Svar: Baby har svært ved at falde i søvn
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der kan være rigtig mange ting som spiller ind hos jer og som spiller ind på din datters søvn eller mangel på samme, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.
Med den alder din datter har, så er du stadig nødt til at være lidt fleksibel omkring hendes søvn - det betyder at du skal være indstillet på at hun nogle dage sover længere lure, andre dage kortere lure og at dagene derfor ikke nødvendigvis ligner hinanden - og det kan naturligvis frustrere. Det er jo rigtig rart, hvis du nogenlunde kan regne med at "nu sover hun 1.5 time", fordi du så kan få lavet noget praktisk, når i bad osv. - men det kan du altså ikke helt endnu :)
Det er dog sådan at du godt kan begynde at indføre lidt faste rutiner omkring putning. Det giver på sigt genkendelighed og genkendelighed er tryghed. De faste rutiner vil hjælpe hende med at finde ud af, at det nu er sovetid og vil derfor hjælpe hende med at overgive sig til søvnen, når det er puttetid :)
Faste rutiner vil f.eks. være at du giver hende mælk, bøvser, pludrer, leger lidt, skifter hende, svøber hende og giver hende mælk igen - hvorefter hun så bliver puttet. Det er en rigtig god idé at skifte hende, svøbe hende og give mælk imens hun er svøbt, fordi det hjælper dig til at du bedre kan putte hende fra din favn og ned, hvor du ønsker hun skal sove - og mælk må meget gerne være en fast del af hendes putteritual.
Du fortæller at hun er svær at aflæse og det er svært helt at tyde hendes signaler. Og nogle gange må du derfor kikke på klokken og gå ud fra, at hvis hun har været vågen i 1.5-2 timer så er det tid til at få mælk og blive puttet igen.
Derudover så er det sådan at små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv. Man taler om forskellige bevidsthedsstadier og det er vigtigt at du kender til dem:
Stille årvågenhed: Er der hvor din datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.
Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.
Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. (Signalerne på døsighed kan man også se lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op fra en lur). Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Mit råd til dig er altså at du prøver at lægge mærke til hvilken bevidsthedstilstand hun er i. Jeg forestiller mig, at du nogle gange måske putter hende lidt for tidligt, måske der hvor hun egentlig befinder sig i "stille årvågenhed" og bare har brug for at ...
... ligge og kigge lidt og andre gange putter du hende måske for sent, fordi hun netop er svær at aflæse og fra at have ligget og kikket, bliver hun så pludselig grædende og overtræt - hendes tegn på døsighed er måske meget små og varer kort :)
Jeg ved ikke om du ammer eller om du giver flaske - hvis du ammer, så kan det være en rigtig god idé at du om aftenen lægger dig med hende i dobbeltsengen og ammer hende i søvn der - så hun ligger helt tæt med dig, får masser af fysisk kontakt og nærhed og er lidt på afstand af lys og lyd.
Hvis du giver flaske kan du på samme måde lægge dig med hende i din seng, du kan dog også give hende flasken i liften eller i tremmesengen - hvor hun nu sover om natten, og lade hende falde i søvn der, hvor du ønsker hun skal sove, så hun ikke mærker det skift der er fra din trygge favn og ned, hvor hun skal sove.
Du skal også være opmærksom på at små børn på din datters alder ikke evner at lukke lyde ude, hun hører ligesom alt hvad der foregår omkring hende. Hvis du hører radio, så hører du f.eks. et stykke musik, som du synger med på, så kommer der noget du lukker af for, så er der noget i radioavisen der fænger din interesse og du lytter igen og så hører du igen ikke det næste ... Den evne har spædbørn børn ikke - de hører det hele og kan dermed ikke lukke lyde ude.
Det betyder at din datter let kan blive overstimuleret, hvis du f.eks. har radio eller fjernsyn kørende hele dagen eller generelt er ude, har gæster, handler osv. Det er derfor en god idé at være opmærksom på at skærme hende lidt i løbet af dagen, så hun ikke får alt for mange stimuli - uden naturligvis at fjerne alt, man skal ikke liste rundt :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun kender dine lyde, din varme, din vejrtrækning, din stemme, dit hjerte osv. fra tiden i livmoderen og hun føler sig naturligt tryg når hun ligger i din favn. Det minder om den tid hun lå i din mave og hun sover bedre, når hun kan høre dig og mærke dig helt tæt på. Det er helt naturligt for hendes alder at hun derfor helst vil være tæt på dig.
Det er også vigtigt at du pludrer med hende, tumler med hende og hjælper hende med at være aktiv både mentalt og motorisk, når hun er vågen. Nu hvor hun er 2 måneder gammel, så vil hun naturligt kunne pludre mere bevidst med dig og være meget mere aktiv og opmærksom end tidligere, og dette skal du naturligvis anderkende. Det er her vigtigt at du hele tiden prøver at pejle dig ind på, hvad hun kan lide og synes om, og hvornår hun har brug for en pause, og hvornår hun så skal have mælk og derefter sove. Måske vil hun have glæde af at sidde i en bæresele eller i en vikle, så hun oplever, samtidig med at hun har dig tæt på - når hun bliver 3 måneder må hun gerne sidde udad i selen og kikke lidt på verden I går forbi.
Du skal også være opmærksom på at børn i denne alder godt kan søge mor og især mors bryster lidt hyppigere, fordi de har brug for at få sat mælkeproduktionen lidt ekstra op. Det kan derfor også være en god idé at amme hende hyppigere hele dagen igennem, for at sikre hende mælk nok, hvis du altså ammer. Men også hvis du giver flaske, så vil du nogle gange opleve at barnet i denne alder virker ekstra søgende og det kan være en god idé at fylde lidt ekstra i flasken eller give en flaske eller to mere i døgnet, så behovet på den måde stilles - og som sagt skal mælk indgå som en fast del af hendes putteritual :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig meget at læse flere af mine bøger "Helens bog om børn og søvn", "Helens bog om gråd og trøst", "Helens bog om dit barns udvikling".
Fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre