Svar: Kan ikke længere selv falde i søvn
Kære Trine
Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har min bog om "børn og søvn" og nu har fået lyst til selv at stille et spørgsmål :)
Når børn vågner med gråd, så er det ofte fordi de vågner direkte fra den dybe søvn. Det lyder således som om at din datter egentlig vågner op lidt for tidligt og godt kunne have glæde af at sove en lille smule længere, hvorved hun ville komme op i et lettere søvnstadie og derfor vågne gladere op.
For at opnå dette, så vil det være rigtig godt at du f.eks. om morgenen prøver at amme hende tidligt, så hun kommer over til dig, får brystet og sover lidt videre, men med dig og brystet i nærheden, så kan vågne stille og roligt op - så hendes opvågning ikke bliver for brat. I løbet af dagen, vil det være rigtig godt at du prøver at trille en tur med hende, så hun på den måde holdes sovende lidt længere, ligesom du også kan prøve at lægge dig med hende midt på dagen - evt. amme hende i dobbeltsengen og lade hende falde i søvn der. Og når hun begynder at vise tegn på at vågne, så være der, kærtegne hende, pludre stille osv. så hun kan mærke at du er der og igen hjælpes med at vågne stille og roligt op.
Deruover vil det være rigtig godt at du nu arbejder på at få skruet ned for amningerne om natten og få øget hendes indtag af mad i løbet af dagen. Det er rigtig fint at du nu er begyndt med lidt grød om morgenen, hvis hun ikke helt er klar til havregrød, så kan du variere med andre grødformer, prøv også gerne med øllebrød. Du må også gerne blande f.eks. havregrød og hirsegrød, for at se om hun så bedre kan kapere konsistensen og smagen.
Hun skal også have mad i hånden. Det er vigtigt at hun nu sidder og gumler på noget selv, øver sig mundmotorisk, smager forskelligt og vænner sig til netop forskellig smag. Samtidig stimulerer det hende også godt mentalt, så hun naturligt også bliver mere parat til at sove, når hun sover.
Hun skal også bruge sig selv motorisk. Det er vigtigt at hendes vågne perioder er motorisk meget aktive perioder. Du skal hjælpe hende med at trille, dreje, bruge sine ben, hænder - det at hjælpe hende med forskellige bevægelege og bruge sig selv motorisk kan også være med til at give en bedre søvn og kan måske være med til at gøre at hun sover mere roligt, så hun ikke får vækket sig selv for tidligt på grund af sin krops bevægelser.
Og i samme forbindelse kan det faktisk være en idé at putte hende godt i dynen eller i en sovepose, sådan at hun rammer stoffet, møder lidt modstand, hvis hun ...
... ligger og sparker og med sine bevægelser får sig vækket for tidligt :) selvom hun nu er så stor, at hun er svær at svøbe, så kan hun godt have glæde af at blive puttet i f.eks. en sovepose. Det kan også nogle gange hjælpe at du lægger dig og holder om hende, eller står ved siden af hende og holder hendes hænder eller ben med dine hænder og derved får givet hende den fysiske ro, som hun har behov for, for at kunne sove videre.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angive tider, ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes i mors seng og holdes sovende og vågner langsomt op med brystet og nærheden.
Morgen 7.30-8: Havregrød, evt. miks med f.eks. hirsegrød, eller tilbydes øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Tilbydes frisk frugt i hånden at sutte på selv og du følger efter med lidt frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30-10
Frokost 11.30: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på og du følger efter med grøntsagsmos. Der begyndes nu med lidt kød eller fisk i mosen. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas eller frost. Vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30. Hun må her gerne sættes op i barnevognen og du kan køre en tur med hende, hvor hun starter med at sidde op, kikke på ting I kører forbi og så lægger du hende ned, når hun tydeligt viser sig parat til at sove.
Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop og du må også gerne amme hende eftermiddag.
Aften 17.30-18: Tilbydes grøntsagsmos, også her tilbydes nu lidt kød eller fisk i mosen. Der suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende. Vand af kop.
Ammes efter behov i løbet af aftenen og puttes til natten ca kl 19.30-20. Tidspunktet kan variere efter hvor lang hendes middagslur er.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes herefter over i egen seng, hvor hun så skal sove til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen. Amningen midt nat trappes stille og roligt ud :)
Så mere mad om dagen, mad i hånden, mental stimulering, aktivitet i vågne perioder, hjælpe hende til fysisk ro, når hun skal sove, forsøge at hjælpe hende til at sove lidt længere, så hun ikke vågner helt så tidligt f.eks. ved at amme hende - det håber jeg kan hjælpe jer lidt videre :)
Og når det er sagt, så skal du naturligvis også sikre dig at hun ikke græder og protesterer mod søvnen, fordi hun f.eks. har ondt i ørerne...
Fortsat held og lykke og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.