Brev:
Urolig baby - mæt nok ?
Kære Helen.
Skriver igen, da der hele tiden sker nye ting med vores søn og hans udvikling, og det er ikke altid vi helt kan følge med og forstår ham, og vi har tidligere været meget glade for din hjælp og svar.
Vores søn er lidt over 3 mdr. men er begyndt at blive meget urolig særligt om aftenen. Jeg ammer ham så meget jeg kan, d.v.s tidligere startede jeg med at lægge ham til bryst og supplerede derefter med flaske. Tidligere fungerede det fint nok. Jeg aldrig har haft helt vildt meget mælk, selvom jeg synes jeg har gjort mere eller mindre det meste for at øge min produktion, så for at få ham fyldt op og få ham til at falde til ro og sove godt, fik han en flaske særligt om aftenen, hvor han tog ca. 100 ml. og faldt så i søvn og sov 2-3 timer om dagen om natten ammer jeg ham kun.
Nu har det lige pludselig ændret sig, så når han vågner efter sin lur er han for det meste glad og smiler og vi snakker og hygger. Jeg skifter ham og han ligger og pludrer lidt. Så begynder han at vise tegn på sult, spjætter med benene, armene basker og han virker søgende og begynder til sidst at græde. Jeg lægger ham til brystet, men så afviser han det, eller d.v.s han vender som regel hovedet væk og laver flitsbue med kroppen. Han begynder så at æde sin hånd, så jeg tænker han må være sulten, efter forskellige forsøg på at få ham til at tage bryst, laver jeg så en flaske med modermælkserstatning og prøver at tilbyde ham den, men så bliver han først rigtig sur og ked af det, og vil slet ikke tage flasken, og man kan kun trøste ham ved at tage ham op og holde ham lodret, kind mod kind.
Har fundet ud af at han dog er sulten, og at han godt vil ammes liggende, hvilket vi gør om natten, og det fungerer også fint. Han vågner godt nok hver anden time om natten og jeg ammer ham liggende, han spiser 10-15 min. hvorefter han falder hurtigt i søvn igen. Det samme gør sig gældende om dagen, der kan jeg også godt amme ham liggende, men så sover han kun 1-2 timer hvorefter han vågner og det gentager sig. Om aftenen er det meget sværere, da han tit er meget mere sulten, og tror jeg "løber tør" for mælk tilsidst, da han bliver sur/ked af det tilsidst og kan ikke falde til ro.
Jeg er selvfølgelig glad for at jeg kan amme ham og han fortsat gerne vil spise hos mig, men det er lidt et problem, at han kun vil ammes liggende nu, det gør det lidt svært at tage nogle steder hen, og også at han ikke virker mæt, og kun sover kortvarigt samt er sur/ked af det om aftenen, fordi der ikke er nok mælk, men han vil ikke tage flasken.
Har prøvet udelukkende at blive ved med at amme ham fra samme bryst, så jeg er sikker på at han får den "fede" mælk, men efter noget tid, så slipper han brystet hele tiden og begynder at græde, så skifter jeg bryst og det hjælper, han sutter videre indtil det også synes "tomt.
Har også prøvet at ...
... amme ham siddende i et roligt rum med dæmpet belysning såsom vores soveværelse og også at forsøge at give ham flasken der, men det hjælper heller ikke. Hans far har også prøvet at give ham flaske, da jeg tænkte jeg måske lugter for meget at mælk, men han bliver stadig lige sur og ked af det. Måske man godt kunne tro at så er han ikke mere sulten og bryst i liggende ammestilling er nok, men det har vi fundet ud af ikke passer, da han simpelthen ikke falder til ro, og slet ikke vil sove især om aftenen, hvis han ikke er mæt. Hans arme og ben kører rundt, han vrider sig, spiser sin hånd til at starte med, begynder at klynke hvorefter det går over i gråd.
Når han så enkelte gange har taget flasken tilsidst efter et par timers kamp, så sluger han let 120 ml. ja sidste aften tog han 200 ml. Så jeg tænker han er sulten og har brug for det. Det kan også ende med at han falder i søvn af bare udmattelse, imens jeg ammer ham liggende, hvor han falder i søvn ved brystet, men så vågner han efter 1-1,5 timer igen og er stadig sulten.
Jeg troede først at hans urolighed, gråd og at han vendte sig væk/drejede hovedet væk og vred sig skyldtes at han var træt eller overstimuleret, men har også haft dage hvor vi kun er derhjemme og tager det stille og roligt og højst triller en tur med barnevognen, hvor han sover godt, så tænker det ikke kan være fordi han er overstimuleret. Kan godt forstå at han er træt for aftenerne kan godt blive lange, inden han overgiver sig til sulten eller søvnen.
Han har våde bleer flere gange i døgnet men afføringen kan der gå flere dage imellem.
Jeg undrer mig meget over, at det er blevet sådan, at han er så urolig særligt om aftenen, at vi ikke rigtig ved hvad vi skal gøre for at få ham til at falde til ro, udover at give ham mad, hvilket beroliger ham og stiller hans sult, hvilket vi tror skyldes hans urolighed. Men det er lidt svært, når han afviser til dels brystet og især flasken. har endda skiftet MME mærke fra Nan1 til Allomin syrnet, da jeg troede det var mavekneb han havde. Har lavet en mix af begge til at starte med og for at gøre overgangen blidere og i starten spiste han også fint af flasken, men den sidste uges tid eller lidt mere har han været som ovenstående, og det er frustrerende, når man ikke ved hvad han vil og hvad man kan gøre for at trøste og berolige ham.
Håber du har nogle gode råd og måske kan sige, hvad vi kan gøre samt hvorfor han er som han er lige nu. Tænker det også kan være en periode han er inde i, hvor han er blevet mere bevidst omkring tingene omkring sig, og derfor har svært ved at lukke af, derfor har jeg også forsøgt at skærme af når han skal have mad og gøre det til det sidste der sker inden putningen, som du også rådgav om, men det synes ikke rigtig at virke.
Ser frem til at høre fra dig. På forhånd tak.
Hilsen
Den bekymrede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.