skyld. Og I skal sammen hjælpe hans drilleblære med at finde ud af det, så den lærer det.
Jeg synes det er fint at han beholder bleen på. I skal give ham buksebleer på, som kan trækkes op og ned som et par underbukser. Og så skal I forklare ham, at han ikke længere skal tisse og lave i bleen - det foregår på toilettet. Bleen fungerer som et par underbukser, men er en sikkerhed. Hvis bleen er tør, når han tisser på toilettet, så er det super fint, så kan den jo bruges igen. ...
... Hvis bleen er våd, så var det jo rigtig godt at han havde den på og så prøver I bare at nå det næste gang. Det skal være en succesoplevelse for ham - og det er netop en succesoplevelse, hvis bleen er tør, hvor det altid er et nederlag med våde bukser.
Det vil være bedst, hvis I kan få ham til at sidde på toilettet, både når han skal tisse og når han skal have afføring. Men hvis han stadig kræver at beholde bleen på, når han har afføring, så må I lade ham beholde den på - men han skal så stadig sidde på toilettet. Det er slut med at have afføring bag sofaen, imens han leger, ude i haven osv. Han skal være på badeværelset og allerhelst sidde på toilettet imens - men en overgang så med bleen på. For det er der det foregår.
Og så skal han have faste toilettider. I skal ikke spørge ham "skal du tisse?", for så siger han nej. I skal i stedet tage ham i hånden og følge ham ud på toilettet "kom vi skal lige ud at tisse før vi kører" - som en helt naturlig regel, som gælder alle. Man tisser før man kører hjemmefra.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De faste toilettider skal ligge som det første, når han står op om morgenen og det sidste inden han skal i seng (f.eks. i forbindelse med aftenbadet). Og så i løbet af dagen i forbindelse med måltider og før han løber ud for at lege. I skal regne med at han kan holde sig ca 3 timer, så skal han på toilettet og det vil være rigtig godt at lægge toilettiderne på tidspunkter, hvor det er naturligt "du skal lige ud og tisse og vaske hænder, før vi spiser" og lignende.
Når han begynder at have flere tørre bleer og kan nå toilettet i tide, så kan I begynde at tage bleen af ham - naturligvis i et samarbejde med ham og som han er klar til. Og hvis han stadig har ble på ved afføring, men sidder på toilettet, så hjælpes han nu til at sidde direkte på toilettet uden ble på :) Hvis han har rigtig svært ved denne sidste hurdle, så kan I begynde at bruge et belønningssystem - men ikke før. Hvis I bruger dette for tidligt, så risikerer I at det mister sin effekt.
Håber I kan bruge dette videre. Fortsat held og lykke :)
Og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.