Svar: Sove selv - 2 mdr.
Kære Karls mor
Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille dreng :)
Det lyder som om at du har rigtig godt med mælk, og at det løber let og hurtigt til din dreng. Det er rigtig dejligt og det vil være rigtig godt, at du fortsat lader mælk være en fast del af hans putteritual.
Du kan prøve at amme ham af to omgange. Det vil sige at du starter med at amme ham, når han vågner fra en lur, sørger for at han spiser effektivt ved brystet og når han så slipper, så skal han bøvses godt af, du pludrer med ham osv. og så skifter du ham, cykler med benene og hvad han nu har behov for, så han kommer af med både luft og afføring og inden han så skal sove, så ammer du ham igen. Nogle gange kan du amme fra samme bryst, hvis du skønner at han ikke har stimuleret og tømt dette tilstrækkeligt - og det kan gøre at mælken han får er tykkere og ligger tungere i maven - mindre luft, fordi han bedre kan holde vakuum. Andre gange er det bedre at tilbyde toppen fra modsatte bryst, så han let fyldes lidt ekstra op og derefter skal han så puttes til sin lur. Hvis han kun har fået toppen fra det ene bryst, så starter du med at amme ham fra den side, når han vågner fra sin lur, så han får spist i bund der. Herefter bøvses han igen af, du pludrer med ham, cykler med benene osv. skifter ham og ammer ham så igen, inden han atter skal sove.
Når du putter ham, så starter du altså ofte med at skifte ham og i forbindelse med skiftning, vil det være rigtig godt, at du svøber ham i et klæde. Det at være svøbt vil gøre ham tryg og rolig. Det vil hjælpe ham til at finde større ro i kroppen og når du flytter ham fra din favn og ned, hvor han skal sove, så vil han ikke opfatte dette skift helt så voldsomt og vil således bedre kunne sove videre, uden hele tiden at være i din favn og uden at han behøver dit bryst.
Du skal altså svøbe ham og så amme ham anden gang imens han er svøbt og lige herefter skal du så forsøge at flytte ham ned, ...
... hvor han skal sove. Du skal ikke sidde med ham i længere tid før du flytter ham - skifte ham, svøbe ham, amme ham og flytte ham. Se på ham, se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og du står lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger der, hvor du ønsker han skal sove, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis han ligger i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage.
Det er rigtig fint at du ammer ham med de ammestillinger du fortæller. Det lyder super. Hvis du synes din mælk løber meget hurtigt og han derfor sluger meget luft, så kan du også prøve at malke lidt ud, før du lægger ham til. Det er den vandholdige mælk som kommer først og som flyder lettest til ham og den tykkere mælk, som giver mere ro i maven. Det er derfor også godt, at du er opmærksom på at han får spist i bund i brystet. I princippet kan man ikke "tømme" et bryst, for der vil hele tiden være lidt mælk, men det er vigtigt at han får spist så meget af et bryst af gangen. Hvis han f.eks. kan spise i 20 minutter, så kan det være bedre at han spiser 20 minutter på et bryst end at han spiser 10 minutter på hvert bryst, fordi han får den federe mælk ud, når han spiser i længere tid - og dermed mælk som ligger lidt tungere i maven.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At amme ham kl 19-20, 23-24, 02-03 og 5-6, og naturligvis i løbet af dagen, lyder super og lige efter bogen!
Hvis han generelt har maveuro, så kan du også tale med lægen om muligheden for mælkesyrebakterier - det kunne være Bifiform minidråber eller BioGaia.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder