Svar: Morsyg
Kære Lone
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres lille pige lige nu har rigtig meget brug for sin mor, og jeg synes derfor I skal gøre op med jer selv, hvor meget I lige nu vil kæmpe og hvad det er I kæmper for - for jeres datter er jo rigtigt glad for sin far. Når mor ikke er hjemme, så kan far få lov til det hele, de to hygger sig rigtig meget sammen, men når mor er i nærheden, så er hun rigtigt glad for mor... Og det er et eller andet sted jo okay:)
Jeg synes det er rigtig fint at I begge putter - det er f.eks. ikke nødvendigt at insistere på at far putter, hvis det giver meget mere ro og bedre sovevaner, hvis det er mor der gør det. Og lige nu lyder det som om at mor måske skal putte nogle aftener i træk, så I igen får lidt ro på. Men stille og roligt vil det være rigtig godt att far er med til alt det som leder op til putning - at I spiser i køkkenet, at far giver hende aftenbad, at far giver hende godnatgrød eller en banan i køkkenet, at far læser godnathistorie (eller at I evt. skiftes til dette) og at mor så kommer ind og kysser godnat. Jo mere far deltager i alt det op til putning, jo lettere vil han naturligt have ved at overtage selve putningen - men stadig er det rigtig vigtigt mor også siger godnat. Og mor kan stadig sagtens være i nærheden, ordne opvasken, lægge tøj sammen eller lignende praktiske ting.
Det er generelt vigtigt, at du deltager i tingene omkring jeres datter, ligesom far naturligt også skal være en del af det der foregår. I er fælles om tingene. Når og hvis far og datter gør noget sammen, så er det vigtigt at du også tager lidt del i dette og ikke nægter at tage del - det vil virke mærkeligt på din datter, at du pludselig ikke vil hende, hun vil meget let kunne føle det som en afvisning. Men det er samtidig også vigtigt at I med nogle ting holder fast i at far kan ligeså godt som mor kan - og at du signalerer dette.
Hvis far skærer hendes mad ud og hun protesterer og vil have mor til det, I sidder ved bordet sammen, så I er der begge to og far hjælper hende, som en helt naturlig del af måltidet, eller hvis hun ligger på puslebordet og ikke vil skiftes, og du er igang med at finde rent tøj til hende eller andet, hvor far ligeså godt kan skifte hende som du kan - så må I naturligvis godt holde fast i at "far gør det". Det er her rigtig vigtigt at du bakker op om at far kan ligeså godt som du kan, og også at du siger det direkte "far hjælper dig, jeg er lige her" - så hun hører at du mener, at far kan ligeså godt som dig. Men det skal være i situationer som er naturlige, og hvor det er naturligt at far netop kan ligeså godt - det skal ikke være situationer, som I skaber "for princippets skyld", hvis du forstår hvad jeg mener.
Det spiller naturligt ind, hvordan de sidste par år er gået hos jer - hvis hun har haft stor tendens til at foretrække mor, som det lyder som, så har du måske også haft tendens til at tage over, når hun har protesteret, og det har naturligt skabt en erfaring hos jeres datter om, at det er okay at kalde på mor, fordi du så kommer og overtager - det kan det naturligvis også være, fordi hun vil søge mor ekstra i nogle perioder - som en naturlig del af den udvikling hun går igennem. Men lige nu kan det være en erfaring, som I til en vis grad er nødt til at bryde. Derfor er det vigtigt at I ...
... forældre også sætter jer og taler sammen, laver nogle aftaler om, hvornår far tager over, og hvordan det skal foregå - og så I følger samme regler og derfor også signalerer, at I fælles er enige, at hun ikke kan spille jer ud mod hinanden. Og hele tiden naturligt med hensyn til hendes alder, hendes udvikling, hendes naturlige behov for at have sin mor og en opvejning af, hvornår mor naturligt er der for hende, og hvornår det så er okay at far tager over. For lidt og for meget af mor - Det er svært, jeg ved det godt.
Det er også rigtig vigtigt at I forældre viser at I er glade for hinanden. Det er rigtig vigtigt, at hun ser at I krammer, kysser, holder om hinanden, går med hinanden i hånden osv. når I går tur. Det er vigtigt, at hun på den måde oplever jer som en enhed. Hvis hun vil være med til at kramme og kysse, så skal hun naturligvis det, det er vigtigt, at hverken far eller datter holdes udenfor. Hun skal mærke, at I to er glade for hinanden, men skal naturligvis også mærke at I begge er glade for hende.
I kan prøve at lege en leg, hvor I lader hende "flyve" fra favn til favn. Hvor far holder hende og lader som om at han flyver hende over til dig eller omvendt - og hvor I prøver at lade som om at i vil give hende fra jer og så alligevel ikke. Det kan være en måde at lade hende mærke, at I vil hende begge to:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun er for lille til at forstå forklaringer eller aftaler om at "Nu putter far dig og imorgen putter mor dig", eller "først skal du have nattøj på, så læser jeg historie og så kommer far og putter dig" - det forstår hun ikke. Det er ikke det samme som at sætte ord på, at hun hellere vil have sin mor. Når og hvis far på et tidspunkt prøver at putte igen, så kan far altså godt sige "jeg ved godt, du vil have mor, mor kommer ind og kysser, når jeg har læst historie" - og mor siger det samme "far læser, så kommer jeg og kysser" og det vil netop være rigtig fint, at det er mor som giver det sidste godnatkys, fordi hun så tydeligt viser behov for det.
Det er helt fint at du forsøger at holde dig i nærheden, så jeres datter kan søge dig, lige få et knus og få tanket lidt af sit "mor-depot" op og så derefter igen er parat til at lege med far, gå en tur udenfor med far eller lignende imens du bliver ind, laver aftensmad eller hvad der nu skal gøres. Du fortæller at "Jeg prøver ofte at være beskæftigede med praktiske ting i et andet rum, så jeg ikke er så let tilgængelig. Jeg tænker at det måske kan hjælpe så hun lader far komme mere og mere indover. Men det lader bestemt ikke til at virke for hun opsøger mig alligevel" - og jeg tænker at det er rigtig fint at du gør dette, og når hun så kommer ind til dig, så snak med hende "hej skatterpige, kommer du der", giv hende et knus, lad hende få din kontakt og nærhed og følg hende så tilbage til stuen, se hvad hun og far leger, interesserer dig lidt for dig, bak igen op om at de to kan rigtig fint og det er okay, før du så går igen.
Det vil også være rigtig godt hvis far og datter kan have noget som er for de to - det kan være noget de går til, svømning eller andet, som kun er for dem og hvor mor ikke deltager - det kan være med til at styrke deres bånd og det vil naturligvis være rigtig dejligt for far at mærke, at han også dur:)
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...