Svar: Kan ikke være vågen ret længe af gangen
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om at Adam har et rigtig godt sovehjerte - du fortæller at han ofte sover fra kl ca 17 til 06-07, naturligt afbrudt af at få mælk og om dagen tager han så flere små lure, med kort vågenperiode imellem.
Når jeg ser på de tider du har angivet, så sover han således 13-14 timer om natten og 30-45 minutter morgen, 45-60 minutter formiddag, 30-60 minutter middagslur, og 30-60 minutter eftermiddagslur - altså samlet mellem 2-3.5 time i løbet af dagen. Det lyder som om at han ofte sover 15-17 timer i døgnet. Gennemsnittet i denne alder er 15 timer, så han ligger altså i den højere ende.
Det er i princippet rigtig fint, at han er god til at sove og samlet får sin søvn dækket, men når det er sagt, så synes jeg det er vigtigt at finde ud af, om han "bare" har et stort søvnbehov eller om der er en fysiologisk forklaring på, at han bliver så træt. Er han blevet grundigt undersøgt af en læge? Er han blevet lyttet på hjerte og lunger? Jeg synes det kan være en rigtig god idé lige at drøfte det med lægen og få lægen til at gennemtjekke ham:) Hvis alt er som det skal være, så er der ro på her og så kan du begynde at arbejde lidt med hans rytme.
Han sover en meget lang nattesøvn og jeg mistænker umiddelbart at den kan være forklaringen på at hans rytme skrider hele dagen. Det vil være rigtig godt, hvis du kunne begynde at arbejde på, at han nu sover 3 lure dagligt. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Hvis han i en overgangsperiode har brug for fire lure, så er det også okay, men det vil være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at skabe en 3-lurs rytme.
Rytmen skal som udgangspunkt startes om morgenen. Det er rigtig godt, hvis I kan starte dagen til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend. Det er naturligvis rigtig dejligt de morgener, hvor du kan sove længe og far kan tage sig af jeres dreng om morgenen, men de dage, hvor far ikke er hjemme vil det være rigtig godt, at du står op med jeres dreng, så dagenes stå op tidspunkt ikke varierer. Jo mere fast stå op tidspunt jo bedre er det for resten af dagens rytme.
Det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor du giver ham mælk som en fast del af hans putteritual. jeg kan ikke helt se ud af dit brev om du ammer eller om I ...
... giver flaske - men uanset hvad, så vil det være rigtig vigtigt at han får mælk, når han skal sove. Hvis du ammer, så kan du lægge dig med ham og lade ham falde i søvn ved siden af dig i din seng, hvis du giver ham flaske, så kan du give ham flasken i barnevognen eller i tremmesengen, så han får lov til at falde i søvn der. Du kan naturligvis også nogle dage vælge at amme eller give flaske og så flytte ham over i slyngevuggen og der lulle ham videre ind i søvnen - men mælk skal indgå fast som en del af putteritualet.
Det kan være en god idé i en periode at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Det at komme i bad stimulerer ham rigtig godt både motorisk og mentalt og kører ham træt samtidig med at han ca en time efter badet ofte vil være mere parat til at sove. Det kan her være en rigtig god idé at give ham mælk, give ham bad, frottere ham rigtig godt i håndklædet, smøre med lidt creme, - hvad han nu har behov for, svøbe ham og hjælpe ham til ro og derefter give ham mælk igen og så putte ham til middagslur. Badet kan have en god effekt i forhold til søvn og er samtidig også med til at forlænge hans vågenperiode lidt mellem formiddagslur og middagslur.
Hans nattesøvn skal afkortes, så han der måske sover 10 timer i stedet for 13-14 timer som nu. Og det betyder at jeg vil foreslå at du vækker ham om aftenen. Han må godt sove en lur omkring kl 17-18 - mange børn vil i denne alder netop sove deres sidste lur på dagen her, men når han har sovet 1-1.5 time, så synes jeg faktisk godt at du må vække ham. Du skal naturligvis gøre det stille og roligt, kærtegne, lade ham vågne stille op, evt. med en amning/flaske, pludre lidt, tænde lys, være aktiv omkring ham og så hjælpe ham med at være vågen om aftenen, før han så får flaske og bliver puttet til natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ved at hjælpe ham til en vågenperiode om aftenen, så får du naturligt afkortet hans nattesøvn - og når han så samtidig kommer op til samme tid om morgenen, så vil han højst sandsynligt begynde at forlænge sin dagssøvn. Når han begynder at sove længere lure om dagen, så vil hans overskud til at være mere aktiv i hans vågne perioder blive større og hans vågne perioder vil samtidig naturligt forlænges.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og søvn" :)
Fortsat held og lykke med ham!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.