Annonce

Annonce

Svar: Vred 5 årig


11. november 2013

Kategori:
Alder:
4 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære V´s og J´s mor

Tak for dit brev :)

Det lyder rigtig fint ikke at holde hårdt mod hårdt - jeg er helt enig med dig i at det er rigtig vigtigt at du/I hjælper V. med at sætte lidt ord på det som er svært, anerkende, at det kan være rigtigt irriterende at have en lillebror og at det er okay nogle gange at ønske, at man havde mor og far for sig selv.

For naturligvis er han glad for sin lillebror og der er ingen tvivl om at lillebror ser rigtig meget op til V og rigtig gerne vil ham - men lillebror er naturligt også en konkurrent, en rival til jeres kærlighed og opmærksomhed og det er naturligt i perioder ekstra hårdt at være "den store". For når man er den ældste, så skal man jo tage ekstra hensyn og netop vise at man er stor - og nogle gange har man måske bare ikke lyst til at vise disse hensyn og det skal der naturligvis være plads til.

Man sammenligner det at få et nyt barn i familien med at ens mand kom hjem med en ny kvinde - eller du kom hjem med en ny mand. Måske skal du give det eksempel til din mand :) Hvordan ville han have det, hvis du sad i sofaen og nussede og kælede med en anden, kyssede og krammede? Hvilke følelse ville det bringe op i ham?

Selvom du sagde "jeg elsker jo også dig skat!", så ville det ligesom ikke rigtig være nok vel? Din mand ville højst sandsynligt få lyst til at skubbe til ham den anden - og det er det storebror gør - og det skal han ikke straffes for. Det er okay at han bliver frustreret og ked af det.

Men når det er sagt, så er det naturligvis rigtig vigtigt at I sætter nogle grænser og markerer, at han ikke må slå eller skubbe til sin lillebror. Man må ikke gøre noget, der gør ondt på en anden og i sådanne tilfælde er det helt okay at sætte storebror på værelset og markere, at her er han gået over stregen. Men samtidig skal I vise at I forstår han frustration og lave nogle aftaler om, hvordan man opfører sig og hvad man ellers kan gøre en anden gang.

Det samme når han kalder jer grimme ord "dumme mor", "lorte far" eller lignende. Her skal I prøve at vurdere, hvad det er han vil sige - og det er okay at du her markerer, at sådan skal man ikke tale. I taler pænt til hinanden og I vil ikke kaldes sådanne navne - du må godt sige fra - men du skal naturligvis prøve at finde ud af, hvad det er han bliver så frustreret over og lytte til ham, så I kan hjælpe ham videre. Nogle gange gå hen til ham - sige "hej skat, hvad sker der, hvorfor bliver du så vred?", være i øjenhøjde, lægge en hånd på ham, lytte ...

Når man er 5 år gammel så er man på mange måder et stort barn, som kan mange ting og som rigtig gerne vil være med til at lave aftaler og regler - og det kan være en rigtig god idé at udnytte det til netop at tale med jeres dreng om, ...


Annonce

... hvordan tingene foregår hos jer - naturligvis lytte til, hvad han gerne vil og hvad han har lyst til at deltage i og hvordan han ser situationen - men lave nogle aftaler med ham, for det er også med til at gøre at han føler sig betydningfuld.

Når det er sagt, er man i denne alder dog også meget følsom. Man er meget følsom omkring sine egne behov og har stærke følelser netop omkring sig selv - og han kan derfor godt føle sig "ramt" og blive meget ked af det, over ting som I måske ikke synes burde betyde så meget.

For børn i denne alder er det også meget vigtigt at have en "bedste ven" og jeres dreng kan godt reagere hjemme og lade ting gå ud over lillebror, hvis han i børnehaven oplever at det med venner er svært - og det er ofte svært netop nu :)

Børn i denne alder har også ofte tidspunkter, hvor de gerne vil være alene. De kan rigtig godt lide at de ikke er konstant under opsyn og kan godt spørge "må jeg gå alene hen til ..." fordi det er vigtigt for dem at kunne gøre ting selv på afstand af forældrene. Hans behov for nogle gange at være på afstand af lillebror, at lege for sig selv uden at lillebror blander sig eller uden at lillebror skal være med er derfor naturligt større netop nu.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


De femårige vil ofte også være meget bevidst om hvad der er fair, og hvad der ikke er og de går meget op i retfærdighed. De søger ofte voksnes godkendelse og søger ofte bekræftelse af at andre ikke opfører sig som man skal - og de kan godt kritisere andre børn og andre børns opførsel eller fejltagelser. Det kan han gøre i forhold til jævnaldrene kammerater, men også i forhold til lillebror, som naturligt ikke kan det samme som han selv kan og som naturligt nogle gange opfører sig som den lille dreng han jo er.

Det vil være rigtig godt hvis I kunne give jeres dreng nogle faste opgaver derhjemme, som han netop kan varetage, fordi han har den alder han har. Det kan være at han fast en dag om ugen er med til at lave mad eller at han f.eks. er den er dækker bord. Han skal have specifik ros for det han gør - så I f.eks. siger "tak fordi du hjalp mig med maden, det er rigtig dejligt" i stedet for blot at sige "det er dejligt at du hjælper mig". Det er vigtigt at han ved at det netop er madlavningen, borddækningen osv. der gør jer glade og at det er specifikke ting, som han kan gøre i hverdagen. Når han mærker dette vil han naturligt også ofte selv blive gladere :)

Og så skal I også være opmærksomme på hans kost og at det stadig er vigtigt at han spiser mange måltider i løbet af dagen og at hans sukkerindtag ikke må være for højt. Spiser og drikker han for meget sukker så påvirker det naturligt hans humør og hans overskud :)

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar


18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce