Annonce

Annonce

Brev:

Operation - M skal lære at sove om natten


28. oktober 2013

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Operation - M skal lære at sove om natten

Hej Helen..

Siden sidst jeg skrev til dig, er M desværre ikke begyndt at sove bedre.

Vi har haft M med hos en øre, næse, halslæge, og M´s ører er som de skal være.

M spiser, som jeg tidligere beskrev for dig, og han får en godnatflaske kl. 19, hvor han typisk drikker mellem 150-200 ml.

M får derudover en flaske kl. ca. 22, og så får han ikke yderligere om natten.

M´s far og jeg har denne weekend haft børnene passet og haft et døgn i hinandens selskab, og det har givet mig overskud til at tage kampen op nu for at få M til at sove bedre om natten.

M og storesøster blev passet af en veninde, og det var første gang, at M overnattede "ude". Min veninde sagde, at han havde sovet meget skidt, hvilket jeg godt var forberedt på. Dette har fået mig til at beslutte, at nu skal han altså lære at sove bedre om natten, hvis jeg da kan lære ham det. Jeg vil gøre mit bedste.

Jeg vil gerne have din hjælp, fordi jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an.
For at tage i nat som et ekspempel, så gik det således:

Kl. 1845: M fik 150 ml MME og faldt i søvn i sin seng. Jeg er lidt i tvivl, om han sov, da han slap flasken, eller om han nåede at registrere, at han lå i sin seng.
Skal jeg evt. give ham flasken, imens han ligger i mine arme, bøvse ham af og så derefter putte ham, så han er bevidst om, hvor han er? Og så han ikke falder i søvn med flasken i munden?

Imellem kl. 1845 og 2145 vågnede han fire gange og skulle have sutten eller ligges om på siden. Det er for så vidt okay for mig at rende "så mange" gange, da jeg jo ikke er gået i seng endnu.

Kl. 2145: M fik 130 ml MME

Herefter sov M fra 2145 til ca. 2330, hvor han vågnede igen med lidt klynk. Jeg gik ind til ham (vi sover pt. i kælderen - han i et værelse i sin egen tremmeseng, som vi har slæbt ned, og jeg sov i vores vaskerum på en madras, så han ikke bliver forstyrret af mig) og sikrede mig, at han stadig havde sutten og gik stille ud igen. Han holdt op med at pylre, og jeg gik ud igen. Han begyndte at pylre, og jeg ventede med at gå ind til ham, til jeg kunne mærke, at det blev til rigtig gråd. Jeg lagde ham om på siden, lagde mine hænder på ham et minuts tid, og så gik jeg ud igen, da der var ro på. Dette gentog sig rigtig mange gange imellem kl 2330 og kl 1, hvor han endelig faldt i søvn. Han bliver tilbudt vand engang imellem, men jeg tror ikke, at tørst er årsagen til, at han vågner. Han har en dårlig søvnaasociation, som hedder MOR. Jeg mistænker ham for at skulle mærke, at jeg er lige i nærheden, og det er ...


Annonce

... derfor vågner han så ofte.

Han sov så fra kl 1 til kl 2, hvor han vågnede med lidt pyller igen. Jeg gik ind til ham, da jeg kunne høre, at det blev til gråd, sikrede mig, at han havde sutten, lagde ham om på siden og holdt igen mine hænder på ham og gik så ud.
Han faldt i søvn, men han vågnede mange gange herfra og indtil vi stod op kl 0605.

Jeg er i tvivl, om jeg griber det rigtigt an? Jeg vil gerne lære ham at sove ordentligt om natten - for vores alles skyld. Skal jeg lade ham ligge og græde i længere tid, før jeg går ind til ham eller hvad? Jeg er bange for, at det jeg gør ikke har den store virkning på ham, da han jo netop virker til at vågne, fordi han lige skal mærke mor. Og så vil han vel bare fortsætte med at vågne på samme måde som nu?

Hvor længe skal jeg stå inde ved ham med mine hænder på hans krop? Jeg går jo ud, når han er faldet til ro, men skal jeg så gå ind til ham med det samme igen, når han begynder at pylre eller vente til, det bliver rigtig gråd?

Jeg er simpelthen så meget i tvivl, om jeg gør det rigtige?

M har lige været inde i en periode, hvor han nægtede sutteflasken i en lille uges tid. Helt sikkert på grund af tænder, men han er nu begyndt at tage den igen. Han gider ikke rigtigt i løbet af dagen og får vel ca. 400-500 ml om dagen. Når han er i dagpleje, bliver han tilbudt en lille bitte tår inden morgenlur og en lille bitte tår inden middagsluren. Dette er okay for mig, da jeg på den måde er sikker på, at han får nok med det, han får hjemme.

Udover tænder, er han jo i en rivende udvikling - han møver sig afsted hen over gulvet, og der skal bare ske noget. Han er en glad dreng, som vil fremad, og det er jeg jo glad for at mærke. Men hvordan kan han så sove så dårligt og stadig være så glad?

Og så er han jo lige startet i dagpleje (16. september), og det kan jo også påvirke ham.

Men da han altid har sovet dårligt, mistænker jeg allermest årsagen til at være tryghedsbehovet, der skal opfyldes.

Kære Helen, hvad kan jeg gøre for at lære M at sove om natten - og gør jeg det rigtige? For jeg vil jo gerne derhen, hvor han bliver puttet i sin seng, når den står i soveværelset og ikke nede i kælderen på ældste bonus´ værelse. Bonus skal jo have sit værelse, når han er hos os. Så jeg har indtil på fredag (i første omgang) med vores projekt!

Vi sover i kælderen, fordi han vågner så tit, og helt sikkert vil genere far og storesøster, hvis vi sover i soveværelset.

Med venlig hilsen
En træt mor, som dog har mere overskud efter et døgn med farmand:-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce