Annonce

Annonce

Svar: Søvn og konflikter


18. november 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære forældre

Vi kan sagtens være enige om at det er for tidligt at starte dagen allerede kl 04/05 og I skal naturligvis holde fast i at det er sovetid på det tidspunkt. Det er vigtigt at han får søvn nok, fordi det naturligt påvirker hans overskud til dagen og de udfordringer dagen naturligt giver.

Lige nu lyder det dog som om at han har mere lyst til at lege - I har forsøgt at invitere ham ind til jer, og det vil han ikke - men det er en god idé at holde fast i at han skal sove videre og f.eks. tage ham ind til jer, netop for at vise at det er sådan det er... også selvom han måske protesterer. Nægter han fuldstændig og er han bare spilvågen, så må det naturligvis være sådan i en periode...

Det kan være en god idé at sætte mørklægninggardin op på hans værelse, så dagslyset holdes ude så længe som muligt. Det kan også være en god idé at undvære natbelysning, hvis han er okay med det. Det afhænger af hvordan han har det, for det er også vigtigt at han er tryg ved at sove og mange børn vil i denne alder kunne få mareridt og vil naturligt have glæde af lidt natbelysning, når de vågner af en drøm om natten.

Det vil også være en god idé at give ham et godnatmåltid før sengetid, så I sikrer jer at han ikke vågner, fordi han er sulten. Det kan være en godnatgrød, en banan eller måske et stykke rugbrød med lidt rester fra aftensmaden sammen med en kop mælk.

Med hensyn til konflikter i hverdagen, så er det rigtig godt at I har sagt ja til at være med i projekt "glade børn". Det er forhåbentlig sådan, at der er en sundhedsplejerske eller familievejleder, som kan rådgive jer direkte og tage udgangspunkt i helt specifikke situationer som er særlige for jer og jeres dreng, fordi I kan mødes og det er anderledes end de råd der kan gives i en brevkasse. Når det er sagt, så vil jeg naturligvis gerne dele lidt tanker med jer :)

For det første er konflikter en del af hverdagen med børn i jeres drengs alder. Han er rigtig godt igang med at finde ud af hvem han selv er, hvordan han påvirker andre og hvordan andre påvirker ham. Han er igang med selvstændighedfasen og for at kunne udvikle sin selvstændighed, for at finde ud af hvem han er og hvad han står for, så er han nødt til at være uenig med jer. Han kan ikke udvikle sig selv hvis han følger jer i alt og derfor er han nødt til at ville det modsatte. At han er "rasmus modsat" i næsten alle situationer er derfor nødvendigt, netop fordi han er igang med en sund udvikling. Men det gør det naturligvis ikke mindre hårdt - det er bare så I ved, at det er normalt:)

Jeres dreng kan sagtens blive frustreret og vred over ting, som I synes er bagateller. Det kan være at han ikke vil tage tøj på eller at skoene driller, eller at I giver ham den blå kop i stedet for den røde eller hælder ærter op på hans tallerken og han ville bestemt ikke have ærter. Med den alder han har, så er hans følelser ikke særligt nuancerede og hans reaktioner kan virker meget urimelige i forhold til, hvad udløser dem. Det kan godt nogle gange skabe en situation, hvor I ønsker at han "skal tage sig sammen og opføre sig som den store dreng han er ved at være", men hvor han på grund af alle de ting der sker i ham, faktisk har rigtig svært ved at leve op til dette krav. For i visse situationer er han stadig en meget lille dreng.

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår. Der er millioner af hjerneceller men forbidelserne mellem dem er endnu ikke dannet, og de bliver netop dannet i samspillet mellem jer og jeres dreng, i måden I møder ham på, ser ham, anerkender ham, lytter til ham osv.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke mv.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske mv.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen, og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når jeres dreng bryder sammen, når det tager en time at tage tøj på, hvor han bliver dybt frustreret, måske smider med tøjet eller andre ting, falder sammen på gulvet, græder, råber, skriger, måske slår ud efter jer eller lignende, så sker der en aktivitet i pattedyrhjernen. Man kan sige at han opfører sig næsten "dyrisk" og da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den I med jeres reaktion aktiverer. Det er vigtigt fordi I netop me jeres reaktion er med til at skabe ...


Annonce

... forbindelserne mellem hjernens forskellige dele. I skal derfor vise ham det, som I gerne vil lære ham.

Når I gene vil lære ham at lytte, så er det vigtigt at vise ham lydhørhed. Når I gerne vil lære ham at vise forståelse, så er det vigtigt at I viser ham, at I forstår, hvordan han har det, at I kan sætte jer ind i, hvad det er han vil eller ikke vil. Det betyder ikke at alt skal være som han vil - I skal stadig have nogle rammer og regler og naturligt sætte nogle grænser, men det er vigtigt at I stadig viser ham, at I forstår ham og at det kan være svært at være ham.

