Annonce

Annonce

Brev:

Søvn, mad, ammestop


3. december 2013

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Søvn, mad, ammestop

Kære Helen

Vores datter er godt 2 uger fra at fyldt 1 år. Hun er en glad lille pige med masser af krudt og temperament i. Omvendt har hun altid været meget kontaktsøgende og har altid protesteret vildt, så snart hun ikke blev underholdt. Siden hun var 7 måneder blevet passet af far.

Jeg skriver, fordi vi har brug for dit råd vedr. ammestop. Hun har altid sovet igennem om natten lige indtil ca. 9 mdr., hvor hun begyndte at vågne hyppigere om aftenen. Da hun fyldte 10 måneder tog vi på en familieferie i ca. 4 uger og det gjorde det svært at overholde de sædvanlige ammetidspunkter (aften og midnat), da hun begyndte at søge mig meget i løbet af dagen. Det var tydeligt, at brystet hjalp hende på terapeutisk vis, men jeg var på den anden side meget opmærksom på, at hun ikke skulle fylde sig med mælk og tillod hende kun at sutte kortvarigt. Hun bruger ikke sut og har aldrig taget sutteflaske. Derfor lykkedes det heller ikke at give flaske fra da hun var 6 mdr.

Pt. er hun igen blevet vant til, at jeg igen er væk i løbet af det meste af dagen, men ved gensynet sent på eftermiddagen, vil hun stadig rigtig gerne ammes. Nogle gange virker det også som om hun har reserveret lidt plads til mælk sidst på eftermiddagen, hvor hun drikker ivrigt.

Det skal også siges, at far sædvanligvis tilbyder hende mange mellemmåltider og forsøger at overholde en nogenlunde fast dagsplan, der ser ud således:

Hendes dagsrytme ser nogenlunde således ud:

05.30-06.15 Vågner og står op (må gå til bekendelse og sige, at hun ofte bliver ammet inden i forsøg på at få hende til at sove videre)

07 Morgenmad bestående af små rugbrødsbidder, 4-5skiver mild skæreost, vand. (Hun er ikke glad for at spise havregrød og spytter det altid ud og lukker munden).

9 Puttes til formiddagslur (tur i barnevogn) – sover her 40-80 minutter

Ca. 10 Frisk frugt i hånden, bidder af brød, vand el. mælk af kop (jern-dråber opgav vi, da hun var ca. 8-9 mdr., da hun ikke vil have ...


Annonce

... frugtmos længere),

11.30 Frokost (varme rester fra aftensmaden+ evt. rugbrød med pålæg), vand af kop – spiser her rigtig godt.

12.30 ½-1 banan, vand af kop

13 Puttes til middagslur i barnevogn eller i seng. Sover her 40-80 min. Alt efter længden af formiddagsluren. Hun vågner ofte og er helt rundt på gulvet efter 40 min. Sommetider sover hun videre på far.

14-15 Eftermiddagsfrugt + rest fra frokost el. rugbrød med pålæg, vand af kop.

16.30 Ammes

17.30-18 Aftensmad – primært børnevenligt aftensmad (kartofler, pasta eller ris med kød, fisk, kylling og evt. sovs).

18.30 Bad ca. 2-3 dage om ugen

19 Starter putning, som er amning + oplæsning + evt. amning igen. (Hun falder ofte i søvn ved brystet pt., hvorefter hun lægges i sin seng).

....ca. 20.30 opvågning - kort amning
... ca. 22 opvågning - evt. kort amning
... ca. 23 opvågning - kort amning

Det svinger meget, hvor meget hun vil spise i løbet af dagen. Hun bliver altid tilbudt både frugt og brød i løbet af formiddagen, men det svinger lidt med, hvad hun spiser. Hun sover en lur kl. 9-9.45. Til gengæld har hun rigtig god appetit til frokost kl. 11.30. I weekenden vil hun ikke spise eller sove, når jeg er der. Far er nødt til at tage over og jeg må forlade rummet. Det betyder også, at jeg ikke kan aflaste far eller nyde disse stunder med min datter.

Der er flere ting i forhold til mad og søvn, jeg føler, vi må arbejde på, men ved ikke helt, hvordan vi skal komme videre, når vores datter ikke selv er mere villig og tilsyneladende trives bedst på denne måde. Hvordan jeg kan få hende vænnet af med de mange terapeutiske amninger i løbet af dagen/aftenen? Er det bedst at tage ”en kold tyrker” og nægte hende adgang, selv når jeg er hjemme. Det skal også nævnes, at hun altid har sovet ved siden af mig fra omkring midnat/01-tiden om natten, når hun vågner og vil ammes.

Jeg glæder mig til at høre dine gode råd og din indfaldsvinkel i det hele taget.

Kærlig hilsen
Kristina

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned

Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce