Brev:
Søvn baby 5 måneder
Kære Helen
Tak for en god brevkasse og nogle gode bøger. Begge dele bliver brugt flittigt herhjemme :-)
Jeg skriver for at spørge dig til råds om min søn på 5 måneder (5 1/2 helt præcist), da han generelt sover ret dårligt, og vi har brug for noget vejledning omkring hans søvn.
Især hvordan vi kan få ham til at sove længere stræk om dagen - eller om der er andet vi kan gøre ved hans søvnrytme i løbet af dagen. Og hvad vi kan gøre for, at han får en roligere nattesøvn (og vi får det), hvor han ikke skal ammes hver anden time natten igennem og ikke vågner op med voldsom gråd.
Lidt historie om ham:
Han er en stor dreng på 9,5 kg og 71 cm lang. Han har helt fra han blev født ikke sovet ret meget og været ret urolig. Helt fra starten af var han præget af maveproblemer og græd derfor utrolig meget allerede de første dage på barselshotellet og sov kun meget kort tid ad gangen. Så han havde kolik de første ca tre måneder - de voldsomme grædeture stoppede efterhånden, men han er blevet ved med at være et "intenst" barn (high need, om man vil) som kræver os rigtig meget og sover meget lidt. Men virker også til at trives og er for det meste en glad lille dreng.
Jeg ammer ham - han spiser og har altid spist ca. hver anden time, nogen gange hver tredje. Men altså ret ofte. Og har aldrig gidet sut eller sutteflaske (kun få gange), hvilket også betyder at jeg nogen gange fungerer som en sut, tror jeg. Og deraf også den hyppige spisning...
Han har i ca en måned nu fået mos og grød - to gange dagligt får han et måltid. Han spiser for det meste ca. en halv dl - men nogen dage gider han ikke. Det virker ikke til at interessere ham synderligt meget. Vi har også prøvet med vælling om aftenen i håb om bedre søvn om natten, men det har han kun gidet tage een gang - ellers afviser han flasken helt.
Det er både hans søvn om dagen og om natten, jeg vil spørge dig om.
Om dagen sover han kun en halv time ad gangen - og sådan har det altid været. Han har stort set aldrig sovet længere, uden at vi har hjulpet til med at vugge ham videre i søvnen. Jeg har prøvet - og prøver stadig - i hvert fald med hans middagslur at sidde ved hans slyngevugge og vugge ham videre, når han vågner efter en halv time. Nogen gange lykkes det at få ham til at falde i søvn igen, andre gange gør det ikke. Det er ikke bedre, når han er i barnevognen - der vågner han også efter en halv time og falder ikke i søvn igen, selvom jeg går videre med ham.
Er der andet jeg kan gøre for at få ham til at sove længere, eller skal jeg acceptere, at han bare ikke har et særligt stort søvnbehov? Han er for det meste i godt humør, når han vågner efter en halv time - men om aftenen har han en uro/utilfredshed, som jeg nogen gange mistænker de meget korte lure dagen igennem for at være skyld i (altså at han er overtræt og ikke har sovet nok gennem dagen).
Han er normalt vågen ca to-tre timer imellem sine lure. Og lige nu sover han ca. fire gange om dagen. En morgenlur (ca. 8.30-9) - en formiddagslur (ca. 11.30 til 12) - en eftermiddagslur (ca. 14-14.30 eller 14-16 når det lykkes mig at få ham videre i søvnen) og en sen lur (ca. 18-18.30). Og så bliver han lagt til natten ca. 21 eller 21.30.
Vi kunne godt tænke os at han snart kunne blive puttet til natten lidt tidligere - 19 eller 20 - så vi kan have lidt aften-afslapning alene. Men hvordan arbejder vi os hen mod det? Skal vi forsøge at skippe den sidste lur, selvom han tydeligt viser tegn ...
... på træthed ved 18-tiden? Eller vil han selv give os signal til, hvornår han er klar til at skippe denne lur?
Han er som sagt ofte meget urolig om aftenen. Vi prøver at give ham et lunt bad, frottere ham, babymassage osv. Men det er som om, han er lidt hyperaktiv om aftenen, og der skal ikke meget til, før han bliver utilfreds eller græder. Han vil helst være hos os hele tiden om aftenen, men har meget fysisk uro, selv når han er hos os. Hvad kan denne uro om aftenen skyldes?
Søvn om natten har heller aldrig været rigtig god. Der har været korte perioder, hvor han har sovet godt, synes vi - sådan, at første stræk var en tre-fire timer (ca. fra 22 til 02) og så var resten af natten ofte dårligere - hvor han sover uroligt og bevæger sig meget og vågner efter mad oftere.
Men den sidste måned har det mere været sådan, at han i det første stræk vågner hver time/hver anden time - og nogen gange græder helt utrøsteligt, så vi skal have ham op og trøste ham og så kan han falde i søvn igen. Det kan virke til, at han græder i søvne næsten - kan det skyldes noget han drømmer, at han vågner på den måde?
Og lige for tiden er bryst næsten hver anden/hver halvanden time. Vi prøver at få ham videre i søvnen med hans putte-klud, med shh-lyde og en hånd på ham. Nogen gange virker det, men som sagt har den sidste måneds tid været præget af, at han skulle have brystet hver anden time for at sove videre.
Han ligger generelt ret uroligt og vender sig rundt - men har også læst at det kan være almindeligt for denne alder med den store motoriske uro om natten, fordi der sker så meget om dagen motorisk...
Han har som skrevet sovet i slyngevugge fra han var helt lille - men er blevet for stor til at sove i den om natten, fordi han bevæger sig så meget, at han ryger for langt ned i den. Sover stadig sine dagslure i den, når vi er hjemme. Men om natten sover han nu i en tremmeseng ved siden af vores seng. Det har han gjort i ca. en måneds tid nu. Og her han altså ikke sovet særligt godt, oplever vi. Vi har tænkt, at han lige skulle vænne sig til den nye seng - og at det er derfor han ligger så uroligt - men undrer os over, at det ikke rigtigt ændrer sig. Det er nyt for ham, at han kan fx vende sig om på siden, men det virker han til, at synes er rart.
Kan det være dumt, at vi ikke lader ham sove sine dagslure i tremmesengen også, så han vænner sig mere til den? Eller er det ok at han sover dem i sin slyngevugge? Han sover jo også lure i sin barnevogn om dagen og det går jo fint. Grunden til jeg lader ham sove i slyngevuggen om dagen er, at jeg der har mulighed for at vugge ham videre i søvnen, så han måske sover mere end en halv time.
Når han ligger uroligt om natten, ligger han ofte også og kradser sig i hovedbunden. Det gør han også tit, når jeg ammer ham - altså så kører hånden op til hovedbunden og kradser. Nogen gange kradser han så meget om natten, at han kradser hu. Har fået undersøgt hos lægen, at det ikke er svamp (i forbindelse med han har haft arp) - og synes det ser ud til, at den arp han har haft, er væk. Men kradser sig stadig... Har du nogen ide om, hvorfor han gør det?
Vi har været ved kiropraktor og fået ham tjekket samt fået hans ører tjekket, og der er ikke noget i vejen. Vi tænkte, det måske var derfor, han vågnede så tit om natten og græd.
Håber du kan finde hoved og hale i mit brev og håber du har et godt råd til noget, vi kan gøre - om natten og måske om dagen.
Mange hilsner
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder