Brev:
Stop med natamning - 11 mdr.
Hej Helen,
Vi har længe haft stor gavn af dine svar til andre brugere. Nu har vi dog en situation, som vi gerne vil have dit specifikke råd til.
Vi er de stolte forældre til en helt igennem fantastisk dreng, LP, som lige er blevet 11 måneder.
Men som mange andre forældre, så bøvler vi ret så meget med den famøse nattesøvn!! LP har på intet tidspunkt været en god sover. Hans personlige rekord er 5 timer i streg - hvilket kun er sket sjældent. Han har desværre rigtige mange opvågninger i løbet af natten.
Sådan ser en gennemsnits nat ud ved os:
19.15 - bliver puttet, ammes fra begge bryster.
23.00 - vågner - ammes, fornemmer at han faktisk spiser en del (bliver dog kun ammet fra det ene bryst).
02.00 - vågner - kan ofte tage noget tid at få ham til at falde til ro igen. Skriger og vrider sig.
03.00 - vågner - kan igen tage noget tid, at få ham til at falde til ro.
04.00 - vågner - ammes
- og fra kl. 04.00 bliver resten af natten faktisk noget rod. Ca. kl. 04.30 kommer LP over til mor og sover. Og får faktisk lov til at sutte lidt løs, indtil han vågner rigtig op kl. 06.00. Hvis vi nægter ham brystet her tidlig om morgen, bliver han virkelig hidsig - skriger og lave flitsbue med hele kroppen, og er meget svær at få til at falde til ro igen.
Vi er klar over at nogle af hans opvågninger kan skyldes, at der sker meget med ham motorisk. Men vi fornemmer klart at det ofte er brystet han vil have, og han bliver derfor meget hidsig, når han ikke får det. Som det er nu, så er det mor der har nat-tjansen. Men far vil gerne på banen, hvis det kan hjælpe på problemet.
LP ...
... spiser generelt rigtig godt i løbet af dagen og virker meget interesseret i mad. Han er også rigtig god til at drikke vand/mælk. Så vi synes, at han får det han skal bruge i hans vågne timer. Vi giver ham også aftengrød inden han skal i seng - det er han dog sjældent interesseret i.
Dagssøvnen er rigtig god, her sover LP 2 x 1,5 time formiddag og eftermiddag.
Vi har prøvet at tilbyde ham vand om natten i stedet for - det har bare den modsatte effekt, og LP bliver bare endnu mere vred. Vi har også prøvet at afkorte amningerne om natten, men det bliver LP også ret så sur over.
Det vi gerne vil have din hjælp til er, at give os en slagplan for hvordan vi bedst får udfaset amningen kl. 23.00 og hvordan vi undgår at det bliver noget roderi fra kl. 4.
Vi ved, at LP vil protestere meget over denne ændring, så vi har brug for at vide, at det er det rigtige vi gør, så vi kan gennemføre det.
Godnat-amningen kl. 19.15 vil vi egentlig gerne bibeholde noget tid endnu, og tænker at det er den sidste amning der skal skæres væk. Hvad er din holdning til dette?? Er det bedre at bibeholde den tidlige morgenamning?? Vi forventer at LP skal ammes til han er lidt over 1 år.
Vil det være en ide at amme LP kl. 22.00, når mor går i seng, selvom han ikke er vågen og beder om det?
Mor kan generelt godt lide at amme, og hvis LP kun vågnede kl. 23.00 og 04.00, så var nat-amingerne ikke et problem. Men med alle de andre opvågninger, så skal der bare ske noget ske noget andet.
Vi ser meget frem til at høre dit råd og tak for en meget brugbar brevkasse.
På forhånd mange tak.
Med venlig hilsen
DJ
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S