Annonce

Annonce

Svar: Når det mest er mor der dur


21. oktober 2013

Kategori:
Alder:
7 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Far

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunne bruge nogle af mine andre råd - det lyder også som om at tingene er blevet bedre hjemme hos jer, og som om at I har fået skabt en hverdag, hvor det er mere naturligt at både mor og far deltager omkring pigerne :)

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge lidt til og fra, hvad du synes du kan bruge :)

Du har naturligvis ret i, at jeres ældste datter måske "bare har mest brug for sin mor", hvor lillesøster i stedet bruger dig. Og det kan der naturligvis være mange grunde til, og måske er det blot sådan det er. Måske ligner jeres ældste datter og du hinanden? Hvor den yngste mere ligner sin mor? Hvis din ældste datter ligner dig, så vil hun måske bruge sin mor på en anden måde, fordi mor spejler hende anderledes - ligesom du kan bruge din hustru i hverdagen, fordi hun giver dig noget, fordi hun ser tingene, møder verden på en lidt anden måde.. Og det betyder ikke at der er noget galt med dig som far, eller at det du gør ikke er godt nok - det betyder bare at jeres ældste datter nogle gange vælger mor, fordi de to sammen støtter hinanden, ser hinanden på en lidt anden måde.

Og andre gange, i andre situationer, vil din ældste datter så måske foretrække dig - fordi du, hvis I ligner hinanden, måske vil kunne sætte dig lidt ind i, hvordan hun har det, vise hende forståelse på en anden måde end mor vil - hvor mor giver lidt mere modspil, når det måske ikke er det hun savner og har brug for.

Rent udviklingsmæssigt, så sker der meget med børn i 6-7 års alderen. Deres fantasileg bliver ofte mindre, og når de leger fantasilege, så har de ofte et realistisk element. Virkeligheden er vigtig for børn i denne alder. Deres virkelighedssans betyder at de begynder at have lidt forståelse for, hvad man siger og hvad man kun tænker. Hvor børn tidligere ikke rigtig har noget filter, men højlydt i bussen kan erklære, hvad de synes om andre i bussen, så vil børn i denne alder skelne mellem, hvad der kan siges åbent, og hvad man holder for sig selv. Nogle gange glipper denne evne og barnet kan tale højt for sig selv - uden at være bevidst om det - og når man så som forældre svarer eller reagerer på det, som barnet har sagt, så får barnet måske en følelse af at være "for let at læse".

Du lyder til at være en meget nærværende og omsorgsfuld far, som har en ret god forståelse for dine piger og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du mon nogle gange "skubbes væk" af din datter, fordi hun føler at du "læser hende for godt". Det kan jo et eller andet sted godt være lidt skræmmende og gå lidt for tæt på, og så er det lettere med mor...

At der er forskel på drenge og piger er også meget tydeligt i denne alder og mange piger vil synes at drenge er larmende, beskidte, frække, opfører sig dårligt. Og du er jo en far - og dermed et køn, som dine piger og nu især din ældste datter er igang med at udforske og forholde sig til på en anden måde. Og børn i denne alder (6-12 år) vil ofte foretrække at være sammen ...


Annonce

... med deres eget køn, hvilket naturligvis kan gøre det lidt sværere for dig at være far :) Der er dog ingen tvivl om at familien og forældre i denne alder stadig er meget vigtig. I behøver ikke være sammen, men I skal være i nærheden.

Børn i denne alder har det ofte bedst, når de føler sig lige med de andre. Det er ofte vigtigt for dem at have samme tøj, som de andre samme penalhus, skoletaske osv. De vælger venner, som på mange måder minder om dem selv, har samme interesser osv. Hos de yngre børn i 4-5 års alderen defineres venner ofte ud fra en gruppe "det er os, der spiller fodbold" - her er du naturligt med i gruppen, - og sådan er det ikke længere, her er ofte nogle krav og regler for, hvem der er med i gruppen. For piger i din ældste datters alder betyder det ofte også rigtig meget, at have en meget nær og tæt veninde - en hjerteveninde. De laver måske aftaler om at tage ens tøj på i skole, giver hinanden veninderinge, låner hinandens ting osv.

I psykologiske sammenhænge kalder man nogle gange alderen 6-12 år for "latens-alderen" eller taler om "latens-barnet", og man taler om at der i denne alder sker en indirekte markering/løsrivelse i forhold til forældrene. Barnet gør ikke oprør, som man ser i puberteten, for barnet ved i denne alder godt at de voksne bestemmer og det er fornuftigt at lytte til de voksne - det giver barnet en følelse af ro og styr på tingene - men barnet har en naturlig lyst til at undgå for meget voksenindblanding, det vil gerne bestemme mere selv. Og måske er din datters "oprør" mod dig ikke noget, der skal tages så bogstaveligt, men i stedet mere et udtryk for, at hun lige nu søger at adskille sig, er igang med at finde sig selv og finde ud af, hvem hun er, og hvad hun vil. Og hun kan ikke adskille sig, hun kan ikke øve sin selvstændighed, hvis hun er enig med jer forældre.

Så jeg tænker at der naturligt kan være en masse i din datters udvikling, som lige nu spiller ind. Jeg tænker dog også, at du med den alder hun har, godt kan tale med hende om, hvordan hun nogle gange reagerer og taler til dig og forklare hende, at du kan blive ked af det. Du kan godt tale med hende om, hvad det f.eks. betyder at "blive afvist", og hvad det gør ved en.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


En god indgangsvinkel kan være at læse om følelser. Maaholms Forlag har for efterhånden en del år siden lavet en bogserie om følelser til børn i 5-8 års alderen. Den er meget simpel og kan læses højt. Der er flere titler:

"Jeg er genert", "Jeg er ærlig", "Jeg tager ansvar", "Jeg viser respekt", "Jeg er noget særligt", "Jeg er høflig", "Når jeg bliver mobbet", "Når jeg er i dårligt humør", "Det er uretfærdigt", "Jeg er ensom", "Jeg keder mig", "Jeg er glad" - og måske flere. Du kan låne dem på biblioteket.

De kan være gode til en snak om, hvordan man er en god ven i skolen, hvad man oplever i sin hverdag osv. men de kan også være til en snak om, hvordan man er derhjemme og viser venlighed og respekt for sin familie :)

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce