Svar: Et pludseligt umotiveret bid af lillesøster

---

Kære forældre

Først - tillykke med 3 års fødselsdagen! Og dernæst, tak for jeres fine beskrivelse af hvordan I trives som familie og reagerer i forhold til jeres børn. I lyder til at være meget søde og omsorgsfulde forældre, som tackler det hele rigtig godt :)

Der er ingen tvivl om at storebror er glad for lillesøster - men der er nok heller ikke nogen tvivl om, at han nogle gange mærker et lille stik i hjertet, en jalousi overfor lillesøster. Jalousi dækker over 3 store følelser - sorg, vrede og angst. Det er sorgen over ikke længere at have jer forældre for sig selv, det er vreden over at være sat i denne situation og det er angsten for at I vil foretrække hende fremfor ham. Og selvom han er glad for sin søster, meget glad for hende faktisk, så er hun stadig en rival, en konkurrent - og jeg tror at det er denne følelse, som nogle gange "popper op" og som gør at han forløber sig.

For jeg ser det lidt som om at han forløber sig - lige i situationen virker det bevidst, også fordi han efterfølgende prøver at træde på hendes hænder og mumler "nu bider jeg ikke, nu træder jeg på hende" - men han bliver så ulykkelig efterfølgende, for det var faktisk ikke det han ønskede, han ville ikke gøre hende ondt, men i selve situationen bliver han bare så irriteret på hende, at han ikke kan lade være.

Og I skal naturligvis prøve at finde balancen mellem at skælde ham ud og fortælle at det her er ikke i orden og samtidig også fortælle ham, at I elsker ham - det der er vigtigt er, at det ikke er ham der er forkert - det er det han gør, som er forkert. Og hans standardsvar er "nu gør jeg det heller ikke mere" - og det er jo sådan set rigtigt nok - i situationen gør han det ikke mere, men dagen efter gør han det måske igen.

Helt undgås kan det nok ikke - rivaliseringen ligger naturligt mellem søskende og sådan er det. Men han skal naturligvis have at vide, at han ikke må gøre noget som gør ondt på andre - og spørgsmålet er om I skal tage ham væk. I situationen, hvor han bider sin lillesøster, trækker mor sig tilbage med lillesøster (naturligt nok, det forstår jeg godt), men nogle gange kan det være bedre at trække storebror væk. Fjerne ham fra situationen, fordi I derved signalerer, at sådan en opførsel tolereres ikke. Han kan ikke være sammmen med jer, hvis han opfører sig på den måde.

At trække ham væk, gå ind i et ...

---

---

... andet rum med ham, giver jer også mulighed for at tale med ham om, hvorfor han gør som han gør. Han er i forhold til sin alder rigtig godt med verbalt og vil måske godt kunne sætte lidt ord på. Det bliver naturligt lettere med tiden, for hans ordforråd er naturligt begrænset stadigvæk - men han vil måske godt kunne sige "det var ikke med vilje" eller lignende, netop som udtryk for at han forløb sig og egentlig ikke ved hvorfor det sker.

Og samtidig kan I så lave en aftale med ham om, hvad der sker, når I går tilbage i stuen igen. Hvad I forventer af ham - at han f.eks. skal sige undskyld til lillesøster. Ligesom I også kan lave en aftale om, hvis han gør det igen - hvad sker der så? Det kan være at han så må være alene på sit værelse lidt - hvilket måske faktisk kan hjælpe ham, fordi han så kommer væk fra sin søster og glemmer, hvorfor han er irriteret på hende. Sådan at I ikke står i en situation, hvor han først bider og derefter træder på hende og hver gang kan sige "jeg gør det ikke mere", men hvor det rent faktisk har en konsekvens at han gør det igen.

Man skal altid være opmærksom på at den reaktion man giver barnet, nogle gange kan forstærke situationen. Hvis I skælder meget ud eller giver det meget opmærksomhed, så er der en risiko for at han gør det igen og næste gang gør det værre - både fordi han får ekstra opmærksomhed ved sin opførsel (og han vil gerne ses, fordi han jo synes lillesøster fylder), men også fordi det naturligt er interessant for ham, at undersøge, hvad det han gør, gør ved jer. Han er jo i en alder, hvor han naturligt prøver grænser og skal finde ud af, hvad der sker.

---

---

---

Derfor skal I være meget tydelige og markere, at det her er ikke i orden, men samtidig også huske på at han forløber sig og at han har brug for at vide, hvad han så skal i stedet. Det er derfor en god idé at sætte ord på, når de to børn og I hygger jer, så I også nogle gange fortæller "hvor er det bare dejligt at sidde her og hygge med jer", så det i hverdagen generelt også bliver synligt, hvad det er I godt kan lide. Også ting i hverdagen, som han kan hjælpe med og hvor det bliver synligt for ham, hvad det er han kan og hvad rolle han har - "tak fordi du hjælper med at dække bord, hvad skulle jeg dog gøre uden min store dreng".

Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---