Svar: Nyt putteritual - 15 mdr. fortsættelse
Kære MorJulie
Tak for dit brev og tilbagemelding :)
Det kan være en god idé at arbejde på at lillepigen falder i søvn i sin egen seng, fordi hun så naturligt forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Det vil hjælpe hende til at kunne komme videre i søvnen, hvis og når hun vågner i løbet af aftenen og natten. Hvis hun falder i søvn et sted og flyttes til sin seng senere, så vil hun naturligt føle det utrygt, når hun vågner - tingene skal helst være, som da hun faldt i søvn. Det samme, hvis hun falder i søvn i tæt favn med dig og du derefter flytter hende over, hvor du ønsker hun skal sove, så vil hun også savne dig i løbet af natten og have svært ved at sove, uden at du putter dig med hende igen.
Jeg plejer at sammenligne det med at du som voksen falder i søvn ved siden af din mand. Om natten vågner du lidt op, vil putte dig ind til ham, men han er der ikke. Hvis du vågner og oplever at han er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro og du vil begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Det er utrygt for dig, fordi han var der, da du faldt i søvn og han skal derfor også være der i løbet af natten. Du vil naturligt først kunne sove igen, når du fandt ud af at han bare var gået på toilettet og kom tilbage i seng igen :)
Og det samme vil naturligt ske for jeres datter, hvis hun falder i søvn i din favn eller tæt på dig. Så vil hun vågne op, og blive rigtigt ked af det, hvis hun oplever at ligge i sin seng og du er væk. Hun vil naturligt lige vågne op, mærke at du er der og hvis du er det, så sover hun roligt videre, men hvis du er væk, så vil hun ikke kunne sove mere.
Nogle gange er den bedste løsning at tage små skridt og øge afstanden mellem jer stille og roligt. Så hun f.eks starter med at falde i søvn i din seng og du f.eks. sidder og læser for hende der. At du sidder og læser og hun ligger ved siden af. Næste skridt kan så være at hun falder i søvn i sin tremmeseng med tremmerne taget af og koblet til din seng, så hun ligger i egen seng og du stadig sidder og læser ved siden af. Og næste skridt kan så være tremmerne på sengen og du sidder stadig og læser ved siden af - og tremmensengen flyttes på eget værelse og du sidder og læser ved siden af.
Andre gange fungerer det ikke med små skridt, det forvirrer barnet og frustrerer forældrene. Her kan det så være en god idé at putte hende i egen seng, men stadig læse, sidde der, give hende tryghed, nærhed og ro. Hvis hun rejser sig og tydeligt har brug for at komme op, så kommer hun op, sidder lidt på skødet, kikker med i bogen, der læses lidt og når der så atter er ro på, så puttes hun tilbage i sin seng, der synges godnatsang og hvad der nu er behov for, for at hun kan lægge sig til at sove og netop falder i søvn i sin seng.
Hvis hun trods det at hun er falde i søvn i egen seng, vågner om natten og søger dig og tydeligt har brug for at komme ind til dig, så kan det være godt at tage hende ind til dig - men det vil være en god ...
... idé at du flytter hende tilbage til egen seng igen, når hun sover godt og du selv begynder at føle pladsen er lidt trang. Det at hun oplever at blive puttet i egen seng om aftenen og også oplever at vågne i egen seng om morgenen kan faktisk gøre at hun bliver lettere at få videre i søvnen, når hun har sin opvågning om natten. Hun er nemlig ikke rigtig vågen, og vil derfor ikke kune huske at hun har været omkring din seng om natten. Derfor kan det på sigt hjælpe, at du flytter hende tilbage igen.
Og så er der også den mulighed, at hun måske har et mildt anfald af natteskræk. Mareridt og natteskræk er ikke det samme og der skal ikke reageres ens på, om barnet har det ene eller det andet.
Vores søvn består af forskellige stadier, - vi slumrer ind, sover let, sover dybere og dybt og sover lettere igen og ind imellem disse bølger af let og dyb søvn, ligger periodevist REM-søvn som er vores drømme søvn.
Mareridt opstår under REM søvn og børn er ofte mellem 3-5 år, når de har mareridt, men det kan godt opstå tidligere. Et barn der vågner af mareridt vil vågne og kalde på mor eller far, vil græde og vil sidde op og være vågen, når man kommer ind til barnet og barnet vil lade sig trøste og berolige og falde til ro med jeres nærhed og fysiske kontakt.
Natteskræk opstår i den dybeste søvn og det betyder at barnet sover, når det har anfald af natteskræk. Barnet skriger og kalder ikke og når man kommer ind til barnet, så sidder det ofte op, har måske åbne øjne, men taler usammenhængende og virker konfust. Og et barn vil med natteskræk vil ofte ikke lade sig trøste, men vil skubbe forældrene væk. Det opstår ofte omkring 1.5 års alderen, men kan komme både tidligere og senere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Et barn med mareridt skal trøstes, tages op, holdes om, evt. tilbydes lidt vand at drikke, beroliges og betrygges og have lov til at sove videre sammen med mor og far, hvis det er bange og har brug for den ekstra tryghed.
Et barn med natteskræk skal som udgangspunkt ikke tages op og ikke vækkes, men skal hjælpes videre i søvnen med så lidt aktivitet og snak som muligt - netop fordi barnet sover, når anfaldet opstår.
Og måske er der hos jer tale om netop natteskræk - hvor jeres datter faktisk sover, græder i søvne, protesterer - og netop våger, når du så tænder lyset og går rundt med hende. Når hun på denne måde vækkes, så er det helt naturligt at hun efterfølgende har en vågenperiode, før hun så er klar til at sove igen. Det kan derfor være en god idé at du forsøger at hjælpe hende videre i søvnen, uden at tænde for meget lys, uden at snakke for meget, men i stedet prøver at lægge hende ned, berolige med dine hænder, lægge dynen om hende osv.
Og så kan det naturligvis også tænkes at hun lige nu er ved at blive syg eller andet, som gør at hun sover dårligere og protesterer ekstra, når I forsøger at putte hende og at I derfor skal vente lidt med at ændre putterutiner.
Jeg håber du ud fra dette kan få lidt idé om, hvad der mon vil være det bedste at gøre i jeres situation :)
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.