Svar: Rød og sår i armhulen
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt at du er opmærksom på din datters hud :)
Små børn vil ofte kunne være fugtige i armhulen, både fordi de sveder, men også fordi de naturligt bliver våde i forbindelse med bad. Og det er rigtig vigtigt at I er opmærksomme på at få hende tørret rigtig godt netop efter bad. Hun vil naturligt også kunne samle "fnuller" i armhulen fra tøj hun har på, og det kan også være med til at irritere hendes hud. Derfor er det vigtigt at I vasker og tørrer hende i armhulen, ligesom I skal være særligt opmærksomme under hagen og i hagens folder, bag ørerne og i lysken. Der kan også samle sig mælkerester under hagen og bag ørerne, som kan give rødme og hudløshed.
Hos nogle børn udvikler denne rødme sig til svamp og det skal behandles med f.eks. Brentan. Du kan købe Brentan i håndkøb på apoteket - er du i tvivl om det er svamp, så kan det være en god idé at drøfte det med jeres læge. Lægen kan også udskrive recept på svampemiddel.
Det er vigtigt at holde ...
... huden ren og tør - du kan rense med en mild uparfumeret flydende sæbe med en mild pH værdi, så huden renses godt og uden at det generer og svier. Hvis du selv bruger en intimsæbe, så kan du bruge den til at vaske med. Ellers kan du købe en flydende babysæbe, som kan bruges. Det er vigtigt at du efterfølgende vasker sæben grundigt af.
Tør herefter med en klud, et meget blødt håndklæde - nogen som ikke "fnugger" - og dup tørre, så huden ikke generes for meget. Du kan evt. bruge en føntørrer på et lavt varmeprogram - hun må under ingen omstændigheder risikere at brænde sig.
Og lige nu, hvor hvor hun er rød smøre med lidt zink, som du har gjort - eller hvis der er svamp, så bruge et svampemiddel. Men ellers skal huden bare have lov til at få luft:)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Uldundertøj kan faktisk være ganske fint at bruge, hvis hun har tendens til at svede. Det kan opsuge sveden og holde hende tør, bedre end f.eks. bomuld vil kunne gøre det.
Håber dette hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.