Svar: Grød og MME - 4 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg vil anbefale at du bruger modermælkserstatning i din drengs grød og mos. Dette fordi det er med til at energiberige hans kost ekstra. Han vokser rigtig meget og skal stille og roligt igang med at trille og krybe - og det er vigtigt at han får energi nok til at vokse og bevæge sig rundt.
Samtidig kan han ikke spise mad nok til at dække hans behov for energi - han har brug for mange små måltider, men selvom du på sigt tilbyder ham lidt og tit, så er det stadig ikke nok til at dække hans energibehov. Derfor skal der også tilsættes ekstra fedtstof i hans grød og mos - med mindre du laver det udelukkende på modermælkserstatning.
De modermælkserstatninger der er på markedet er rigtig fine, og vi har i Danmark meget store krav til modermælkserstatning. Du kan derfor roligt tilbyde din dreng modermælkserstatning i grød og mos, og du skal ikke have dårlig samvittighed over at det ikke fungerer for dig at malke ud.
Du kan bruge alle type 1 modermælkserstatning og når han bliver 6 måneder kan du bruge type 2 erstatninger (de indeholder lidt ekstra jern, men ellers er der ofte ingen forskel). Du kan købe pulverformig modermælkserstatning eller du kan bruge færdiglavet modermælkserstatning på brik - modermælkserstatning på brik kan være praktisk f.eks. på tur, men er ofte dyrere.
Vælger du at bruge pulverformig modermælkserstatning, så kan du komme pulveret direkte i grøden eller mosen, hvis du ved hvor meget vand du koger det op med - du skal bruge de mål, der står på modermælkserstatnings-pakken. Du kan også vælge at blande en flaske med mme, som du så har stående i køleskabet. Det kan holde sig et døgn. Så kan du koge grød-mel/flager op med vand ...
... og tilsætte mme til konsistensen er passende og også tilsætte en tsk fedtstof.
Og på samme måde kan du bruge mme fra brik. Du kan hælde direkte fra brikken ned i grøden til konsistensen er passende - og igen tilsætte fedstoft, hvis du har kogt grøden op med vand. Du kan også vælge at koge grøden op med modermælkserstatning og så behøver du ikke tilsætte ekstra fedtstof :)
Med hensyn til din drengs sarte mave, så er det ikke sikkert at det bliver noget problem. Mange børn trives faktisk rigtig godt med at få lidt fastere mad i maven, når blot man ikke giver dem alt for store mængder, men starter med smagsprøver og går stille og roligt frem :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der findes forskellige modermælkserstatninger, som især anbefales til børn med tendens til forstoppelse - det kan være Syrnet Allomin (den grønne) eller NAN H.A (delvist hydrolycerede proteiner). Nestle har også netop sendt NAN Sensitive 1 på markedet - den indeholder mælkesyrebakterien Lactobacillus Reuteri og anbefales til børn med koliksymptomer... Den kunne måske være noget for jer.
Med hensyn til grød og frugtmos - så kan du starte med lidt majsgrød, variere med lidt risgrød og hirsegrød ind i mellem. Og frugtmos kan være lidt pæremos - det er mildt for maven :) Hvis han har tendens til forstoppelse, kan du også prøve med lidt sveskemos evt. blandet med lidt æblemos :) Du kan lave frugtmos selv, men du kan også købe frugtmos på glas. Jeg vil anbefale at du ikke giver frisk bananmos, så længe han ikke er ældre og hans mave er lidt sart :)
I babykøkkenet her på siden (web-tv) kan du se små filmklip, der viser, hvordan du laver forskellige retter - også hvordan du laver grød :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!