Brev:
Lære at høre efter?
Hej Helen.
Dette er min første henvendelse til dig, så hermed lidt baggrundsinfo:
Vi er en familie bestående af mor, far, storesøster på 3 år (31.10.2010) og lillesøster på 6 mdr. (13.05.2013). Vi havde frygtet søskendejalousi fra den store, men hun elsker sin lillesøster og er virkelig sød ved hende.
Vi har det skønt i vores familie, og vi forældre elsker vores roller både som forældre og som kærester. Vi har 2 glade piger (det meste af tiden), så umiddelbart føler vi, at vores fundament for en velfungerende familie er tilstede. Det til trods, så har vi nogle udfordringer i dagligdagen, som vi håber du vil hjælpe os med, så vi kan give vores børn det bedste udgangspunkt for en lykkelig opvækst.
For tiden er det vores store pige, som har en uhensigtsmæssig adfærd. Hun bliver enormt pivet over "ingenting" (det er selvfølgelig ikke "ingenting" for hende) og græder hjerteskærende over det mindste. Samtidig har vi udfordringer med, at få hende til at gøre som vi siger, og vil gerne have lidt hjælp til dette.
Et eksempel er fra dagens morgenmad, hvor hun ligger sin mad direkte på bordet i stedet for på tallerkenen (vi går ikke meget op i gode bordmanerer og forlanger hverken at man skal spise op eller holde bordskik, men generelt spiser hun pænt, kan holde på kniv og gaffel osv.). Min kæreste beder hende pænt om at ligge maden på tallerkenen et par gange, hun siger "nej, det vil jeg ikke"/"den skal ligge på bordet". Han ligger den selv på tallerkenen, hun bliver sur og ligger den på bordet igen (flere gange). Vi forklarer at "maden skal ligge på tallerkenen, prøv at se, bordet bliver meget beskidt" - hun svarer: "Så tørrer vi bare med en klud bagefter" (hvilket jo egentlig er et meget klogt svar, men ikke hvad vi ønsker). I dette eksempel er hun pænt blevet bedt om at gøre som vi siger, hun er blevet vist hvad vi ønsker, og til sidst sætter vi maden væk og siger at "så får du ikke mere, før du kan finde ud af at ligge maden på tallerkenen" - og så stortuder hun, er helt ulykkelig, vil have sin sut, græder og græder (men vil stadig ikke op og spise maden af tallerkenen...).
De daglige eksempler er f.eks. at tage tøj på - hver eneste ...
... morgen vil hun ikke have sit nattøj af, når det så endelig er kommet af, så vil hun ikke have sit tøj på (hverken hvis vi har valgt det, eller hvis det er noget hun selv har været med til at vælge). Hun er god til selv at tage tøjet på (når det en sjælden gang lader sig gøre) og vi ville jo gerne have, at hun øvede sig dagligt på dette, men selv om vi sætter god tid af om morgenen, så lykkes det sjældent at få hende til at tage det på.
Hun bliver bedt om at tage det på adskillige gange, hun får tilbudt hjælp til at få tøjet på, og til sidst får hun at vide at "nu er det sidste chance" og så tager vi hende til sidst og giver hende tøjet på. Den sidste løsning gør os alle kede af det, for vi må jo fysisk holde hende, for at det kan lade sig gøre. Hun bliver helt hysterisk og meget ked af det (og det gør vi andre også...) og jeg synes jo egentlig, at vi giver hende et nederlag - men vi kan jo ikke vente flere timer hver morgen, på at hun evt. får lyst til at skulle have tøj på. Hun er ALDRIG kommet afsted om morgenen uden tøj, eller uden at få børstet tænder (som er præcis samme kamp som tøjet), så jeg fatter ikke, at hun gider blive ved med at kæmpe imod, når hun jo aldrig vinder denne kamp... Det har varet ved siden hun var ca. 1½-2 år, så det må da snart sive ind, at man skal have tøj på og have børstet tænder hver dag?
Vi er nok lidt "bløde" forældre, der gerne vil gøre alting på den gode måde, hvor vi alle er glade. Derfor gør det os meget frustrerede, at vores lille pige bliver så ked af det over nogle helt almindelige dagligdags ting som at få tøj på, få børstet tænder osv. Vi er også foruroligede over, at hun simpelthen ikke hører efter, men enten går/løber fra os når hun f.eks. skal have tøj på, eller kaster tøjet over i den anden ende af værelset. Nogle gange er det med et grin, men oftest er det bare med en tvær attitude og et "nej, jeg vil ikke".
Hvordan får vi hende til at forstå, at vi rent faktisk mener det, når vi siger hun skal tage tøj på (ell. lign.)? Vi synes det er rigtig synd for hende, at dagen skal starte med en tudetur - det er en dårlig start for alle.
Kan du give os nogle gode tips til at tackle ovenstående?
På forhånd tak.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Børnehave og meget bestemt 3-årig
Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til
Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.