Brev:
Oppe 4 gange om natten!
Kære brevkasse
Håber, at I kan hjælpe. Min søn Alexander er nu 3,5 måned gammel, ved fødslen vejede han 3,5 kg og var 53 cm lang. For 5 uger siden var han 5,6 kg og 62 cm lang. Han ligger på den øverste vækstkurve. Han smiler meget, og er altid glad.
Min amning har været præget af en urolig førstfødtes jalousi, Nicholas, 2 lettere brystbetændelser, ingen rytme i amningen som ved førstfoedte og et favoritbryst. Mit mål er at amme min. 6 måneder, da vi har allergier i familien.
Ved amningen føles det hver gang som en kamp, han har meget luft i maven (har skåret mælkeprodukter kraftigt ned, kun en kop kaffe om dagen, ingen kålprodukter eller meget krydret mad)Han er oftest som en flitsbue, vi skal vente lang tid på bøvsen, og storebror er meget aktiv og urolig, når lillebror lægges til.
Jeg har lagt mærke til, at Alexander ønsker ro omkring sig, når jeg skal amme, hvilket jeg prøver at tilgodese. Men han er meget vågen i løbet af dagen, sover næsten ikke, og hvis han ikke er som flitsbue ved amningen er han nysgerrig og ser sig meget omkring, hvilket gør, at jeg stadig ingen bestemte klokkeslag har kunnet indføre ved amningen.
Storebror er stadig hjemme, dårlige pasningsmuligheder her hvor jeg bor, men er dog hos dagplejemor to gange om ugen, for at blive luftet lidt. Storebror er i en dårlig periode med sig selv, måske pga. ...
... lillebrors ankomst, han slår folk og os i hovedet, eller bider og niver. Hvilket også går mig meget på. Han får bestemte nej´er og kommer 1 minut eller 5 minutter i en lukket seng eller lukket rum. Vi er meget rolige forældre, men dette her er også et problem for os.
Jeg er nu ved at køre træt i det hele. Jeg har kunnet leve med en tur om natten, og ikke sove i løbet af dagen. Men under nylig ferie blev det pludselig 2 gange, så 3 gange og de sidste to dage 4 gange om natten!
Han drikker kun 10 minutter og falder i søvn, derfor kan jeg godt forstå, at han skal have mere serveret! Jeg forsøger at vække ham ved at prikke til ham, men intet hjælper. Forleden prøvede jeg i stedet for at amme, at give ham sutten tilbage, hvilket hjalp, men så skulle jeg op igen efter kun 2 timers søvn.
Hvad gør jeg forkert eller hvad mangler jeg at gøre, og hvorfor er vores søde baby nu sådan?
Jeg ved ikke hvad der er i vejen. Jeg har nok mælk, det drypper tit, men er der nok næring i? Jeg er dødtræt, orker ikke længere dette roderi, skal jeg opgive amningen selvom jeg ikke vil? Eller kan jeg begynde på noget grød inden natten? Eller skal jeg erstatte en amning med en erstatning på flaske inden natten?
Det skal siges, at han bruger sut, men den bliver ofte spyttet ud igen.
Men hvad gør jeg? Håber du kan hjælpe en desperat mor!
Venlig hilsen
Susanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.