Svar: Lære at sove i egen seng - 10 mdr.
Kære mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå I gerne vil have ændret rutiner, hvis du og din mand ikke har sovet sammen i 10 måneder :)
Hvis jeres datter aldrig har sovet i tremmeseng, så er det naturligvis svært for hende pludselig at skulle dette. Det vil være meget uvant at ligge bag tremmer og det kan nok ikke undgås at hun vil protestere - genkendelighed giver tryghed og hvis hun ikke har sovet i tremmeseng før, så er der ingen genkendelighed og det er derfor utrygt for hende.
Genkendeligheden består hos jer af dig og også at dit bryst - og også nulren ører. Det er lidt svært at tyde, hvorvidt hun er afhængig af mors bryst. På den ene side, så lyder det som om at far godt kan putte, men at hun er afhængig af at være helt tæt på jer fysisk, kunne mærke jer tæt på og derfor kan det godt være en idé at I i første omgang prøve at putte hende lidt på afstand af jer - så hun stadig ligger i dobbeltsengen, men så den fysiske afstand mellem jer bliver større - fordi der naturligt vil være fysisk afstand mellem jer, når hun puttes i sin tremmeseng. Og ja - det kan i denne forbindelse også nogle gange være en idé netop at fjerne tremmerne fra sengen og koble tremmesengen til jeres seng, så hun netop bliver puttet i tremmesengen og lærer at forbinde den med stedet, hvor hun skal sove - men hvor I stadig kan være lige ved siden af, holde hende i hånden, berolige osv.
Det kan være en god idé at indføre en putteklud, en bestemt godnatsang eller lignende. Det kan for hendes alder også være en musikuro, en spilledåse eller lignende, som I trækker op, når hun skal sove - stille og roligt udvide med godnathistorie, puttebamse osv. i takt med at hun får alderen til dette. Så I på den måde får skabt et nyt ritual om aftenen, som er genkendeligt og dermed trygt - og som følger hende, både når hun puttes i sin tremmeseng og når hun f.eks. skal puttes ude.
Det handler altså om at få sat et andet ritual i stedet for det I har, gerne en gradvis ændring, hvor I indføre noget nyt beroligende, som hun naturligt har med sig, når hun så puttes i sin tremmeseng, så det stadig virker trygt og rart.
Hvis hun græder, rejser sig og viser tegn på at ville op, så tager I hende op, beroliger og betrygger og putter hende så tilbage i sengen igen. Hele tiden vise hende, at det er meningen at hun skal sove i sin tremmeseng og hele tiden være der, berolige og betrygge, så hun føler det okay. Synge for hende, give hende en hånd at holde i osv. så hun ikke føler sig alene og forladt.
Det er en god idé at øve det om dagen først og så overføre ritualet til om aftenen. Det kan være lettere for jer at indføre nye ritualer i dagtimerne, hvor I selv har mere overskud til det, end om aftenen, hvor I naturligt selv er trætte.
Hvis hun nogle gange falder i søvn med brystet, så er det vigtigt at ændre dette. På den ene side fortæller I at far godt kan putte, men på den anden side, så ammes hun ofte til powernap med amning og hun ammes også ofte 2-3 gange i løbet af natten. Hun må godt få mælk f.eks. aften og sen aften - men det er vigtigt at hun ikke sover med brystet i munden. Hun skal som sagt lærer at sove mere og mere på afstand af jer, så I ikke behøver ligge helt tæt :) Og så skal hendes amninger skrues ned - det er passende med 2 amninger i døgnet, med den alder hun har. Og det lyder lidt som om at jeres datter søger brystet rigtig meget - måske fordi I netop sover sammen - og ...
... det er endnu en god grund til at sove lidt på afstand.
Hvis jeres datte er afhængig af bryst eller favn for at sove, så er dette uhensigtmæssigt, fordi hun så vil skulle være helt tæt på jer, for at kunne falde i søvn og også for at komme videre i søvnen i løbet af natten. Og hvis det er tilfældet, så er I nødt til at ændre måden hun falder i søvn på. Det handler om søvnassociationer.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis jeres datter er afhængig af brystet eller afhængig af at være i favn og fysisk ligge tæt med en af jer, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Så vil man nemlig kunne komme ind i den problemstilling der ligger i at din datter ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder hende bryst eller putter med hende igen og igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vi vågner alle sammen 10, 15, op til 20 gange når vi sover. Vi vender os om, skifter side, trækker dynen op, sparker dynen lidt af, retter på puden, putter os ind til vores partner osv. Ofte mærker vi slet ikke at vi vågner og gør disse ting, det sker imens vi sover. Små børn har også sådanne opvågninger og hvis barnet har lært at falde i søvn op af mor eller far og med tæt fysisk kontakt, så vil hun naturligt ikke kunne falde i søvn igen uden at have det. Hun vil søge det indtil det kommer igen.
Jeg plejer at sammenligne det med at du som voksen falder i søvn ved siden af din mand/kæreste og han så forsvinder i løbet af natten. Hvis du vågner og oplever at din mand er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro og du vil begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Du ville først falde til ro, når du havde fundet ud af at der ikke var sket noget, at han bare var gået på toilet, ikke kunne sove og derfor var stået op, sad og læste eller lignende.
Jeres datter skal derfor lærer at sove på afstand af jer og stille og roligt lærer at sove i tremmesengen - men stadig trygt og godt og nærværende. I skal sætte noget andet i stedet for jer, så hun på sigt har en substitut, som hjælper hende og som gør hende tryg, når hun skal sove.
Det betyder ikke at hun skal græde sig i søvn, hun skal jo stadig ammes inden hun puttes til natten og brystet skal gøre hende rolig og afslappet og parat til at sove. Hun har også stadig behov for mælken. Men du skal putte hende i seng lige der, hvor hun registrerer hvor du lægger hende. Hun skal lige nå at fornemme at hun ligger i sengen og hun skal fornemme at brystet er væk fra munden. Lige der, hvor hun registrerer men stadig er træt nok til at falde i søvn.
I første omgang ved siden af dig i dobbeltsengen - mere og mere på afstand. Så evt. i tremmsengen placeret ved siden af din seng og så i tremmesengen på eget værelse, med dig eller far ved siden af, når hun puttes - sammen med hendes klud, musikuro, puttebamse, godnathistorie osv.
Jeg håber du/I kan bruge dette videre:)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.