Svar: Stille overgang til flaske
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og tillykke med lillesøster - hvor dejligt at høre, at I har fået jer en lille sund og dejlig pige :)
Det er rigtigt synd at I har haft ammeproblemer fra starten, og jeg kan godt forstå at du nu rigtig gerne vil gå over til flaske. Du har allerede kæmpet meget og lillepigen tager ikke nok på, så hun har brug for den ekstra mælk.
Både brystbetændelse og svamp vil ofte nedsætte mælkeproduktionen i en periode og kan være forklaring på at barnets vægt stagnerer eller ikke tager nok på - men med den unge alder hun har, så er det naturligvis begrænset, hvor meget hun kan tåle ikke at tage på, og hendes indtag af mælk er naturligt vigtigt.
Jeg kunne forestille mig at lillepigen ikke bryder sig særlig meget om smagen af modermælkserstatning, og det kan derfor være en idé at forsøge med et andet produkt. De smager alle sammen lidt forskelligt. Nogle gange kan man også komme lidt sukker i modermælkserstatning, så den smager lidt sødere (modermælk er sødere i smagen end mme) og så naturligvis trappe ud af sukkeret igen i takt med at hun begynder at acceptere mælken.
I første omgang synes jeg dog at du skal prøve med modermælkserstatningen som den er og supplere hende med den, ved at give hende mælken på en engangssprøjte. Du kan købe 5-10 ml sprøjter på apoteket, lune mme og trække op i sprøjten og så dryppe mme ind i munden på hende. Hvis du placerer sprøjten på hendes læber, så vil hun sandsynligvis hurtigt lære sig en teknik, hvor hun kan suge stemplet i bund og suge mælken til sig - og på den måde kan du starte med at amme hende og så stadig få givet hende ekstra mælk, så hun får mere indenbords hver gang og dermed også tager mere på.
Det at hun på den måde begynder at få mere mælk, vil naturligt også give hende lidt flere kræfter til at die og hendes teknik vil måske blive anderledes. Hun vil måske begynde at sove lidt længere søvnstræk ...
... og dine bryster vil på den måde også få lidt ro. Og hun vil også vænne sig til smagen af mme og acceptere den og på den måde naturligt også stille og roligt begynde at acceptere flasken.
Det at sutte på en flaske og sutte på et bryst er meget forskelligt, det er to forskellige teknikker. Man kan sige at det at sutte på brystet svarer til at du sutter på din arm, hvor det at sutte på flasken mere svarer til at sutte på en finger. Og det kræver derfor ofte lidt tilvænning at finde ud af flasken. Og du er nødt til at prøve dig lidt frem - for flaskesutter kan have meget forskellige former og det som virker for det ene barn virker måske ikke for det andet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Pigeon har lavet en elastisk flaskesut, som nogle ammebørn accepterer og jeg har også mødt ammebørn, som bedst kunne finde ud af at sutte på en NUK flaskesut i naturgummi, flad og anatomisk og med ventil. Du må prøve dig lidt frem. Det kan godt være at lillesøster har brug for en anden type flaskesut end storesøster havde glæde af - børn er forskellige :)
Hvis du gerne vil bibeholde amningen så længe som muligt, så vil det være rigtig godt at du starter med at lægge jeres datter til brystet og så tilbyder flaske (mme) efterfølgende. Når du gør det sådan, så viser du din bryst, at der er et behov for mælk og du producerer mælk. Hvis du gerne vil gå helt over til flaske, så kan du vælge at erstatte en amning af gangen med flaske. Det vil sige at hvis du lige nu ammer 8 gange i døgnet, så kan du amme 7 gange og give flaske en gang. Herefter kan du gå over til at amme 6 gange og give 2 flasker, amme 5 gange og give 3 flasker, amme 4 gange og give 4 flasker osv. Så amningerne en for en erstattes af en flaske. Det nedsætter din mælkeproduktion stille og roligt, så din krop kan følge med og samtidig vænner jeres datter sig også til at få mere og mere modermælkserstatning.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.