I skal overveje om I lige nu kræver for meget af ham. Du fortæller at du er gravid (stort tillykke med det), men du skal være opmærksom på om du af den grund begynder at kræve mere selvhjulpenhed af ham. Det er jo naturligvis rigtig dejligt, hvis han slipper bleen helt inden den lille ny kommer, hvis han selv kan tage sit tøj af og på, hvis han spiser pænt osv. fordi det alt sammen er med til at gøre hverdagen lettere for jer, når den lille baby kommer til. Men han mærker forandringerne allerede nu - han mærker at du ikke længere løfter ham og bære ham som før. Han mærker at du stiller flere krav. Han mærker at du måske bliver irriteret på ham, når han "opfører sig lille". Han mærker at pladsen på dit skød bliver mindre. Han mærker at andre spørger til din mave og til den lille - og at han ikke længere får samme opmærksomhed - og det reagerer han naturligt på.

Han er sandsynligvis også startet i børnehave og nyder at være der, nyder de ældre børn, de nye lege - og de nye udfordringer som dagen giver. Men det er også hårdt. For det er svært at være "den lille" i børnehaven - især hvis man derhjemme forventes at skulle være "stor".

Jeg tænker at jeres dreng måske har rigtig svært ved at finde sin rolle lige nu, det er rigtig svært at være ham og derfor reagerer han lige nu så voldsomt. Han er jo netop igang med at finde ud af, hvem han selv er:)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I skal derfor prøve at finde balancen mellem at hjælpe ham, støtte og nurse ham og ikke stille alt for store krav og vurdere hvornår I skal hjælpe og hvornår I skal kræve at han også prøver selv. Det vil også være rigtig godt at give ham små opgaver derhjemme - det kan være at han kan være med til at lave mad, dække bord, gøre rent, tage med far op og vaske bil eller andet. Det er rigtig vigtigt at han føler sig betydningsfuld og har en rolle i jeres familie - det vil naturligt gøre at han hører mere hvad I siger og følger det I gerne vil.

Der er noget som ikke helt fungerer og det er rigtig svært at gennemskue, hvad der sker - jeg tror det har noget med jeres kommunikation at gøre. Du fortæller f.eks. at du prøver at sige "jeg kan godt forstå at du er ked af at skulle hjem, men det bliver vi nødt til" eller "hvis du ikke kommer nu, så kilder jeg dig" - og du fortæller at det især er svært i børnehaven, hvor han kan sidde i gangen i en time og være sur og ked af det. Hvis I lader ham være, forsøger han at ødelægge ting og kommer I ud til ham, så slår han ud efter jer... Og det lyder for mig som om at I ikke lytter. Hvad er det, han protesterer over?

Jeg tror at I nogle gange måske skal øve jer i at stoppe op og spørge "hov, hvad sker der nu?", "hvad vil du?" eller lignende. Han er naturligvis ikke så gammel, så nogle gange mangler han ord og har naturligt svært ved at svare, men måske kan han godt sætte ord på, at han ikke var færdig med at lege "jeg vil ikke hjem, jeg vil lege med tooooget!", eller at han gerne vil have hjælp med flyverdragten "jeg kan ikke selv, du skal hjææææælpe mig!" - og så er det her, I skal være der for ham og lytte til ham. Og nogle gange kan han så godt få lov til at lege lidt videre - i stedet for at I bruger en time i børnehaven, så kunne I jo evt. gå og komme tilbage igen en time efter, hvor han så måske er parat til at komme med hjem... Det kunne også være at han gerne ville vise jer rundt, så I kunne se hvad han har leget med og lavet i løbet af dagen. Og måske skal I ikke kræve at han selv tager tøj på, men bare sætte jer og hjælpe ham.

Nogle gange kan det også hjælpe at se fremad og tale om de tig der skal ske, når det man ikke kan overskue er forbi f.eks. "jeg har taget din løbecykel med, så når du har fået flyverdragten på, så kan vi køre på løbecykel hjem" - så er det pludselig meget lettere at få flyverdragten på. Eller "hvis du skynder dig at få børstet tænder, så har vi tid til at læse en historie" ...:)

Og ja, så er der naturligvis dage, hvor det er nødt til at være som I vil lige der og på det tidspunkt, og hvor han så protesterer højlydt og her kan I være nødt til at tage ham under armen og bære ham ud i bilen eller lignende - også selvom han protesterer højlydt. Det er her rigtig vigtigt at I ikke bærer nag og at I efterfølgende taler med ham om, hvorfor han er nødt til at komme, når I beder ham om det.

Jeg håber mine tanker her hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce