Svar: For meget natteroderi
Kære trætte mor og far
Tak for jeres brev og fine beskrivelse :)
Det lyder ganske rigtigt som om at jeres datter har rigtig meget brug for tryghed og nærhed i øjeblikket. Hun søger tydeligt jeres fysiske kontakt, vil rigtig gerne mærke jer, holde i hånd og fornemme at I er der. Når I tager hende ind til jer, så putter hun sig ind til jer eller tumler rundt til hun støder ind i jer - det er vigtigt for hende lige nu at mærke jer helt tæt på ... men det gør naturligt at hun forstyrrer jeres nattesøvn.
I fortæller at I forsøger at putte hende, når hun er halvvågen, at I lige nu er igang med at introducere en putteklud, at I forsøger at trappe ud af natflaske osv. Og det lyder alt sammen rigtig fint - men det lyder som om at det ikke helt virker og som om at hun, som du også selv nævner, er inde i en periode, hvor den tætte fysiske kontakt er vigtig.
I stedet for at have hende mellem jer, så vil jeg foreslå jer at flytte hendes seng tilbage til soveværelset, men overveje om I kan fjerne tremmerne fra den ene side og koble hendes seng til jeres seng. Naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ved at koble hendes seng sammen med jeres, så giver I hende stadig mulighed for at falde i søvn i egen seng, men I kan stadig ligge ved siden af hende, berolige hende med en hånd, lidt beroligende ord, puttekluden osv. I er der, giver hende nærheden, men holder samtidig fast i at hun sover i sin seng - og I har naturligt stadig mere plads i egen seng til at sove bedre om natten.
Det kan naturligvis godt være sådan, at hun kravler ud af sin seng og putter sig ind til jer om natten og det skal hun så have lov til - det er jo igen udtryk for at hun har brug for jer og derfor søger jer. Men det vil være rigtig godt at I holder fast i at putte hende i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover og I så er ved siden af og giver hende nærheden, når hun skal sove.
De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at bruge en puttebamse eller putteklud bevidst og det er derfor rigtig godt at arbejde på at bruge den nu. De fleste børn er også mellem 12-18 måneder, når den sidste flaske forsvinder og det er rigtig fint at I nu forsøger at trappe ud af flasken midt nat - men flasken inden putning kan I bibeholde lidt endnu - giv hende evt. flaske imens hun ligger i sin seng og I ligger ved siden af, igen så hun falder til og der, hvor hun skal sove og ikke i jeres seng eller i jeres favn :)
Giv hende gerne en godnatgrød som en fast del af hende putteritual, så hun ikke vågner midt nat fordi hun er sulten. Hun kan f.eks. have en rytme om aftenen, hvor hun får aftensmad sammen med jer kl 18, kommer i bad kl 18.30, tilbydes ...
... godnatgrød kl 19.30-19.45 og får flaske og sover ca kl 20.
Når og hvis hun vågner i løbet af natten, så prøv om I ikke kan få hende videre i søvnen med nærhed, fysisk kontakt, puttekluden og meget gerne lidt beroligende ord som "ssh-ssh". Fordelen med beroligende ord er at de kan siges på afstand, så I stille og roligt ikke behøver røre ved hende, men kan nøjes med at sige "ssh-ssh" om natten, når hun giver lyd fra sig og hun derved kan registrere at I stadig er der og at hun derfor roligt kan sove videre.
Hun er lige nu inde i en periode, hvor hun sandsynligvis rejser sig og øver sig i at gå mere og mere rundt og netop dette vil naturligt give en periode, hvor hun derfor søger jer lidt ekstra om aftenen og natten. Lidt ligesom i 8-10 måneders alderen, hvor mange børn er i separationsfasen. Man kan faktisk tale om en separations-gentilnærmelses-fase, hvor hun på den ene side har rigtig meget brug for at prøve selv, skubber jer væk osv. og på den anden side også klynger sig ekstra meget til jer, lige skal op i favn, før hun igen er klar til at udforske verden igen.
Hun er også stadig så lille at hun ikke forstår, hvor I er når hu ikke kan se jer. Hun vil naturligt føle sig forladt og alene, når I går fra hende, fordi hun ikke forstår at I er i rummet ved siden af. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer. De fleste børn vil først begynde at få lidt fornemmelse for dette i 16 måneders alderen og derfor vil hun naturligt godt kunne have ekstra meget brug for at I er hos hende, når hun skal sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når hun bliver 18-20 måneder, så kommer ofte en rigtig urolig periode med afbrudt nattesøvn og svært ved at overgive sig til søvnen og det kan derfor være udmærket at arbejde på nye søvnrutiner inden hun bliver 18 måneder - men stadig også på et tidspunkt, hvor hun begynder at forstå at I ikke er forsvundet, når I går - altså f.eks. mellem 16-18 måneders alderen.
Når det er sagt, så er det dog vigtigt at I ikke får skabt nogle uhensigtmæssige vaner indtil da og derfor er det godt at give hende masser af tryghed og nærhed, men samtidig prøve at holde fast i at hun falder i søvn i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove :)
Nogle børn sover bedst, hvis værelset er mørkt. Andre har glæde af en lille smule lys - ikke nødvendigvis på værelset, men måske i gangen uden for værelset og I kan lade døren stå på klem. Det giver hende også mulighed for at høre jer, så hun kan høre at I ikke er forsvundet og det kan være med til at gøre hende tryg. Det behøver altså ikke gøre hendes søvn mere urolig, tværtimod :)
Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.