Svar: Er jeg for emsig
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine åbne og ærlige tanker :)
Nej, jeg synes ikke du er for emsig - som du beskriver det, så er det ikke trygt at være hos farmor og farfar. Det lyder til at være et for uligevægtigt hjem, også selvom de prøver og rigtig gerne vil deres børnebørn og sandsynligvis er nogle søde mennesker.
Der er ingen tvivl om at din mand holder rigtig meget af sine forældre, og at det smerter ham, når han mærker, at de har det dårligt. Han vil rigtig gerne hjælpe dem, han vil rigtig gerne bibeholde kontakten til dem, og han vil naturligt rigtig gerne, at jeres datter og hans forældre får et tæt og nært forhold til hinanden. Det forstår jeg godt - men som barnets advokat, så er jeg nødt til at sige, at hvis man ikke kan tage vare på sig selv, så kan man ikke tage vare på andre - og det betyder, at det naturligt lige nu ikke er trygt at lade dem passe jeres datter.
Det er rigtig fint, hvis de kan passe hende et par timer eller en halv dag - som I nu skønner de kan overskue, men jeg synes ikke der er grund til at pasningen skal vare så længe, at de kan få svært ved at overskue situationen og får problemer. Det gavner hverken dem eller jeres datter.
Det er rigtig dejligt, hvis I kan mødes en gang mellem, spise sammen, hygge jer og nyde hinandens selskab - så jeres datter og dine svigerforældre også lærer hinanden at kende. Og det er super godt, hvis det kan blive hos jer, hvor der er styr på tingene, varme, mad, ingen rygning osv. og du og far naturligt også er der.
Jeg tænker at I må se hvad ...
... fremtiden bringer - hvis din svigermor bliver medicineret og i perioder tydeligvis har det godt, - og din svigerfar er der, kan støtte hende og reagerer, hvis det er nødvendigt, så kan det sagtens tænkes at jeres datter kan være der lidt mere hyppigt eller evt. overnatte. Men lige nu er hun stadig bare en lille pige og har brug for rigtig meget omsorg, nærhed - og tryghed. Og det har du naturligvis også. Du kan ikke aflevere hende, hvis ikke du er fuldstændig tryg ved, at de der passer hende kan give hende det hun har behov for - og det lyder desværre ikke til at være tilfældet lige nu...
Og rygning - ja det er skadeligt - og passiv rygning - ja det er skadeligt - der er ikke så meget at diskutere. Du får dog ikke dine svigerforældre til at holde op med at ryge, og deres tøj og hjem vil naturligt lugte af røg. Det er noget af et dilemma at stå i, og jeg kan godt forstå, du synes det er svært. Men rygning er skadelig og jeg synes det er helt i orden at melde ud, at du ikke ønsker at de ryger, når de er sammen med din datter.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til julefrokosten, så synes jeg du skal spørge din søster eller dine forældre om de kan passe, og hvis ikke de kan det, så må du blive hjemme eller lade farforældrene passe nogle timer og så som du selv skriver - holde dig ædru og tage tidligt hjem til din datter.
Håber du kan bruge dette lidt videre - og jeg vil også anbefale dig at læse min bog "De bedste (bedste) forældre", som jeg har skrevet sammen med Sigrid Riise. Når du selv har læst den, kan du evt. lade bedsteforældrene læse den også :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.