Brev:
15 måneder og uroligt søvnmønster
Hej Helen
Jeg har med glæde fulgt din brevkasse det seneste år og er nu nået dertil, hvor jeg har brug for et specifikt råd.
Min mand og jeg har en dejlig datter, Ingrid, på 15 måneder. Hun har trives godt og har altid gjort det. Allerede da hun var ca. 2 mdr sov hun igennem om natten (fik flaske) og vi fandt hurtigt en rytme, hvor hun fik en flaske og en sang og derefter blev lagt i seng. Vi kunne forlade soveværelset, inden hun sov, uden problemer.
Da hun var knap 6 måneder begyndte hun at vågne kort tid efter hun var faldet i søvn. Vi troede det var en fase, og lod hende komme op til os for at falde i søvn, da vi mente (og mener) at det vigtigste er, at sovesituatoinen er tryg. Vi fandt imidlertid aldrig tilbage til den gamle rytme med en sang og et tydeligt godnat. I mange måneder var mønstret, at hun fik historie og sang hos os i sofaen, og når hun sov tungt blev hun løftet i seng. Der sov hun så enten hele natten eller til midt på natten, hvorefter hun kom ind til os. Men så begyndte hun at vågne tidligere og tidligere, og for at vores aften ikke blev ”forkortet” ved at en af os skulle lægge os med hende allerede ved 21-22-tiden fik hun i stedet lov til at blive liggende ved siden af mig, indtil vi gik i seng.
Næste skridt var så, at hun vågnede kort tid efter, hun var blevet lagt derind, og altså sov det meste af natten i vores seng. Hun sover meget uroligt, og er blød i leddene, så hun formår virkelig sparke fra sig i løbet af sådan en nat. Derfor valgte vi på et tidspunkt at en os sov på sofaen om natten, da vi trængte til en periode med sammenhængende nattesøvn.
Nu er vi lige flyttet og har forsøgt at etablere nogle bedre rytmer. Det ser pt sådan her ud. Ca halv 8 sætter jeg mig klar i sofaen med ”bamsebog” og dynen. Ofte kommer Ingrid så selv hen, i løbet af 5 minutter, fordi hun er træt. Hvis ikke hun kommer af sig selv, så ...
... afslutter vi legeaktivitererne for hende senest kl 8, alt efter hvordan hun har sovet i løbet af dagen. Hun får en historie og så synger/nusser vi, til hun falder i søvn. Det tager ca 15-20 minutter. Når hun sover godt, lægger vi hende ind i seng. Typisk vågner hun igen ved 23-tiden. Et par gange har vi beroliget hende, så hun kunne sove videre, og der har hun taget hele natten i sin egen seng, men ellers er hun typisk kommet ind til os på det tidspunkt eller lidt over midnat.
Jeg forventer ikke, at Ingrid skal sove igennem i sin egen seng hver nat. Det er helt ok, hvis hun vågner ud på natten og kommer ind til os, men lige nu fylder hendes søvn (og mangel på samme) for meget. Jeg har en formodning om, at hvis Ingrid lærer at falde i søvn i sin egen seng, så vil hun også have lettere ved at finde ro, når hun vågner i løbet af aftenen. Og lige meget hvad, så synes jeg det vil være godt for hende at lære at falde i søvn selv, fordi det bliver lettere at putte hende for andre på denne måde – og for os i situationer, hvor vi f.eks. har gæster og måske ikke lyst til at sidde i stuen og synge vuggeviser på repeat. Men jeg tror det bliver en stor og svær omvæltning. Derfor vil jeg gerne høre din holdning og dine råd til det.
Hvordan skal vi gribe sådan en forandring an, så det bliver så behageligt som muligt for alle? Eller skal vi helt vente, til hun er lidt ældre, så vi lettere kan forklare hende ”nu skal du sove i din egen seng?
Til information kan jeg fortælle dig, at hun typisk vågner mellem 6 og 7 om morgenen og sover middagslur fra ca 11.30 – 14.00.
Hun får aftensmad ca kl 17.30 og nogle gange et lille glas mælk inden hun skal sove. Vi har overvejet om et godnatmåltid kan hjælpe, men hun er stor af sin alder, og skal til udredning, fordi hun tager for hurtigt på, så lige nu vil vi ikke indføre flere måltider.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.