Brev:
Sorg hos 4-årig eller?
Kære Helen
Jeg har en dreng, der føler meget. Eller måske snarere føler dybt. Faktisk synes han nogle gange at dvæle i følelsen, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal stille op med det.
Baggrunden er, at min mor døde for snart et år siden efter års kamp mod kræft. Vi fortalte ham allerede for halvandet år siden, at hun var syg, fordi hun ikke længere kunne holde til så meget, og han følte sig afvist af det. Vi fortalte ham blot, at hun skulle have noget medicin, som gjorde hende træt, men at han stadig kunne lege med hende, når hun var vågen. På den måde havde de stadig en ramme sammen, hvor de begge to kunne være. Og det var helt fint med ham. Det accepterede han uden problemer og følte sig ikke længere afvist.
I foråret døde hun så. Og i ugerne op til, hvor vi godt vidste, at det var dér, vi landede, kontaktede jeg Kræftens Bekæmpelses rådgivning for at snakke med dem om, hvordan vi gjorde. De sagde, at det vigtige var at gøre det enkelt og ikke lyve. Og så ellers vurdere, hvor meget han havde brug for at vide.
Vi fortalte ham, at bedstemor var meget syg nu, og hun lå i sengen og kunne ikke længere lege, men at hun gerne ville have besøg. Han og hun havde nogle fine sidste samværsgange, hvor min mor forsøgte at være til stede og han helt tydeligt godt vidste, at han skulle være forsigtig. Når vi var på besøg, var han forsigtig i soveværelset, men når han gik ud fra det, var han bare en 4-årig, der legede og havde det sjovt. Så det var fint.
Hun døde, og vi forklarede, at medicinen ikke kunne finde ud af at slå sygdommen ihjel. Vi forklarede også, at nu skulle hendes krop begraves, men at hun var på vej i himlen (ikke fordi hverken min mand eller jeg er troende, men fordi det var vigtigt for os, at han havde et sted at placere hende, som var godt, og det hele skulle ikke være sorgfuldt). Og vi har haft mange samtaler om det med ...
... himlen og bedstemor siden - han er overbevist om at hun fiser rundt deroppe og har det godt. Og når der er krydser på himlen eller et specielt lys, så er det bedstemor, der leger skattejagt.
Han var med til begravelsen, fordi han forstod nok til at det ville have været mærkeligt - især for ham - at han ikke skulle være med til at sige det sidste farvel. Vi havde gjort meget ud at at forklare inden, hvad der skulle ske, og det hele gik fint.
Hele denne lange forklaring for at sige, at jeg synes, at vi overvejede og valgte det rigtige hele vejen igennem et svært forløb. Og jeg ville ikke vælge anderledes, hvis jeg stod over for valget igen.
Nu kommer så spørgsmålene:
Når vores dreng i dag stadig taler meget om sin bedstemor, bliver ked af det og siger, at han savner hende, er det så, fordi der er en fase her i hans udvikling, hvor død og store følelser spiller en stor rolle, og han så lige har fået et eksempel, det kan udmøntes i?
Når jeg spørger, er det, fordi han synes at bruge det som "undskyldning", fx når han er træt eller bare er sådan lidt i dårlig humør, og vi spørger ham, om der er sket noget dumt i børnehaven, så siger han "jeg savner bedstemor" og piver lidt.
jeg er ikke i tvivl om, at han savner hende, men hun var ikke en del af hans hverdag tidligere, så det er lige som om at han tænker mere på hende, nu hun ikke er her, end da hun var der.
Han synes at holde fast i ked-af-det-heden, og det kan godt bekymre mig lidt. Ikke mindst fordi jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg skal håndtere det. I starten sagde vi: "Det kan jeg godt forstå. Vi savner hende også. Kan du huske dengang ..." og så fik vi os en lille snak om hende. Jeg ved godt, at sorg ikke forsvinder, at man må lære at leve med den, men hvordan hjælper jeg ham til det? Er det bare det lange seje træk med sorg, også selv om man kun er 4 år?
Mange hilsner
AH
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...
22. maj 2024 | Opdragelse | 5 år
Familie logistikken hænger ikke sammen
Kære Helen, Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på....
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder