Svar: Gode råd til 5 årig pige

---

Kære L´s mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres efterhånden "store" pige, hvor dejligt at høre fra dig igen :)

Når jeg læser din beskrivelse af din datter og hendes måde at reagere på og være på, så tænker jeg at hun lyder til at være det man kalder særligt sensitiv. Særligt sensitive børn er ikke børn "som ikke tåler noget" eller som er særligt fintfølelende eller skrøbelige. Når man er særligt sensitiv, så er man bærer af et gen, som giver en særlig sensitivitet - og det er derfor arveligt. Så måske har du eller hendes far også dette karaktertræk og hvis ikke I har det, så har jeres forældre det måske eller jeres egne søskende...

Når man er særligt sensitiv, så bearbejder man indtryk med stor dybde. Det betyder at disse børn ofte bliver påvirket af andres følelser. Jeres datter vil tydeligt mærke, hvordan I forældre har det, hvordan jeres humør er og vil sandsynligvis reagerer på det, før I selv er opmærksomme på det. Hun smittes også meget let af sindsstemninger og kan derfor blive rigtig glad, når hun mærker at I er glade, ligesom hun let bliver ked af det, hvis hun mærker at I er triste osv. Og hendes følelser vil ofte være meget intense - så hun kan virke "over glad" eller "overdrevent ked af det" - ligesom hun meget hurtigt vil opfatte dig som "meget sur", selvom du måske ikke selv føler det helt sådan.

De særligt sensitive børn har en meget stor retfærdighedssans og de tænker rigtig meget over tingene. Et særligt sensitivt barn har ofte svært ved at sige ”pyt med det”, glemme og komme videre - det vil i stedet blive meget ked af det, hvis det oplever stor uretfærdighed eller hvis det f.eks. oplever at nogen lyver. disse børn reagerer også på reaktioner hos andre og det andres udsættes for. De mærker og fornemmer, når andre behandles dårligt og det gør dem oprigtigt kede af det.

Det er ganske rigtigt, at der naturligvis nogle gange skal sættes nogle grænser og I hos jer har nogle regler, som jeres datter skal hjælpes med at følge. Det er som du skriver en del af opdragelse. Men når du retter på hende og på det hun gør, når du korrigerer hende, så vil hun meget hurtigt føle at hun er forkert og således tage det du siger meget personligt. De særligt sensitive børn går rigtig meget op i at overholde reglerne og når de får at vide, at de har lavet en fejl, så tager de det meget nær, fordi det er meget vigtigt for dem at gøre tingene rigtigt første gang.

Disse børn er ofte også meget kritiske overfor sig selv - det er vigtigt for dem at gøre ting rigtigt og de kan også være meget kritiske overfor andre og nogle gange faktisk åbenlyst kritisere andre for det de gør eller ikke gør - men de bliver ulykkelige, hvis man møder dem på samme måde, som de nogle gange møder andre. Man skal naturligvis stille nogle krav og de nyder også at blive mødt med krav - men man skal vægte hvad man siger og hvordan.

Og det er her helt rigtigt at det med selvværd spiller ind. Og jeres datter har rigtig meget brug for, at I igen og igen fortæller hende at hun er elsket, fordi hun er den hun er - ikke for det hun kan eller det hun gør, men fordi ingen er som hende og verden ville være et dårligere sted at være, hvis ikke hun var der :)

Men hun har også brug for at føle sig som en vigtig del af jeres familie. Hun har glæde af at kunne hjælpe til, lave mad, dække bord, handle, deltage i jeres diskussioner, blive spurgt og inddraget - ligesom det er vigtigt at I sørger for at hun har venner med hjem og lege, at hun går til gymnastik, dans, musik eller andet, hvor hun får ...

---

---

... følelsen af at kunne nogle ting, være god til noget :)

Når hun nogle gange gør noget, som I har bedt hende lade være med, så kan det være en rigtig god idé ikke at irettesætte eller skælde ud med "hvorfor gør du nu det, jeg har jo sagt mange gange at..." eller lignende. Det kan for jeres datter være bedre at stille spørgsmålstegn ved det hun gør "hvordan kan det være at du bliver ved, når jeg har sagt nej?".

Når hun laver noget, som grisser og du siger "ej ved du hvad truntepige, det er noget grisseri det der", så kan du i stedet sige f.eks. "sikke det grisser - hvad skal vi gøre ved det?", "kan du mon finde en klud, du kan gøre rent med?". Din datter vil højst sandsynligt, fordi hun er særligt sensitive, med det samme kunne se på dig, at du ikke er så glad for det der sker - hun vil aflæse det i dit kropssprog. Og derfor behøver du ikke altid fortælle hende om du synes det er i orden eller ej - det ved hun allerede af at se på dig. Derfor kan det nogle gange være bedre at have fokus på, hvordan I skal få situationen løst og bede hende komme med en løsning på det.

Det er rigtig vigtigt at lytte og det er rigtig vigtigt at vise hende forståelse - for mange af de ting hun gør, gør hun naturligvis ikke med vilje eller for at irritere. Det sker, fordi hun er igang med en leg, synes noget er ekstra spændende at udforske eller lignende og nogle gange gør hun naturligt ting, fordi hun gerne vil have at du ser hende og er der for hende. og det er rigtig godt at I i jeres familie krammer og har indført at I ikke bærer nag men altid bliver gode venner igen.

---

---

---

Men du skal naturligvis overveje, hvad du siger, når I efter en situation mellem jer bliver gode venner igen - du skal naturligvis fortælle hende, som du gør, at der er forskel på at "sige ting og at være sur", ligesom der er forskel på om det er hende der gør noget forkert eller situationen som er forkert. Det er vigtigt at hun føler sig anerkendt.

En situation kunne f.eks. være, hvor hun løber i forvejen på en trafikeret vej, og du bliver bange på grund af farerne i trafikken. Hun kan naturligt ikke med den alder hun har endnu overskue trafikken selv. I en sådan situation er du nødt til at tage fat i hende, trække hende til siden og stille og roligt f.eks. sige "jeg ved godt, at du godt kan lide at løbe i forvejen" (anerkende hende, så hun hører at du forstår, hvorfor hun gør det), "men jeg vil have at du stopper, når jeg råber stop. Det kan være meget farligt" (så du forklarer hende reglen og hvorfor hun skal lytte til dig). Hvis hun i en sådan situation siger "du skælder ud, du er sur" - så kan du f.eks. svare "jeg bliver bange for at der skal ske dig noget, og det ville være det værste, hvis jeg ikke havde dig" - eller lignende.

Det er vigtigt at de irettesættelser hun får ikke er langvarige - men at det er kort og præcist og herefter er I så videre. Det vil ofte være meget let at give hende en påmindelse "kan du huske, at vi talte om...?" eller "hov, nu har vi en af de de situationer, hvor ...." så hun bliver opmærksom på at hun er igang med at bryde en af jeres regler eller aftaler. Og nogle gange kan man faktisk også genforhandle reglerne eller aftalerne, hvis du f.eks. siger "kan du huske vi har lavet en aftale om at ...?", så vil hun måske kunne svare "jamen det er bare fordi ..." - og du kan lytte til hendes forklaring og I kan så indgå et kompromis.

Jeg vil anbefale dig meget at læse bogen "Særligt sensitive børn" af Elaine Aron.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---