Svar: Ammestop - nægter brystet
Kære søde du
Det er altid rigtigt frustrerende, når børn afviser brystet, før mor er klar til det og du kan naturligvis godt arbejde på at bibeholde amningen. For rigtig mange kvinder vil det være en stor hjælp, hvis du netop føler at du har gjort hvad du kan - lykkes det ikke, så er det lettere at acceptere.
Og det lyder derfor fint at bedsteforældrene passer den ældste et par dage og du forsøger med ekstra fysisk kontakt, hud-mod-hud, nærhed osv. med lillesøster, syntocinonspray, ekstra hvile, god mad, varme, søvn osv. Det er godt at forsøge.
Situationen er dog en anden denne gang, netop fordi du ikke længere har et barn, men har to børn, som du skal tage dig af. Og det giver naturligt ikke samme ro. Dertil kommer at børn jo er forskellige og måske har lillesøster et andet temperament, og vil ikke brystet. Det kan også være at hun pludselig vil igen - måske er du ved at få menstruation og det kan ændre smagen af din mælk og når din cyklus så er over dette, så smager mælken igen som den plejer og hun tager pludselig fat... en forklaring kan også være, at du er begyndt at løbetræne, dyrke motion eller andet som du ikke har gjort i et stykke tid på grund af graviditet og fødsel og det kan også ændre smagen af din mælk og gøre at din datter afviser brystet.
Hvis løsning hos jer viser sig at være modermælkserstatning, så vil det være rigtig godt at give hende flaske - når hun får flaske, så kan hun indtage større mængder og samtidig vil det at sutte hjælpe hende til ro, ligesom brystet gør. Og der er ingen grund til at være imod modermælkserstatning. I DK har vi ikke problemer med rent drikkevand og børn bliver ligeså sunde og vokser ligeså godt på mme. Så du skal gøre det, som fungerer bedst i jeres familie og gøre det med god samvittighed. Og der er jo ingen der siger at fordi du giver flaske et par gange i døgnet, at du så ikke også kan amme. Nogle gange så ser man faktisk at supplementet på flaske gør, at barnet pludselig ...
... gerne vil brystet lidt igen. Måske fordi hun så ikke føler sig presset til brystet på samme måde, som hun måske føler det nu.
Du kan godt prøve med vælling, men du kan også give hende almindelig modermælkserstatning. Du kan give hende type 2 erstatninger med den alder hun har lige nu. Det kan sikre hende lidt ekstra jern, men hun skal stadig have fuldt jerntilskud ved siden af, når du også ammer. Hun skal have mindst 400 ml mme dagligt, for at være dækket ind med jern.
Hun skal naturligt også igang med mere og mere skemad og det er her vigtigt at du er opmærksom på at hun ikke får så store mængder skemad, at hun ikke vil brystet. Hendes afvisning af brystet kan nemlig også hænge sammen med at du giver for meget mad. Det er således bedre at give hende ½-¾ dl. skemad og så amme hende før hun skal sove - end at give hende 1-1.5 dl skemad og hun så afviser brystet.
En dagsplan kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur (vil hun ikke ammes her, så er det okay at springe denne amning over)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes eller tilbydes flaske (flasken kan evt. gives imens hun ligger i barnevognen let eleveret), og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop og tilbydes også brystet her, men hvis hun afviser, så er det okay.
Powernappen springes evt. over
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke:)
Og rigtig god weekend og god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.