Brev:
Søvn og konflikter (opfølgning)
Kære Helen.
Tak for dit svar. Desværre bliver jeg nødt til at bebyrde dig med endnu et brev. Det er svært for dig at gennemskue – som du også skriver – hvad der sker, derfor vil jeg gerne uddybe hvad vi gør ud fra dine eksempler. Håber det giver et bedre indblik, og du dermed kan hjælpe os videre.
Vi er helt med på, at det er svært at være 3 år og være den lille i børnehaven. Starten i børnehaven var ikke nem, men det går rigtig fint nu, og han taler om de andre børn osv. vi gør hvad vi kan for at give ham så korte dage som muligt. Netop fordi vi oplever det er svært at være vores søn, søger vi hjælp til hvordan vi kan støtte ham, da vi syntes det er meget synd for ham.
Det med om vi stiller for mange krav er noget vi er i tæt dialog med børnehaven om (f.eks venter vi også med renlighed, da han har ”nok” lige nu). For du har ret, der er mange krav til ham, og derfor bliver der ikke helt stillet de samme krav, f.eks. selv at tage tøj på, herhjemme som der gør i børnehaven, selvom der naturligvis skal være en sammenhæng. Det er en balance. Her føler vi, at vi mester balancen mellem at hjælpe og støtte som du beskriver. Og har i mente at han selvfølgelig er mere frisk om morgenen end om aftenen. Men vi fastholder naturligvis almindelige ting som at skulle have skiftet bleen, have tøj på, børstet tænder, hjælpe med at rydde legetøj op, spise selv osv. osv.
Vi er en familie der laver mange ting sammen, og vores søn bliver inddraget i madlavning, bilvask, rengøring osv.osv. i den udstrækning han har lyst, og han vil rigtig gerne være med :-) hvilket vi syntes er skønt. Vi er meget bevidste om at rose ham meget, og have positivt samvær. Og det har vi også, hvis vi ser bort fra konflikterne.
Vi er også med på at konflikter er en del af hverdagen og hans naturlige udvikling. Det vi søger hjælp til er det jeg kalder de voldsomme konflikter, der ikke er godt for nogen, hvor vores søn ender med at være meget oprevet og vi som forældre kede af det og frustreret.
Du skriver, at det lyder som om vi ikke lytter. Det føler jeg bestemt vi gør, men når vores søn har bestemt sig for noget han ikke vil, så kan vi ”ikke kommen igennem”. Et eksempel fra i morges, hvor han skal have skriftet ble og have tøj på. Vi har som forældre bestemt os for, at det foregår inden vi spiser morgenmad, da vores erfaring er, at det ellers bliver et mareridt at komme ud af døren. Det har taget noget tid for ham at acceptere, men det er begyndt at gå rigtig fint de fleste dage, men i morges havde han bestemt sig for, at han ikke ville have tøj på. Han sidder og leger, og jeg går ind og siger at vi skal have tøj på. Jeg har god erfaring med at lave en aftale med ham (jeg ville også syntes det var træls at blive afbrudt i noget og en anden bestemte hvad jeg skulle), så vi aftaler, at når jeg kommer ind igen, så skal vi have tøj på. (plejer jeg at have god erfaring med, altså forberede og lave en aftale).
Da jeg kommer igen vil han ikke, og jeg sætter mig ned i øjenhøjde og spørger hvorfor skat? Vores søn siger bare; jeg vil ikke, jeg vil ikke. Jeg forklarer stille og roligt, at vi skal have tøj på så vi kan ...
... komme ned og spise morgenmad, og så kan vi også nå at lege lidt (jvf dit eksempel: ”hvis du skynder dig at få børstet tænder, så har vi tid til at læse en historie" . (vi har ca. 1.5 time fra vi står til vi skal afsted, det tænker vi er ok). Han bliver ved med; jeg vil ikke, jeg vil ikke. Jeg prøver så at tale med ham om noget andet, men her han lidt sur, og alt er ”bare dumt” Alt i alt en meget lang seance hvor jeg er anerkendende, f.eks. det er også træls, det kan mor godt forstå osv. Da det hele har stået på i næsten en halv time, bærer jeg ham i protest op på puslebordet (hvilket han faktisk er for tung til, men jeg kan ikke overtale ham), og så sparker han mig, græder osv.
Her er det, at konflikten eskalerer og bliver voldsom. Jeg siger; jeg vil ikke have du sparker mig, han bliver ved. Jeg sætter ham ned på gulvet og går ud. (bliver jeg hos ham sparker han mig) Her har jeg behov for en pause, og det har han også. Jeg kommer ind 2 min efter, og han er lige opkørt. Til sidst er min eneste udvej; hvis ikke du vil have tøj på nu, så kommer du i børnehave uden morgenmad. Og så går får han tøjet på.
Jeg er ked af, at det bliver en ”trussel” der skal være den sidste udvej, men hvad skal jeg gøre ? Jeg har ikke tid til at bruge en time, og vil heller ikke bruge en time på det. Jeg mener ikke vores søn skal styre en morgen på den måde. Så…. Jeg føler jeg lytter, er anerkendende, har kommunikation i øjenhøjde, er konsekvent ved at når vi har lavet en aftale, så er det sådan det er. (altså ikke flere, lige om lidt, når mor kommer igen, osv.). Så hvad kan jeg gøre anderledes?
Ovenstående er klassisk på den måde at nogen gang ender konflikterne så voldsomt. Og det gør de fordi vores søn er så stædig, føler vi. Et andet eksempel er, at han skal have flyverdragt på. Et valg vi som forældre tager. Her tog det også en halv time, og ender med at vi begge forældre må tvinge den på ham. Havde jeg været selv, havde det ikke kunne lade sig gøre. Jeg kan ikke forstår, det skal være så voldsomt.
Det er ikke i børnehaven det tager en time, han vil gerne med hjem, det er herhjemme. F.eks. kan han sidde i gangen i op til en time og være ked af det, hvis han hellere vil være ude. Vi stiller ikke urimelige krav, vi er meget ude med vores søn, men når kl. er 17 f.eks. så er det ved at være tid til aftensmad, og derfor kan han ikke bestemme om vi skal være ude eller inde. I sådan en situation lytter vi igen, er hos ham, prøver at hjælpe ham, men jeg bliver nødt til at trække mig hvis han sparker, prøver at hjælpe ham med tøjet, prøver at lokke med en leg o.lign. men som sagt før, vi kan ikke komme igennem. Og … det kan ikke passe det skal være så hårdt at være vores søn, det skærer i vores hjerter.
Det jeg prøver at formidle i brevet er, at vi er bevidste om de ting du skriver til os i forhold til hans udvikling og situation, og samtidig kommunikerer med vores søn og støtter vores søn i stor udstrækning. Derfor har vi svært ved at gennemskue hvad vi kan gøre for at hjælpe vores søn og os i de voldsomme konflikter. Vi ville ønske de kunne løses på en anden måde.
Kærlige hilsner
Et par forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder